Nordsøen

Landene i regionen

Samarbejdsområdet i Nordsøregionen (NSR) omfatter områder i Nordeuropa, der er lukket for Nordsøen. Alle deltagende regioner støder op til havområder, og mange af dem er kystregioner. Samarbejdsområdet for Interregprogrammet for 2021-2027 strækker sig fra kystregionerne i Nordfrankrig til de sydlige dele af Norge og udvalgte regioner i Sverige. Sammenlignet med den foregående programmeringsperiode (2014-2020) er der tale om følgende større ændringer:  udelukkelse af hele Det Forenede Kongerige* og Norges nordligste amter (sidstnævnte er nu omfattet af den nordlige periferi og den arktiske region), medtagelse af Frankrig som ny landepartner og udvidelse til hele Nederlandenes og Flanderns område. Et kort, der sammenligner de gamle og nye grænser, kan ses her.

*Fra ikrafttrædelsen af Det Forenede Kongeriges udtrædelsesaftale den 1. februar 2020 vil indhold fra Det Forenede Kongerige ikke længere blive opdateret på dette websted.

Politiske rammer

1.     Tværnationalt samarbejdsprogram

For at støtte politikker på EU-plan, tackle regionale udfordringer og styrker og tage ved lære af erfaringerne fra den foregående programmeringsperiode er Interreg VI B-Nordsøprogrammet (2021-2027) baseret på fire tematiske prioriteter:

• Prioritet 1: Robuste og intelligente økonomier i Nordsøregionen
• Prioritet 2: En grøn omstilling i Nordsøen
• Prioritet 3: En klimarobust Nordsøregion
• Prioritet 4: Bedre forvaltning i Nordsøregionen

Tilpasning til klimaændringer behandles især under prioritet 3. Den har til formål at udvikle et langsigtet perspektiv for at bevare det naturlige miljø i Nordsøregionen og beskytte samfundene mod de negative virkninger af klimaændringerne. Projekter under denne prioritet vil bidrage til praksis for tilpasning til klimaændringer, navnlig for at nå det specifikke mål 3.1: "Fremme af tilpasning til klimaændringer og forebyggelse af katastroferisici, modstandsdygtighed under hensyntagen til økosystembaserede tilgange". Tilpasning til klimaændringer anses for at være tæt forbundet med bæredygtig vandforvaltning i Nordsøregionen.  Begge spørgsmål skal behandles i fællesskab i Nordsøprogrammet.

Det tidligere program (2014-2020) havde allerede anerkendt klimaændringer som en af de alvorligste trusler mod økosystemerne i de nationale strategiske planer. Tilpasning til klimaændringer blev udtrykkeligt overvejet under prioritet 3 (Bæredygtig Nordsøregion). Den støttede finansiering af projekter, der katalyserede modstandsdygtighed over for klimaændringer i regionen.

2.     Internationale konventioner og andre samarbejdsinitiativer

OSPAR-konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav omfatter den udvidede del af Nordsøen (region II i henhold til OSPAR-definitionen), som er en del af det samlede nordøstlige Atlanterhav som defineret i denne konvention. I henhold til OSPAR-konventionen behandles klimaændringer (og havforsuring) som et tværgående spørgsmål, der har til formål at øge økosystemernes modstandsdygtighed. Det omfatter betingelser for generering af viden, overvågning af virkninger og udformning af forvaltningsmuligheder.

Der er udviklet et samarbejdsinitiativ til beskyttelse af Vadehavet mellem Nederlandene, Tyskland og Danmark. Vadehavet er et område langs de tre landes nordsøkyster, som omfatter et bredt tidevandsområde med karakteristisk naturtype. Det trilaterale Vadehavssamarbejde er baseret på en hensigtserklæring, den fælleserklæring om beskyttelse af Vadehavet (Sammen om at imødegå nuværende og fremtidige udfordringer), som blev undertegnet første gang i 1982 og ajourført i 2010. Målsætningerne og samarbejdsområderne omfatter "tilpasningsevne til klimaændringer og andre virkninger". Leeuwardenerklæringen, der blev undertegnet i 2018, indeholder centrale punkter for perioden 2018-2022 for det trilaterale samarbejde. Det styrker behovet for fortsat at gennemføre den trilaterale strategi for tilpasning til klimaændringer og for bedre at forstå klimaændringernes indvirkning på Vadehavsøkosystemet.

