Sundhed

Nøglebudskaber

• Klimaændringerne forværrer dødeligheden og de sygdomme, der er forbundet med ekstreme vejrforhold, såsom hedebølger, oversvømmelser eller naturbrande. Det ændrede klima forventes også at medføre nye sundhedsrisici for europæerne, navnlig sygdomme, der bæres af vektorer såsom tigermyg. Plante- og dyresundheden påvirkes også af sæsonudsving, ekstreme vejrforhold og nye sygdomme og skadedyr.
• EU spiller en koordinerende rolle i håndteringen af grænseoverskridende sundhedstrusler, herunder dem, der er forbundet med klimaændringer. Den nye EU4Health-vision (2021-2027) har til formål at forberede sig på fremtidige sundhedskriser.
• For at afhjælpe videnskløften om klimaændringernes indvirkning på menneskers sundhed blev det europæiske klima- og sundhedsobservatorium lanceret i 2021 under den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer. Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme forvalter videnskabelig dokumentation om klimarelevante overførbare sygdomme. Forskningsfinansieringsprogrammet Horisont Europa vil yderligere støtte forskning i klima og menneskers sundhed.
• EU's plantesundhedslovgivning og dyresundhedslovgivning fra 2016 omfatter klimaskabte risici for afgrøder, skove og husdyr. Viden om klimapåvirkninger på planters og dyrs sundhed er blevet samlet gennem CLEFSA-projektet under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.

Virkninger, sårbarheder og risici

Klimaændringerne vil forstærke forskellige aktuelle sundhedsproblemer og skabe nye sundhedsrisici. De direkte sundhedsmæssige virkninger skyldes hovedsagelig ændringer i intensiteten og hyppigheden af ekstreme vejrforhold såsom hedebølger og oversvømmelser. Indirekte sundhedsvirkninger kan skyldes vektorbårne sygdomme (som f.eks. overføres af myg og flåter), vand- og fødevarebårne sygdomme (f.eks. salmonella og vibrio) eller ændringer i vand-, fødevare- og luftkvaliteten. Klimaændringer kan også påvirke sundhedsinfrastrukturen og sikkerheden for arbejdstagere, der udsættes for ekstreme klimaforhold. Særligt sårbare grupper oplever klimafølsomme sundhedsrisici.

I den europæiske klimarisikovurdering blev det konstateret, at risikoen for menneskers sundhed som følge af varmestress er særlig alvorlig i Sydeuropa. Alene i sommeren 2022 døde 60 000-70 000 mennesker i Europa for tidligt på grund af eksponering for overdreven varme. Vurderingen identificerede også risikoen for geografisk ekspansion og øget overførsel af smitsomme sygdomme, risikoen for stress i sundhedssystemer såsom sundhedsinfrastruktur og sundhedsrisikoen for udendørsarbejdere som følge af øget varmestress, som er særlig alvorlig i Sydeuropa.

Politiske rammer

Menneskers sundhed

Forebyggelse af klimaændringernes indvirkning på menneskers sundhed skal håndteres på mange niveauer og på tværs af flere politikområder. I henhold til Lissabontraktaten ligger det primære ansvar for at organisere og levere sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet hos medlemsstaterne. EU's sundhedspolitik tjener derfor til at supplere de nationale politikker og sikre sundhedsbeskyttelse i alle EU's politikker.

En af de vigtigste roller i EU's sundhedspolitik er koordinering af grænseoverskridende aktiviteter. I 2013 vedtog Den Europæiske Union afgørelsen om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler. Denne afgørelse styrker beredskabet i EU og koordineringen af indsatsen over for sundhedstrusler. Det hjælper medlemsstaterne med at forberede sig på og beskytte borgerne mod eventuelle fremtidige pandemier og alvorlige grænseoverskridende trusler forårsaget af overførbare sygdomme, kemiske, biologiske eller miljømæssige hændelser, herunder dem, der er forbundet med klimaændringer. I henhold til den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer vil EU forfølge grænseoverskridende sundhedstrusler, herunder fra klimaændringer, i en ny EU-Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet.

Med hensyn til ekstreme vejrforhold og sundhed dækker EU's politikker vedrørende katastroferisikoreduktion centrale områder for at styrke samarbejdet mellem EU's medlemsstater med det formål at forbedre både beskyttelsen af borgerne mod katastrofer og håndteringen af nye risici.

Som et første konkret resultat af den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer blev det europæiske klima- og sundhedsobservatorium lanceret for bedre at kunne spore, analysere og forebygge klimaændringernes indvirkning på menneskers sundhed.

