Atlanterhavsområdet

Regionens lande

Det atlantiske samarbejdsområde omfatter lande i den vestlige del af Europa, der grænser op til Atlanterhavet. Samarbejdsområdet 2021-2027 omfatter det område, der var omfattet af det tidligere Interregprogram (kystregioner i Portugal, Spanien, Frankrig, Irland og den selvstyrende region De Kanariske Øer), med undtagelse af Det Forenede Kongerige*. Desuden omfatter den yderligere to regioner i Spanien (Andalusien og La Rioja). Et kort, der sammenligner de gamle og nye grænser, kan ses her.

* Fra ikrafttrædelsen af Det Forenede Kongeriges udtrædelsesaftale den 1. februar 2020 vil indhold fra Det Forenede Kongerige ikke længere blive opdateret på dette websted.

Politiske rammer

1.    Tværnationalt samarbejdsprogram

Interreg VI B-programmet for Atlanterhavsområdet (2021-2027), der formelt blev godkendt af Europa-Kommissionen den 8. september 2022, fornyer tilsagnet med Atlanterhavsregionerne om at støtte innovative initiativer, der bidrager til væksten i dette område, løser fælles udfordringer på tværs af grænserne gennem gennemførelse af fælles aktioner, udveksling af god praksis og bidrag til nye eller nuværende politikker. Den fastsætter fire prioriteter:

1. Blå innovation og konkurrenceevne ("Smarter Europe")
2. Blåt og grønt miljø ("Grønnere Europa")
3. Blå bæredygtig turisme og kultur ("det sociale Europa")
4. En bedre styring af samarbejdet ("Interregmålet")

Tilpasning til klimaændringer behandles specifikt under prioritet 2 og med det specifikke mål: "Fremme af tilpasning til klimaændringer og forebyggelse af katastroferisici, modstandsdygtighed under hensyntagen til økosystembaserede tilgange". Det specifikke mål bidrager også til strategien for Atlanterhavsområdet ved at støtte de foranstaltninger, der indgår i søjle IV i handlingsplanen for Atlanterhavsområdet 2.0 (se afsnit 2 på denne side, Makroregionsstrategier). Programmet forventes at føre til øget kapacitet til at identificere, forebygge og styre risici med en bedre inddragelse af borgere og offentlige myndigheder og en styrket forvaltningsramme. I betragtning af at samarbejdsområdet har en stor procentdel kyst- og kystnære områder, har programmet et særligt fokus på kyst- og havrisici med foranstaltninger til at styrke kysternes modstandsdygtighed og innovation i den blå økonomi. Tilpasning opnås også gennem prioritet 1 (blå innovation og konkurrenceevne) ved at øge innovationskapaciteten og digitaliseringen. Desuden nævnes tilpasning til klimaændringer også i prioritet 3 (udvikling af blå bæredygtig turisme) og prioritet 4 som tværgående spørgsmål, da tilpasning sandsynligvis vil drage fordel af flerniveaustyring og tværnationale tilgange.

Det tidligere Interreg V B-program for Atlanterhavsområdet (2014-2020) havde til formål at gennemføre løsninger på regionale udfordringer inden for innovation, ressourceeffektivitet, miljø og kulturelle aktiver for at muliggøre en bedre livskvalitet i Atlanterhavsområdet.

Tilpasning til klimaændringer var omfattet af prioritet 3 (fremme af innovation og konkurrenceevne) og det tilknyttede mål 3.1 "Styrkelse af risikostyringssystemer". Programmets resultater omfattede forbedret samarbejde, der bidrager til at mindske risici og deres virkninger og til at styrke befolkningens og miljøets sikkerhed ved at styrke modstandsdygtigheden og planlægningskapaciteten i Atlanterhavsregionerne på lokalt og regionalt plan.

