EU-finansiering af tilpasning

EU finansierer tilpasningen til klimaændringerne i Europa ved hjælp af en lang række instrumenter. Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 sikrer, at mindst 25 % af EU-budgettet er klimarelaterede udgifter. Klimatilpasningsforanstaltninger skal derfor integreres i alle større EU-udgiftsprogrammer, og der indføres et sporingssystem for at sikre, at disse mål nås. Vigtige finansieringsstrømme i forbindelse med tilpasning er:

• Genopretnings- og resiliensfaciliteten er kernen i Europas genopretningsplan, NextGenerationEU. Den har til formål at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-krisen og gøre de europæiske økonomier og samfund mere bæredygtige, modstandsdygtige og bedre forberedt på udfordringerne og mulighederne i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling. EU-landene er ansvarlige for at udarbejde nationale genopretnings- og resiliensplaner, der indeholder investeringer og reformer til håndtering af de centrale udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, samt til støtte for den grønne og den digitale omstilling. Dette omfatter også den nye EU-strategi for klimatilpasning, der skal gøre Europa til et klimarobust samfund senest i 2050. Yderligere oplysninger kan findes her.
• LIFE-programmet er EU's finansieringsinstrument for miljø- og klimaindsatsen. Delprogrammet for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer vil bidrage til overgangen til en bæredygtig, energieffektiv, klimaneutral og modstandsdygtig økonomi baseret på vedvarende energi og dermed bidrage til bæredygtig udvikling. Yderligere oplysninger kan findes her.
• Horisont Europa er EU's vigtigste finansieringsprogram for forskning og innovation. Den tackler klimaændringer, bidrager til at nå FN's mål for bæredygtig udvikling og styrker EU's konkurrenceevne og vækst. Yderligere oplysninger kan findes her.
• Der kan også opnås adgang til finansiering under EU-missionen om tilpasning til klimaændringer gennem Horisont Europa-programmet, navnlig gennem Horisont Europas arbejdsprogram for 2023-2024.
• EU's samhørighedspolitik er EU's vigtigste investeringspolitik, der bl.a. skal støtte bæredygtig udvikling og forbedring af borgernes livskvalitet. Finansieringen ydes gennem specifikke fonde, herunder:
• Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (herunder finansiering af Interreg-projekter)har til formål at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Den Europæiske Union ved at rette op på skævhederne mellem dens regioner. I 2021-2027 vil det muliggøre investeringer i et mere intelligent, grønnere, mere forbundet og mere socialt Europa, der er tættere på borgerne. Yderligere oplysninger om instrumentet kan findes her.
• Samhørighedsfonden sigter mod at mindske de økonomiske og sociale forskelle gennem investeringer i miljø og transeuropæiske transportnet (TEN-T).
  • TEN-E(nergi)-forordningen (under revision). Den vigtigste politiske prioritet i den nuværende TEN-E-forordning har været at forbedre energisikkerheden og sammenkoblingen af alle medlemsstater og regioner. Muligheden er, at massive investeringer i energisystemet bør gøre det muligt at håndtere aspekter vedrørende modstandsdygtighed over for/tilpasning til klimaændringer tidligt i investeringscyklussen for at sikre, at omstillingen til ren energi også er klimarobust. TEN-E-forordningen henviser til modstandsdygtighed over for klimaændringer, men kun i forbindelse med visse projekter, og den er ikke tilstrækkeligt udviklet med hensyn til detaljer og vejledning.
  • TEN-T-infrastruktur (transport) – såsom indre vandveje eller havne, men også sårbare dele af veje eller jernbanelinjer – er udsat for særlige risici i perioder med ekstreme vejrforhold (lang tørke, oversvømmelser osv.). Det er derfor også vigtigt at udforme TEN-T-infrastrukturen på en sådan måde, at den sikrer en høj grad af modstandsdygtighed over for klimaændringer. TEN-T-forordningen indeholder specifikke krav med hensyn til at tage hensyn til transportinfrastrukturens sårbarhed over for klimaændringer samt naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer med henblik på at tackle disse udfordringer. Yderligere oplysninger kan findes her.
• Fonden for Retfærdig Omstilling (også søjle 1 i mekanismen for retfærdig omstilling)er et vigtigt redskab til at støtte de territorier, der er mest berørt af omstillingen til klimaneutralitet, og give dem skræddersyet støtte. Den gennemføres under delt forvaltning inden for den overordnede ramme for samhørighedspolitikken, som er EU's vigtigste politik til at mindske regionale forskelle og håndtere strukturelle ændringer i EU. Yderligere oplysninger kan findes her.