Nordsøkommissionen under Konferencen af Perifere Kystregioner er et samarbejdsinitiativ, der har til formål at fremme og skabe bevidsthed om Nordsøregionen som en vigtig økonomisk enhed i Europa. Det er en platform for udvikling og opnåelse af finansiering til fælles udviklingsinitiativer og lobbyer for en bedre Nordsøregion. Arbejdsgruppen om energi og klimaændringer støtter NSC's eksekutivkomité i gennemførelsen af det prioriterede område for den klimaneutrale Nordsøregion i Nordsøregionen 2030-strategien. Gruppen beskæftiger sig også med tilpasning til klimaændringer i retning af 2030-målet om "klimaparat, tilpasningsdygtig og modstandsdygtig over for klimaændringer" i Nordsøregionen. Gruppen vedtog rapporten "ClimateChange Adaptation and North Sea Commission"(2020) med en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan man opnår en tilstand af modstandsdygtighed over for klimaændringer i Nordsøregionen.

3.     Tilpasningsstrategier og -planer

Nordsøkommissionen (NSC) under Konferencen af Perifere Kystregioner i EU (CPMR) har udarbejdet Nordsøregionens 2030-strategi,  der har erstattet den tidligere 2020-strategi. Inden for prioriteten "En klimaneutral nordsøregion" udpeger strategien tilpasning til klimaændringer som et af de vigtigste emner for at nå visionen om en (klima)robust og tilpasset Nordsøregion. Strategien tilskynder til en intensivering af indsatsen for tilpasning til klimaændringer på lokalt, regionalt og nationalt plan. Under dette emne vil medlemmerne af NSC dele finansiering, projektmuligheder og bedste praksis, der fremmer en socialt retfærdig og retfærdig omstilling. Strategien gennemføres af NSC's eksekutivkomité. Den støttes af NSC's tematiske arbejdsgrupper gennem halvårlige handlingsplaner.

I 2014 vedtog det trilaterale Vadehavssamarbejde en trilateral strategi for tilpasning til klimaændringer (CCAS)med syv strategiske mål og vejledende principper. Strategien har til formål at øge Vadehavsøkosystemets modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringer. Task Group Climate (TG-C) fik til opgave at overvåge gennemførelsen af strategien for tilpasning til klimaændringer. Strategiens gennemførelse blev evalueret i en CCAS-overvågningsrapport i 2017. Den afslørede, at de syv principper anvendes i en lang række projekter og politikker i det trilaterale Vadehavsområde.

I henhold til OSPAR-konventionen blev miljøstrategien for det nordøstlige Atlanterhav (NEAES) 2030 vedtaget i 2021 på grundlag af en gennemgang på højt plan af OSPAR's tidligere strategi for årtiet 2010-2020. Selv om det ikke er en strategi for tilpasning til klimaændringer, er strategiens vision at opnå et rent, sundt og biologisk mangfoldigt Nordøstatlanten, som er produktivt, bæredygtigt og modstandsdygtigt over for klimaændringer og forsuring af havene. Fire strategiske mål vedrører klimaændringer: behandling af emnet modstandsdygtighed (strategisk mål 5), bevidsthed (strategisk mål 10), tilpasning (strategisk mål 11) og modvirkning (strategisk mål 12). De kontraherende parter er blevet enige om en gennemførelsesplan, der indeholder specifikke opgaver med henblik på at nå strategiernes mål.

Eksempler på projekter, der blev finansieret i perioden 2014-2020.

Projekter vedrørende klimaændringer blev hovedsagelig finansieret under prioritet 3 i Nordsøprogrammet for 2014-2020 (Bæredygtig Nordsøregion: Beskyttelse mod klimaændringer og bevarelse af miljøet). For den følgende periode (2021-2027) er nogle nye projekter i gang, f.eks. Blue transition e MANABAS COAST.

Afsluttede projekter omhandlede hovedsagelig kysternes modstandsdygtighed over for erosion og oversvømmelser, vandfølsom byplanlægning og bæredygtig vandforvaltning med fokus på pilotprojekter, demonstrationer og forsøg. Nedenfor gives nogle eksempler.