2.     Makroregionale strategier

Selv om der ikke er udviklet en egentlig makroregional strategi, fungerer havstrategien for Atlanterhavsområdet som en ramme for tværnationalt økonomisk og socialt samarbejde. Strategien omfatter kysterne, de territoriale farvande og jurisdiktionsfarvandene i de EU-medlemsstater, der har en Atlanterhavskyst, deres territorier i den yderste periferi samt internationale farvande. Handlingsplanen for Atlanterhavsområdet 2013-2020, der ledsager strategien, gennemgik en midtvejsevaluering i 2017, som førte til vedtagelsen af en revideret handlingsplan for Atlanterhavsområdet 2.0. Hovedformålet er at frigøre potentialet i den blå økonomi i Atlanterhavsområdet og samtidig bevare de marine økosystemer og bidrage til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer. I handlingsplanen anerkendes det, at den blå økonomi kan bidrage til at afbøde klimaændringerne ved at fremme naturbaserede løsninger og forbedre den bæredygtige anvendelse af akvatiske og marine ressourcer. Tilpasning til klimaændringer behandles specifikt i handlingsplanens søjle 2: "Sunde have og modstandsdygtige kyster" og ved mål 6: "Stærkere modstandsdygtighed i kystområderne".

Kommissionen for Atlanterhavsbuen under Konferencen af Perifere Kystregioner i Europa (CPMR) dækker de fleste af de regioner, der deltager i Atlanterhavsområdet. Arbejdet i Kommissionen for Atlanterhavsbuen fremmer koordineringen mellem det europæiske, nationale og regionale niveau og fremmer gennemførelsen af europæiske politikker i Atlanterhavsbuen. Kommissionens taskforce vedrørende Atlanterhavsstrategien påvirker de strategiske retningslinjer for havstrategien for Atlanterhavsområdet, overvåger dens gennemførelse i territorierne og bidrager til revisionen af dens handlingsplan.

Taskforcen for udforskning af en makroregion i Atlanterhavsområdet giver Atlanterhavsregionerne mulighed for at undersøge mulighederne for at vedtage en makroregional strategi for Atlanterhavsområdet. Behovet for at tilskynde til bæredygtighedsdimensionen i tilpasningsforanstaltninger i Atlanterhavsregionen, navnlig i kystområder, hvor risiciene er fremherskende, fremhæves i den politiske erklæring fra 2021, der er godkendt af Atlanterhavsbuens medlemsstater.

3.     Internationale konventioner og andre samarbejdsinitiativer

OSPAR-konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav dækker et større område end den transnationale region EU-Atlanterhavsområdet, herunder ud over tre Atlanterhavsregioner (Det Keltiske Hav, Biscayabugten og Den Iberiske Kyst samt det bredere Atlanterhav) også to andre regioner: Arktiske farvande og Nordsøen. Femten regeringer i det nordøstlige Atlanterhav og EU er en del af Osparkonventionen. Inden for rammerne af OSPAR-konventionen behandles klimaændringer (og havforsuring) som et tværgående spørgsmål med hensyn til videngenerering, overvågning af virkninger og udformning af forvaltningsmuligheder med henblik på at øge økosystemernes modstandsdygtighed. I 2019 nedsatte OSPAR en intersessionel korrespondancegruppe om havforsuring (ICG-OA).