Den europæiske grønne pagt fastsætter Kommissionens tilsagn om at tackle klima- og miljørelaterede udfordringer. Desuden opfordres der i forslaget til det 8. miljøhandlingsprogram til at styrke forbindelserne mellem miljø- (herunder klima-) og sundhedspolitikker, herunder gennem "overvågningaf menneskers sundhed og virkningerne af og tilpasning til klimaændringer".

Kommissionen har foreslået en ny EU4Health-vision (2021-2027) for at styrke sundhedssikkerheden og forberede sig på fremtidige sundhedskriser. Forslaget til en EU4Health-forordning har bl.a. til formål at "bidragetil at tackle de negative virkninger af klimaændringer og miljøforringelse på menneskers sundhed". Desuden vil Kommissionens forslag om en europæisk sundhedsunion yderligere forbedre koordineringen af alvorlige grænseoverskridende trusler, herunder trusler i forbindelse med miljø- og klimaforhold.

Plantesundhed

I oktober 2016 blev forordningen om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere (plantesundhedsloven) vedtaget og trådte i kraft i december 2019. Det har til formål at yde bedre beskyttelse mod indslæbning og spredning af nye planteskadegørere. Disse regler har også til formål at sikre sikker handel og afbøde de virkninger og risici, som de nye udfordringer, navnlig klimaændringerne, medfører for vores afgrøders og skoves sundhed.

Dyresundhed

I marts 2016 blev der vedtaget en forordning om overførbare dyresygdomme (dyresundhedsloven). Denne fælles, omfattende nye dyresundhedslovgivning støtter EU's husdyrsektor i dens bestræbelser på at opnå konkurrenceevne og et sikkert og gnidningsløst EU-marked for dyr og deres produkter. Den støtter også bedre tidlig påvisning og bekæmpelse af dyresygdomme, herunder nye sygdomme i forbindelse med klimaændringer, og har til formål at bidrage til at mindske forekomsten og virkningerne af dyreepidemier.

One Health-tilgangen

Eksistensen og opretholdelsen af vores planet Jorden er afhængig af en symbiotisk interaktion mellem mennesker, dyr og det miljø, vi deler. For at sikre menneskers sundhed og fortsatte eksistens er det nødvendigt at undersøge alle levende arters og miljøets komplekse indbyrdes forbundethed og afhængighed. One Health er en tilgang baseret på synergistiske fordele ved et tæt samarbejde mellem human-, dyre- og miljøsundhedsvidenskab. I den forbindelse vil Kommissionen samle og forbinde data, værktøjer og ekspertise med henblik på at kommunikere, overvåge, analysere og forebygge klimaændringernes virkninger på menneskers sundhed på grundlag af en "One Health"-tilgang.

One Health udgør vigtigst af alt en ramme for at sikre en tilgang, der omfatter hele samfundet og hele regeringen, da den sikrer deltagelse af alle relevante sektorer og discipliner for på en omfattende og koordineret måde at håndtere de tre vigtigste komponenter i One Health: menneskers sundhed, dyrs sundhed og miljøet.

Forbedring af videnbasen

Den europæiske klimarisikovurdering for 2024 indeholder en omfattende vurdering af de største klimarisici, som Europa står over for i dag og i fremtiden. Den identificerer 36 store klimarisici, der truer vores energi- og fødevaresikkerhed, økosystemer, infrastruktur, vandressourcer, finansielle systemer og menneskers sundhed, også i betragtning af risikoen for sundhedssektoren.

IPCC AR6-arbejdsgruppe II's rapport om klimaændringer 2022: Virkninger, tilpasning og sårbarhedrapporterede klart, hvordan dødeligheden og sygeligheden som følge af varmehændelser, forekomsten af klimarelaterede fødevarebårne og vandbårne sygdomme og forekomsten af vektorbårne sygdomme er steget konsekvent i alle regioner. Dertil kommer, at dyre- og menneskesygdomme, herunder zoonoser, dukker op på nye områder. Med hensyn til det fremtidige klima fremhævede IPCC, hvordan klimaændringer og relaterede ekstreme hændelser vil øge dårligt helbred og for tidlige dødsfald betydeligt på kort til lang sigt.

Sundhedssektoren og velfærden vil drage fordel af integrerede tilpasningstilgange, der integrerer sundhed i fødevare-, levebrøds-, socialbeskyttelses-, infrastruktur-, vand- og sanitetspolitikker, der kræver samarbejde og koordinering på alle forvaltningsniveauer. For at styrke modstandsdygtigheden i sundhedssektoren er der faktisk mange muligheder for målrettede investeringer og finansiering såsom systemer for tidlig varsling og reaktion i forbindelse med ekstrem varme; forbedring af adgangen til drikkevand, mindskelse af eksponeringen for vand og ekstreme vejrforhold effektiv overvågning og systemer for tidlig varsling med henblik på at overvåge og reducere antallet af vektorbårne sygdomme.