Projektet BwN (Building with Nature) (2015-2020) havde til formål at gøre kyster, flodmundinger og afvandingsområder i Nordsøregionen mere tilpasningsdygtige og modstandsdygtige over for virkningerne af klimaændringer ved hjælp af naturbaserede løsninger. NbS gennemføres på syv kystområder (f.eks. sandnæring ved Nordsøens kyster og Vadehavsbarriereøerne) og på seks afvandingsområder (f.eks. i forbindelse med genopretning af floder). BwN-projektet anvender disse levende laboratorier som eksempler til at skabe et evidensgrundlag for udvælgelse af lokaliteter, udformning af foranstaltninger og beregning af omkostninger, fordele og effektivitet ved naturbaserede foranstaltninger med henblik på i sidste ende at generere forretningscases. Det Fælles Vadehavssekretariat var partner i Building with Nature-projektet og sikrede vidensudvekslingen mellem den trilaterale Task Group Climate (TG-C) og projektpartnere. For at understøtte evidensgrundlaget for bedste praksis for "Building with Nature"-aktiviteter er der udviklet en informationsplatform for tilpasning til klimaændringer i Vadehavet. Det omfatter trilateral politik og ledelse, bedste praksis, overvågning og vurdering og aktiviteter inden for kommunikation og uddannelse

Projektet FAIR (Flood Infrastructure Asset Management and Investment in Renovation, adaptation and maintenance) (2015-2020) havde til formål at mindske oversvømmelsesrisikoen i hele Nordsøregionen ved at demonstrere løsninger til tilpasning til klimaændringer for at forbedre ydeevnen i infrastrukturen til beskyttelse mod oversvømmelser. FAIR gav forbedrede tilgange til omkostningseffektiv opgradering og vedligeholdelse af en sådan infrastruktur, optimering af investeringer samt anvendelse af adaptive og innovative tekniske design. Projektet udviklede tilpasningsløsninger til diger, sluser, dæmninger og oversvømmelsesporte på udvalgte steder i Belgien, Tyskland, Danmark, Sverige, Norge og Holland.

Projektet FRAMES (Flood resilient areas by multi-layer safety) (2016-2020) havde til formål at øge regionernes og lokalsamfundenes modstandsdygtighed ved at arbejde med flerlagssikkerhedskonceptet (MLS). Forskellige "lag" af modstandsdygtighed (forebyggelse, rumlig tilpasning, beredskab og genopretning) er integreret for at resultere i: 1) oversvømmelsesresistente områder (forbedret infrastruktur og foranstaltninger til fysisk planlægning), 2) oversvømmelsesresistente samfund (bedre forberedte indbyggere og samfundsmæssige interessenter) og 3) oversvømmelsesresistente myndigheder (reducerede genopretningstider og øget indsatskapacitet). Projektet arbejdede på 16 pilotområder gennem en tværnational læringsevalueringstilgang. Det gjorde det muligt at generere ny viden til støtte for den fremtidige beslutningstagning og vise innovative løsninger til forbedring af samfundets evne til at håndtere oversvømmelser. De vigtigste resultater af projektet kan findes på FRAMES Wiki-webstedet.

CATCH  (vandfølsomme byer: Projektet Answer To CHallenges of extreme weather events (2016-2020) havde til formål at demonstrere og fremskynde omlægningen af byvandsforvaltningen i mellemstore byer i Nordsøregionen. Det hjalp disse byer med at blive klimarobuste, bæredygtige, levedygtige og rentable på lang sigt. Projektet testede klimatilpasningsforanstaltninger i byerne i syv pilotbyer for at udvikle CATCH-beslutningsstøtteværktøjet til mellemstore byer. Beslutningsstøtteværktøjet består af en selvevalueringskomponent og en tilpasningscykluskomponent. Den indeholder også eksempler og god praksis fra byer, der har udviklet klimatilpasningsstrategier.

BEGIN-projektet (Blå grøn infrastruktur gennem social innovation, 2017-2020) havde til formål at demonstrere på udvalgte steder, hvordan byer kan forbedre modstandsdygtigheden over for klimaændringer med blå grøn infrastruktur. Tilgangen omfattede inddragelse af interessenter i en værdibaseret beslutningsproces for at overvinde de nuværende hindringer for gennemførelsen. De ti pilotbyer viser gennem serien "Blå-grønne byer i søgelyset" de mange fordele ved blå-grøn infrastruktur for europæiske byer. Disse mange fordele omfatter reduceret oversvømmelsesrisiko, forbedret biodiversitet og forbedret beboelighed.

