Kulturarv

Kulturarv

Nøglebudskaber

• Katastrofebegivenheders indvirkning på kulturarven, f.eks. oversvømmelser, tørke og storme, hænger sammen med, at ændringer som følge af forringelsesprocesser indtræder langsomt.

• Kulturarv blev ikke udtrykkeligt nævnt i den grønne pagt, men i overensstemmelse med arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022 blev der nedsat en gruppe under den åbne koordinationsmetode bestående af eksperter fra medlemsstaterne om styrkelse af kulturarvens modstandsdygtighed over for klimaændringer.

• Europas kulturarv støttes af en række EU-politikker, -programmer og -finansiering, navnlig programmet Et Kreativt Europa. EU's politikker på andre områder, der i stigende grad tager hensyn til kulturarven, spænder fra forskning, innovation, uddannelse, miljø, klimaændringer og regionale politikker til digitale politikker.

Virkninger og sårbarheder

Europas kulturarv er en rig og mangfoldig mosaik af kulturelle og kreative udtryk, en arv fra tidligere generationer af europæere og en arv for de kommende. UNESCO's definition af kulturarv omfatter artefakter, monumenter, en gruppe bygninger og steder, museer, der har en mangfoldighed af værdier, herunder symbolsk, historisk, kunstnerisk, æstetisk, etnologisk eller antropologisk, videnskabelig og social betydning. Det omfatter materiel arv (flytbar, immobil og under vand), immateriel kulturarv (ICH), der er indlejret i kultur- og naturarvsgenstande, -steder eller -monumenter.

Virkningerne af katastrofale begivenheder på denne kulturarv såsom ekstreme nedbørshændelser, oversvømmelser, jordskred og tørke har indvirkning på kulturarvssteder, herunder historiske parker og haver. De er kombineret med den langsomme indtræden af ændringer som følge af forringelsesprocesser. Kontinuerlig stigning i temperatur og udsving i temperatur og fugtighed eller udsving i fryse-tø-cyklusser — forårsager nedbrydning og stress i materialer, hvilket fører til et større behov for genopretning og bevaring. Biologisk nedbrydning forårsaget af mikroorganismer, f.eks. i form af skimmel- og algevækst, og insektangreb, der angriber bygningers fysiske struktur og galleriers, bibliotekers, arkivers og museers samlinger, er mere tilbøjelige til at forekomme.

Kulturarven er også sårbar over for fejltilpasning, når utilsigtede tab eller skader forårsages af tilpasningsforanstaltninger. Der er ikke meget indgående viden om klimakrisens indvirkning på praksis, udtryk, viden og færdigheder, som samfund, grupper og undertiden enkeltpersoner anerkender som en del af deres kulturarv. Hurtigt stigende, samtidige eller samtidige ekstreme hændelser er et fokusområde inden for klimavidenskab. Konsekvenserne af samtidige katastrofale begivenheder for hele kulturarvssektoren er imidlertid endnu ikke blevet tilstrækkeligt behandlet eller undersøgt — dette giver nu anledning til stor bekymring.

Politiske rammer

EU's strategi for tilpasning til klimaændringer anerkender behovet for at beskytte og bevare kulturarven i lyset af virkningerne af klimaændringer såsom oversvømmelser, storme og stigende vandstand i havene.

Kulturarv blev imidlertid ikke udtrykkeligt nævnt i den grønne pagt. Samtidig blev der i overensstemmelse med arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022 nedsat en gruppe under den åbne koordinationsmetode bestående af medlemsstaternes eksperter i styrkelse af kulturarvens modstandsdygtighed over for klimaændringer. Gruppens mandat var at undersøge kulturarvens bidrag til den europæiske grønne pagt og identificere trusler og mangler i forbindelse med kulturarv i forbindelse med klimaændringer.

Denne gruppe undersøgte status, huller i viden og strukturelle mangler på EU-plan og medlemsstatsplan. De indsamlede oplysninger resulterer i det bekymrende faktum, at kulturarven er under angreb fra klimaændringer med en hidtil uset hastighed og omfang. EU's medlemsstater har imidlertid ikke indført passende politikker og handlingsplaner for at afbøde disse angreb, og det gør EU heller ikke. I alt 83 eksempler på bedste praksis fra 26 lande viser kulturarvsløsningernes potentiale i forbindelse med klimaændringer. De giver en uvurderlig kilde til inspiration og ideer til at efterligne.