Menneskers sundhed

I den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer fastslås det, at der er behov for en dybere forståelse af klimarisiciene for sundheden. En vigtig udvikling under den nye strategi er det europæiske klima- og sundhedsobservatorium, et initiativ fra Kommissionen, der har til formål at støtte Europa i at forberede sig på og tilpasse sig klimaændringernes indvirkning på sundheden ved at give adgang til relevante oplysninger, herunder den europæiske og nationale politiske kontekst, klimaændringernes indvirkning på sundheden i Europa, indikatorer for klima og sundhed, informationssystemer og -værktøjer vedrørende klima og sundhed og systemer for tidlig varsling om klima og sundhed. Det fremmer også informationsudveksling og samarbejde mellem relevante internationale, europæiske, nationale og ikkestatslige aktører.

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) er ansvarligt for videnskabelig dokumentation og risikovurderinger af overførbare sygdomme, herunder dem, der er forbundet med et klima i forandring. ECDC har udviklet det europæiske netværk for miljø og epidemiologi , som stiller realtidsovervågningsværktøjer til rådighed for meteorologiske forhold med henblik på at vurdere risikoen for vandbårne sygdomme og vektorbårne sygdomme samt andre værktøjer til risikovurderinger. ECDC beskæftiger sig desuden med dataindsamling og overvågning af fødevare- og vandbårne sygdomme og zoonoser, hvoraf nogle forventes at stige på grund af virkningerne af klimaændringerne. Desuden er ECDC og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vært for VectorNet, en platform for udveksling af data om den geografiske fordeling af leddyrsygdomsvektorer i Europa, og har udarbejdet en bred vifte af undersøgelser med fokus på at vurdere europæiske virkninger af og sårbarheder over for klimaændringer.

Den Europæiske Union har finansieret udviklingen af relevant information og ekspertise på klima- og sundhedsområdet gennem EU's forsknings- og innovationsprogram Horisont 2020 og udviklingen af Copernicus' klimaændringstjeneste. Yderligere oplysninger om de mest relevante forsknings- og vidensprojekter findes i ressourcekataloget for det europæiske klima- og sundhedsobservatorium.

En integreret del af forskningsrammen for Horisont Europa (2021-2027) er EU-missionerne, som er forpligtelser til at løse store samfundsmæssige udfordringer, herunder tilpasning til klimaændringer. EU's mission vedrørende tilpasning til klimaændringer vil fungere som en portefølje af foranstaltninger (forskningsprojekter, politiske foranstaltninger eller endda lovgivningsinitiativer) med henblik på tilpasning til klimaændringer. Resuméet af den foreslåede mission understreger behovet for at beskytte menneskers sundhed og trivsel mod klimapåvirkninger (herunder høje temperaturer, ekstreme vejrforhold og smitsomme sygdomme) med særligt fokus på sårbare befolkningsgrupper. Missionen om klimaneutrale og intelligente byer omfatter desuden fremme af en retfærdig omstilling for at forbedre menneskers sundhed og trivsel med sidegevinster såsom forbedret luftkvalitet eller sundere livsstil, idet der lægges vægt på den vigtige sammenhæng mellem tilpasning til og modvirkning af klimaændringer og sundhed.

Plante- og dyresundhed

Det fælles europæiske One Health-program (EJP)kan gennem de eksisterende forbindelser med de nationale myndigheder og politiske beslutningstagere i EU's medlemsstater prale af et skelsættende partnerskab mellem 38 anerkendte fødevare-, veterinær- og medicinske laboratorier og institutter med det formål at harmonisere tilgange, metoder, databaser og procedurer til vurdering og forvaltning af fødevarebårne zoonoser (FBZ), fremspirende antimikrobiel resistens (AMR) og nye trusler (ET) i hele Europa. Samarbejdet mellem institutterne er blevet styrket ved at styrke det tværfaglige samarbejde og integrationen af aktiviteter. Dette er opnået gennem de særlige fælles forskningsprojekter, fælles integrerende projekter og uddannelses- og erhvervsuddannelsesaktiviteter.