Projektet TOPSOIL (Top soil and water – The climate challenge in the near subsurface) (2015-2020) undersøgte mulighederne for at anvende de øverste jordlag til at løse nuværende og fremtidige vandudfordringer i Nordsøregionen. Projektet så på grundvands- og jordbundsforholdene, forudsagde og fandt løsninger på klimarelaterede trusler, såsom oversvømmelser i våde perioder og tørke i varmere årstider. Det overordnede mål var fælles udvikling af metoder til at beskrive og forvalte det øverste lag af undergrunden som en måde at forbedre dets modstandsdygtighed over for klimaændringer på. Projektet demonstrerede en praktisk implementering af løsninger i 16 casestudier.

CANAPE (Creating A New Approach to Peatland Ecosystems, 2017-2022) arbejdede i fem lande for at genoprette og bevare vådområder med det formål at reducere drivhusgasemissionerne og støtte skabelsen af en bæredygtig økonomi for befolkningen i Nordsøregionen. Projektet genoprettede over 90 ha tørvemoser og skabte 3 eksperimentelle Paludiculture Farms. Derudover omfattede projektet restaurering af flere søer Efter 5 års arbejde,  kort guide til tørvebrug.

SALFAR-projektet (Saline Farming – Innovativt landbrug for at beskytte miljøet og stimulere økonomisk vækst, 2017-2022) havde til formål at udvikle innovative metoder til kystlandbrug i hele Nordsøregionen ved at oprette feltlaboratorier i hvert partnerland. I feltlaboratorierne udførte et tværfagligt team bestående af klimaeksperter, forskere, undervisere, landbrugere, iværksættere og politiske beslutningstagere videnskabelig forskning i forskellige afgrøders salttolerance, demonstrerede alternative metoder til landbrug under saltholdige forhold og skabte nye forretningsmuligheder for landbrugere, fødevareproducenter og iværksættere.

Projektet WaterCoG (Water Co-Governance for Sustainable Ecosystems, 2016-2021) havde til formål at påvise, at gennemførelsen og integrationen af forskellige vandforvaltningsrammer kan opnås, samtidig med at der opnås sociale, økonomiske og miljømæssige fordele, som i øjeblikket ikke realiseres. WaterCoG-værktøjssættet og alle projektresultaterne findes i onlineoversigten over historie og værktøjer .

Resultaterne af alle ovennævnte projekter kapitaliseres i C5a-projektet (Cluster for Cloud to Coast Climate Change Adaptation, 2019-2021). Projektet anerkendte det presserende behov for oversvømmelsesstyringstilgange i Nordsøregionen for at holde folk sikre, miljøet sundt og økonomierne velstående. Projektet havde til formål at udvikle en sky-til-kyst-tilgang til styring af oversvømmelsesrisici. Tilgangen er baseret på tidlig styring af oversvømmelser, der starter fra det øjeblik, hvor regnen falder, og før kystområderne påvirkes. Tilgangen maksimerer værdien af investeringer i fysisk beskyttelse mod oversvømmelser og opbygger modstandsdygtighed i oversvømmelsestruede områder. Metoden blev afprøvet i syv casestudier af Nordsøregionen.

Opdag,
hvordan den viden, dervises på denne side, har inspireret aktører, der arbejder på forskellige forvaltningsniveauer, til at udvikle skræddersyede løsninger i forskellige politiske og praktiske sammenhænge.

• EU's Generaldirektorat for Forskning og Innovation: Anvendelse af Climate-ADAPT til at finde den seneste videnskabelige viden om tilpasning med henblik på fastsættelse af dagsordenen for EU's finansiering af forskning og innovation
• Karpaterne: Anvendelse af landeoplysninger fra Climate-ADAPT til at udvikle en side om Karpaternes tværnationale region og til at bidrage til internationale tilpasningspolitikker
• Pyrenæernes observatorium for klimaændringer: Brug af sider om tværnationale regioner fra Climate-ADAPT til at udvikle en grænseoverskridende tilpasningsstrategi i Pyrenæerne