Andre relevante instrumenter er:

• Den særlige InvestEU-ordning er den anden søjle i mekanismen for retfærdig omstilling. Den bygger på modellen for investeringsplanen for Europa og samler under ét Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og 13 EU-finansieringsinstrumenter, der i øjeblikket er til rådighed. Hensigten er at gøre EU-finansiering via budgetgarantier lettere at få adgang til og mere effektiv gennem en mere sammenhængende tilgang med ét sæt regler og procedurer og ét kontaktpunkt for teknisk bistand. Bæredygtighed er et centralt aspekt af InvestEU-programmet.
• Connecting Europe-faciliteten er et finansieringsprogram, der støtter transeuropæiske net og infrastrukturer inden for transport, telekommunikation og energi. Modstandsdygtigheden over for de negative virkninger af klimaændringer gennem en klimasårbarheds- og risikovurdering, herunder de relevante tilpasningsforanstaltninger, er et vigtigt tildelingskriterium. Yderligere oplysninger kan findes her.
• EU-landene gennemfører finansiering fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) gennem programmer for udvikling af landdistrikterne. Programmerne for udvikling af landdistrikterne medfinansieres af de nationale budgetter og kan udarbejdes enten på nationalt eller regionalt plan. Mens Europa-Kommissionen godkender og overvåger LDP'erne, håndteres beslutninger om udvælgelse af projekter og ydelse af betalinger af nationale og regionale forvaltningsmyndigheder. Hvert LDP skal arbejde hen imod mindst fire af ELFUL's seks prioriteter. En prioritet er at fremme ressourceeffektivitet og støtte overgangen til en klimarobust lavemissionsøkonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren. Mindst 30 % af midlerne til hvert LDP skal afsættes til foranstaltninger, der er relevante for miljøet og klimaændringerne. Yderligere oplysninger kan findes her.
• Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond løber fra 2021 til 2027 og støtter EU's fælles fiskeripolitik, EU's havpolitik og EU's dagsorden for international havforvaltning. Det yder støtte til udvikling af innovative projekter, der sikrer, at akvatiske og maritime ressourcer anvendes bæredygtigt. Yderligere oplysninger kan findes her.
• EU-civilbeskyttelsesmekanismen Mekanismen har til formål at styrke samarbejdet mellem EU's medlemsstater og seks deltagende stater om civilbeskyttelse for at forbedre forebyggelse, beredskab og indsats i forbindelse med katastrofer. Når en nødsituation overstiger beredskabskapaciteten i et land i og uden for Europa, kan det anmode om bistand gennem mekanismen. Yderligere oplysninger kan findes her.
• Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling hjælper sine kunder med at identificere de virkninger af klimaændringerne, der sandsynligvis vil påvirke deres aktiviteter. Dette forventes at føre til formulering af tilpasningsstrategier, der øger modstandsdygtigheden gennem forbedret praksis, og investeringer i foranstaltninger og teknologier, der er bedre egnet til et skiftende og mere variabelt klima, og som reducerer risikoen på lang sigt. Yderligere oplysninger kan findes her.
• Den Europæiske Investeringsbank er allerede en af de største investorer i klimaindsats og miljømæssig bæredygtighed på verdensplan og er den største multilaterale udviklingsbank, der finansierer klimaindsatsen. EIB sigter mod at øge omfanget af sin støtte til klimaindsatsen, herunder opbygning af modstandsdygtighed over for klimaændringer. Yderligere oplysninger kan findes her. Mere specifikt stiller EIB investeringsplatformenfor klimatilpasning til rådighed (ADAPT). Det letter anvendelsen af teknisk og finansiel ekspertise til at imødekomme specifikke investerings- og markedsbehov og fremskynde finansieringen af investeringer i klimatilpasning. Der er tale om investeringer, der har potentiale til at styrke modstandsdygtigheden i byer, infrastrukturnet, kystområder, vandløbsoplande, fødevaresystemer, skove og økosystemer og andre aktiviteter, der er sårbare over for klimaændringer.
• Erasmus+ er EU's program til støtte for uddannelse, ungdom og idræt i Europa. Det giver også mulighed for projekt, der udstyrer eleverne til at forstå klimaændringer og lære om kollektivt ansvar over for miljøbeskyttelse og forebyggelse af yderligere skadelige situationer. Yderligere oplysninger kan findes her.
• Programmet for et digitalt Europa er udformet med henblik på at slå bro over kløften mellem forskning i digital teknologi og markedsudbredelse. Det vil være til gavn for Europas borgere og virksomheder, navnlig SMV'er. Investeringer under programmet for et digitalt Europa støtter Den Europæiske Unions dobbelte mål om en grøn omstilling og digital omstilling og styrker samtidig Unionens modstandsdygtighed og digitale suverænitet. Yderligere oplysninger kan findes her.

Livets klimaindsats	ESI-fondene	Klima-VIF	INTERREG	HORIZON EUROPE	H2020	CEF-programmet