Projektet Climate Change as a driver of emerging risks for food and feed safety, plant, animal health and Nutrition quality (CLEFSA) blev gennemført mellem 2018 og 2020 af EFSA. CLEFSA har identificeret en lang række problemer, der skyldes klimaændringer, og som kan påvirke fødevaresikkerheden i Europa, herunder forekomst og intensitet af visse fødevarebårne sygdomme og etablering af invasive ikkehjemmehørende arter, der er skadelige for plante- og dyresundheden; forekomst, intensitet og toksicitet af opblomstringer af potentielt toksiske hav- og ferskvandsalger og -bakterier på dominansen og persistensen af forskellige parasitter, svampe, vira, vektorer og invasive arter, der er skadelige for plante- og dyresundheden og (gen)fremkomst af nye farer, øget eksponering for eller følsomhed over for kendte farer og ændring af indholdet af mikronæringsstoffer og makronæringsstoffer i fødevarer og foder.

Plantesundhed

I 2021 fremlagde IPCC og FAO en videnskabelig gennemgang af klimaændringernes indvirkning på planteskadegørere. I denne rapport foreslås der afbødnings- og tilpasningsforanstaltninger. Det understregede desuden, at der stadig er huller i forskningen i klimaændringernes indvirkning på skadegørere og plantesundhed.

EU er medlem af den internationale plantebeskyttelseskonvention (IPPC), hvor det deltager aktivt i fastsættelsen af internationale kvalitetsstandarder for planter og planteprodukter. IPPC er en mellemstatslig traktat underskrevet af over 180 lande, der har til formål at beskytte verdens planteressourcer mod spredning og indførelse af skadedyr og fremme sikker handel. Konventionen indførte internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger (ISPM'er) som sit vigtigste redskab til at nå sine mål, hvilket gør den til den eneste globale standardiseringsorganisation for plantesundhed.

Plantesundhedspanelet (EFSA) blev oprettet efter en anmodning fra Europa-Kommissionen om at vurdere, om en bestemt planteskadegører bør overvejes opført på EU's lister over skadegørere, ved at foretage kategorisering af skadegørere og/eller skadegørerrisikovurderinger eller i nogle tilfælde ved at evaluere skadegørerrisikovurderinger udarbejdet af en tredjepart. Siden indførelsen af den nye plantesundhedslov i 2016 har EFSA haft en række indbyrdes forbundne projekter, der har til formål at støtte Europa-Kommissionen i at beskytte EU's område mod planteskadegørere og -sygdomme og bistå medlemsstaterne med at forberede sig på fremtidige plantesundhedsmæssige trusler.

Dyresundhed

EFSA har udarbejdet interaktive sygdomsprofiler, der giver brugervenlige og evidensbaserede oplysninger om vektorbårne sygdomme og sygdomme, der er opført i dyresundhedsloven. Sygdomsprofilerne opdateres gennem syv levende systematiske gennemgange, der dækker: 1) Geografisk udbredelse, 2) Eksperimentelle infektioner; 3) Vaccination effektivitet; 4) Overlevelse af patogener; 5) Diagnostisk testnøjagtighed; 6) Vektor kontrol; og 7) Behandlingseffektivitet. Når der er fundet og gennemgået tilstrækkelige undersøgelser, foretages der automatisk en metaanalyse af de udtrukne data, og resultaterne visualiseres i sygdomsprofilerne. Desuden er der links til andre risikovurderinger af sygdomme, som EFSA har foretaget.

Støtte til investeringer og finansiering

Menneskers, planters og dyrs sundhed

I december 2020 offentliggjorde EU sin flerårige finansielle ramme (FFR) for årene 2021-2027. Mere end 50 % af det samlede beløb i det næste langsigtede budget og NextGenerationEU er afsat til støtte for moderniseringen gennem politikker, der omfatter forskning og innovation, via Horisont Europa retfærdig klimaomstilling og digital omstilling via Fonden for Retfærdig Omstilling og programmet for et digitalt Europa beredskab, genopretning og modstandsdygtighed via genopretnings- og resiliensfaciliteten, rescEU og et nyt sundhedsprogram. I den forbindelse har EU4Health – EU's hidtil største sundhedsprogram (2,45 mia. EUR, + 3,30 mia. EUR under FFR, artikel 5) – til formål at forebygge sygdomme og fremme sundhed og internationalt sundhedssamarbejde gennem støtte til foranstaltninger til forebyggelse, forberedelse og reaktion på grænseoverskridende sundhedstrusler. EU4Health vil yde et væsentligt bidrag i de kommende år gennem "one health"-tilgangen, hvor det er relevant, idet det formelt anerkendes, at menneskers sundhed er tæt forbundet med dyresundhed og miljøet.

Forskningsfinansieringsprogrammet Horisont Europa (2021-2027) vil beløbe sig til 94 mia. EUR for at øge den europæiske støtte til sundheds- og klimarelaterede forsknings- og innovationsaktiviteter.

En samlet oversigt findes på siden om EU-finansiering af tilpasningsforanstaltninger.