IKT

Nøglebudskaber

• Både akutte (dvs. ekstreme vejrforhold) og kroniske klimapåvirkninger (dvs. langsigtede ændringer i miljøet) påvirker informations- og kommunikationsteknologien (IKT).

• IKT anerkendes i stigende grad som katalysatorer for innovative tilgange til at afbøde, overvåge og tilpasse sig klimaændringernes virkninger.

• Det fremgår klart af EU's tilpasningsstrategi, at den digitale omstilling er afgørende for at nå tilpasningsmålene i den grønne pagt. Nye instrumenter som Destination Earth og Digital Twins har et stort løfte om at øge vores forståelse af nuværende og fremtidige klimapåvirkninger på planetarisk og lokal skala. Havmålinger og -observationer vil også blive styrket yderligere.

Virkninger, sårbarheder og risici

De udfordringer, som klimaændringerne udgør for IKT, kan opdeles i to hovedkategorier: akutte hændelser og kroniske belastninger. Akuthændelser (også kaldet kritiske hændelser eller krisehændelser) omfatter oversvømmelser (pluviale, fluviale, kystnære), orkaner, isstorme, hedebølger osv. Akuthændelser bringer IKT-infrastrukturer i fare ved at ødelægge eller deaktivere de fysiske aktiver, som de er afhængige af. Selv om de kan have ødelæggende virkninger, har akutte hændelser tendens til at være kortvarige.

Kroniske belastninger skyldes mere gradvise ændringer i klimanormerne. Disse ændringer omfatter øgede daglige og årlige temperaturintervaller, større eksponering for ekstreme temperaturer, længere vedvarende høje temperaturer, hurtigere temperaturvariation, højere fugtighed og andenordensvirkninger såsom ændringer i nedbørs- og vindmønstre, der fører til hyppigere vandindtrængning eller stormskader. Selv om disse virkninger er mindre tilbøjelige til at få katastrofale konsekvenser, vil de føre til øget forringelse af aktiver, hyppigere svigt og kortere levetid, hvilket igen vil have betydelige finansielle konsekvenser, fordi aktiverne vil have brug for hyppigere opgraderings- og udskiftningscyklusser og sandsynligvis kræve mere intens overvågning for tegn på forringelse. Kroniske belastninger manifesterer sig over meget længere tidsrammer. Yderligere en opvarmning og mere variabelt klima understreger elnettet ved at øge kølebehovet. Datacentre er udsat for klimaændringernes virkninger. De bruger store mængder vand til afkøling.

IKT er generelt decentraliseret og modulopbygget og har derfor en høj modstandsdygtighed over for klimaændringer. Overflødige fastnetforbindelser, mangfoldighed af internetudbydere, nødroaming og mikroopladningssystemer til mobiltelefoner øger IKT's modstandsdygtighed over for klimaændringer. Dette kan ændre sig i fremtiden med øget cloud computing, hvilket indebærer koncentrationer af infrastruktur.

Politiske rammer

Politikrammen for tilpasning til klimaændringer inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i EU fokuserer på at forbedre IKT-infrastrukturens modstandsdygtighed over for klimaændringernes virkninger og reducere sektorens miljøaftryk gennem energieffektivitetsforanstaltninger og andre initiativer. Politikrammen for klimatilpasning til IKT i EU fastlægges gennem EU's digitale dagsorden. I 2020 fokuserede den anden femårige digitale strategi – Europas digitale fremtid i støbeskeen – på tre centrale mål inden for digital omstilling: teknologi, der tjener alle, en retfærdig og konkurrencedygtig økonomi og et åbent, demokratisk og bæredygtigt samfund. I 2021 blev strategien suppleret af det 10-årige digitale kompas: Europas kurs i det digitale årti, som konkretiserer EU's digitale ambitioner for 2030. Strategien lægger op til, at IKT-sektoren skal spille en vigtig rolle i bekæmpelsen af klimaændringer og virkningerne heraf. Det fremgår klart af EU's tilpasningsstrategi, at den digitale omstilling er afgørende for at nå EU's tilpasningsmål. Nye instrumenter som Destination Earth og Digital Twins har et stort løfte om at øge vores forståelse af nuværende og fremtidige klimapåvirkninger på planetarisk og lokal skala. Havmålinger og -observationer vil også blive styrket yderligere.

EU's oversvømmelsesdirektiv fastlægger en ramme for vurdering og styring af oversvømmelsesrisici for at mindske de negative konsekvenser af oversvømmelser for menneskers sundhed, økonomiske aktiviteter, miljøet og kulturarven i Den Europæiske Union. Dette gør det også muligt at overveje spørgsmål som f.eks. ikt-infrastruktur.

I lyset af de stigende risici (herunder klimarisici) med hensyn til informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og væksten i digitaliseringen og den indbyrdes forbundethed blev forordningen om digital operationel modstandsdygtighed (DORA) oprettet ved udgangen af 2024 for yderligere at styrke den digitale operationelle modstandsdygtighed i EU's finansielle sektor ved at indføre en fælles retlig ramme. Ud over at indeholde omfattende regler med hensyn til IKT-risikostyring, IKT-relateret hændelsesstyring, test af digital operationel modstandsdygtighed og IKT-tredjepartsrisici dækker DORA i vid udstrækning EU's finansielle sektor med anvendelse udvidet til ikke mindre end 20 typer finansielle enheder.

Forbedring af videngrundlaget

Den europæiske klimarisikovurdering 2024 indeholder en omfattende vurdering af de store klimarisici, som Europa står over for i dag og i fremtiden. Den identificerer 36 store klimarisici, der truer vores energi- og fødevaresikkerhed, økosystemer, infrastruktur, vandressourcer, finansielle systemer og menneskers sundhed, også i betragtning af risikoen for IKT-sektoren.

Støtte til investeringer og finansiering

EU har også iværksat flere finansieringsprogrammer til støtte for klimatilpasning til IKT. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling yder f.eks. finansiering til projekter, der forbedrer IKT-infrastrukturens modstandsdygtighed over for klimaændringernes virkninger. Horisont Europa-programmet for forskning og innovation støtter også forskning og innovation inden for klimatilpasning til IKT.

En omfattende oversigt findes på siden om EU-finansiering af tilpasningsforanstaltninger.

Støtte til gennemførelsen af tilpasning

Som led i et EU-mandat, der blev indledt i 2014, har Kommissionen og CEN-CENELEC forsøgt at tage fat på tilpasningen af europæiske standarder og standardisering til klimaændringer med særlig vægt på centrale sektorers modstandsdygtighed. Dette har ført til en revision af infrastrukturstandarderne i de sektorer, der påvirkes af klimaændringerne, såsom energi, transport, byggeri og IKT.