4.      Tilpasningsstrategier og -planer

Miljøstrategien for det nordøstlige Atlanterhav (NEAES) 2030 for årtiet 2010-2030 blev vedtaget den 1. oktober 2021 ved en revision på højt plan af OSPAR's tidligere strategi. Selv om det ikke er en strategi for tilpasning til klimaændringer, er strategiens vision at opnå et rent, sundt og biologisk mangfoldigt Nordøstatlanten, som er produktivt, bæredygtigt anvendt og modstandsdygtigt over for klimaændringer og forsuring af havene. Fire strategiske mål vedrører klimaændringer og behandler emnet modstandsdygtighed (strategisk mål 5), bevidsthed (strategisk mål 10), tilpasning (strategisk mål 11) og modvirkning (strategisk mål 12). De kontraherende parter er blevet enige om at gennemføre NEAES 2030-strategien ved hjælp af en gennemførelsesplan. Gennemførelsesplanen suppleres af OSPAR-programmet for foranstaltninger og tiltag,som er etoverordnet og integrerende instrument til støtte for planlægning og udvikling og til sporing af fremskridt med gennemførelsen af foranstaltninger og tiltag. For at gøre havene modstandsdygtige over for klimaændringer og forsuring af havene vil OSPAR gennemføre en række initiativer til overvågning, vurdering og reaktion på de nuværende og forventede virkninger og også udvikle en regional tilgang til anvendelsen af naturbaserede løsninger til kulstoflagring og modstandsdygtighed over for klimaændringer.

5.     Eksempler på projekter, der blev finansieret i perioden 2014-2020

Eksempler på projekter, der finansieres af programmet for Atlanterhavsområdet 2014-2020, er beskrevet nedenfor.

Projektet MyCOAST  (Coordinated Atlantic Coastal Operational Oceanographic Observatory) (2017-2021) har styrket et tværnationalt perspektiv for kystovervågnings- og prognoseværktøjer. Aktionerne vedrørende dataforvaltning fremmer åben og gratis informationsudveksling og interoperabilitet mellem kystobservatorier og de fælles europæiske datasystemer (EMODnet, Copernicus INSTAC, SeaDataNet). Risikostyringsværktøjerne blev udviklet og valideret i fællesskab. Centrale aktører, der er involveret i forvaltning og forebyggelse af kystrisici, støttede denne udvikling sammen med centrale aktører med ansvar for forvaltning af vandkvalitetsspørgsmål og med dem, der er ansvarlige for forvaltning af søfartssikkerhed og bekæmpelse af forureningshændelser.

Desuden støtter projektet en øget bevidsthed om disse risici i Atlanterhavsområdet og hjælper med at identificere og fremme muligheder for den private sektor, f.eks. i forbindelse med akvakultur, skibsfart og leverandører af vindenergi.

PRIMROSE-projektet  (Predicting risk and impact of harmful events on the aquaculture sector) (2017-2020) gav viden om risikostyring. Disse risici vedrører (bl.a.) klimafarer for akvakultursektoren, hvilket skaber et system for tværnationale kort- til mellemsigtede risikoprognoser og en langsigtet vurdering af klimavirkningerne på skadelige algeopblomstringer og patogener.  Projektet leverede en webportal, der hjælper med at forudsige risikoen for og virkningen af skadelige algeopblomstringer, hvilket er et vigtigt redskab for Europas akvakulturindustri. De 10 projektpartnere omfatter akademiske forskningsorganisationer i alle fem lande, der deltager i Atlanterhavsprogrammet, og repræsentanter for fiskeri- og akvakultursektoren i Det Forenede Kongerige og Spanien. Selv om tilpasning ikke behandles eksplicit, er klimaændringer en af belastningerne på de marine økosystemer, som også tages i betragtning med hensyn til udfordringen fra invasive arter.

Projektet Risk-AquaSoil (Atlantic risk management plan in water and soil) (2017-2019) havde til formål at fastlægge en omfattende forvaltningsplan og et fælles initiativ for klimarisici i forbindelse med jord og vand for at forbedre modstandsdygtigheden i landdistrikterne i Atlanterhavsområdet. Forvaltningsplanen omfatter udformning af tjenester til tidlig varsling og diagnosticering. Den omfatter også udvikling og afprøvning af innovative strategier (pilotaktioner) med henblik på en bedre jordbunds- og vandforvaltning under hensyntagen til de risici, der er forbundet med klimaændringer. Interessenter og lokalsamfund var involveret i uddannelses- og kapacitetsopbygningsaktiviteter, risikostyring og skadeserstatningssystemer.