I september 2007 vedtog Det Europæiske Råd EU's oversvømmelsesdirektiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser. Formålet med direktivet er at mindske og styre de risici, som oversvømmelser udgør for menneskers sundhed, miljøet, kulturarven og den økonomiske aktivitet. Medlemsstaterne skal hvert sjette år indberette, hvor mange kulturarvssteder der kan blive berørt af oversvømmelser.

Forbedring af videnbasen

Der er flere EU-projekter, der arbejder på at forbedre videnbasen om tilpasning til kulturarv. Her er et par eksempler:

1. Projektet KLIMA FOR KULTUR er et forskningsprojekt, der har til formål at udvikle nye værktøjer og metoder til vurdering af klimaændringernes indvirkning på kulturarven. Projektet omfatter casestudier i forskellige regioner i Europa og fokuserer på at forbedre forståelsen af kulturarvens sårbarhed over for virkningerne af klimaændringer og udvikle tilpasningsstrategier.
2. ROCK-projektet, der står for "Regeneration and Optimization of Cultural heritage in creative and Knowledge cities", er et forskningsprojekt, der har til formål at udvikle og afprøve nye modeller for bæredygtig byudvikling, der prioriterer kulturarv. Projektet omfatter casestudier i byer i hele Europa og har fokus på at forbedre kulturarvens modstandsdygtighed over for klimaændringer såsom oversvømmelser og ekstreme vejrforhold.
3. HERACLES-projektet, der står for "HEritage Resilience Against CLimate Events on Site", er et forskningsprojekt, der har til formål at udvikle og teste nye teknologier og metoder til beskyttelse af kulturarven mod klimaændringer såsom oversvømmelser, ekstreme vejrforhold og stigende havniveauer. Projektet omfatter casestudier i forskellige regioner i Europa og har fokus på at forbedre kulturarvens modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringerne.
4. Det EU-finansierede YADES-projekt har til formål at uddanne et netværk af stipendiater i, hvordan kulturarvsområders og historiske byers modstandsdygtighed over for klimaændringer og dermed forbundne farer kan bevares og styrkes. Stipendiaterne vil blive uddannet til at udvikle og indføre et detaljeret kort med visualiseringer for at overvåge hele systemet af farer fra atmosfæriske og andre skadefunktioner på historiske bygninger og områder. Dataene fra overvågningsplatformen vil blive analyseret ved hjælp af et simuleringssystem og stillet til rådighed for de lokale myndigheder, hvilket muliggør de nødvendige forebyggende foranstaltninger.

Støtte til investeringer og finansiering

Europas kulturarv støttes af en række EU-politikker, -programmer og -finansiering, navnlig programmet Et Kreativt Europa. EU's politikker på andre områder, der i stigende grad tager hensyn til kulturarven, spænder fra forskning, innovation, uddannelse, miljø, klimaændringer og regionale politikker til digitale politikker. Der er derfor midler til rådighed til kulturarv under Horisont Europa, Erasmus+, Europa for Borgerne og de europæiske struktur- og investeringsfonde. CulturEU-finansieringsvejledningen er tilgængelig som et interaktivt online webværktøj og som en håndbog, der kan udskrives. Den dækker muligheder i forbindelse med omkring 20 EU-finansieringsprogrammer, der kan støtte projekter med en kulturel og kreativ dimension.

En samlet oversigt findes på siden om EU-finansiering af tilpasningsforanstaltninger.

Støtte til gennemførelsen af tilpasningen

Værktøjer såsom vurderinger af kulturarvens værdi – f.eks. UNESCO's verdensarvsliste og ICOMOS – kan anvendes til at støtte klimatilpasning og gøre folk opmærksomme på det potentielle tab af sådanne prestigefyldte aktiver. Det er også vigtigt at etablere og opretholde forbindelser mellem kulturarvsforvaltere og forskere inden for klimavidenskab og kommunikation ved at udveksle eksempler på god praksis. Der bør investeres i udviklingen af borgervidenskab for at sætte offentligheden i stand til at bistå med en omfattende overvågning og registrering af virkningerne på kulturarvssteder.

MRE af tilpasning

Ifølge det sjette vandrammedirektiv og rapporten om gennemførelsen af oversvømmelsesdirektivet synes opmærksomheden på miljø og kulturarv at være steget siden den første cyklus, da procentdelen af områder med potentiel betydelig oversvømmelsesrisiko, hvor miljø og kulturarv ikke blev anset for at være relevante, faldt med ca. 10 procentpoint. EU-resuméet kan findes her.