IKT

IKT

Nøglebudskaber

• Både akutte (dvs. ekstreme vejrforhold) og kroniske klimapåvirkninger (dvs. langsigtede ændringer i miljøet) påvirker informations- og kommunikationsteknologien (IKT).

• Ikt anerkendes i stigende grad som katalysatorer for innovative tilgange til at afbøde, overvåge og tilpasse sig virkningerne af klimaændringerne.

• Det fremgår klart af EU's tilpasningsstrategi, at den digitale omstilling er afgørende for at nå tilpasningsmålene i den grønne pagt. Nye instrumenter som Destination Earth og Digital Twins giver et stort løfte om at øge vores forståelse af nuværende og fremtidige klimapåvirkninger på planetarisk og lokalt plan. Havmålinger og -observationer vil også blive styrket yderligere.

Virkninger og sårbarheder

De udfordringer, som klimaændringerne udgør for IKT, kan opdeles i to hovedkategorier: akutte hændelser og kroniske belastninger. Akutte hændelser (også kaldet kritiske hændelser eller krisehændelser) omfatter oversvømmelser (pluviale, fluviale, kystnære), orkaner, isstorme, hedebølger osv. Akutte hændelser bringer IKT-infrastrukturer i fare ved at ødelægge eller deaktivere de fysiske aktiver, som de er afhængige af. Selv om de kan have ødelæggende virkninger, har akutte hændelser tendens til at være kortvarige.

Kroniske belastninger skyldes mere gradvise ændringer i klimanormerne. Disse ændringer omfatter øgede daglige og årlige temperaturintervaller, større eksponering for ekstreme temperaturer, længere vedvarende høje temperaturer, hurtigere temperaturudsving, højere luftfugtighed og andenordenseffekter såsom ændringer i nedbørsmønstre og vind, der fører til hyppigere vandindtrængning eller stormskader. Selv om det er mindre sandsynligt, at disse virkninger vil få katastrofale konsekvenser, vil de føre til øget forringelse af aktiver, hyppigere svigt og kortere levetid, hvilket igen vil have betydelige finansielle konsekvenser, fordi aktiverne vil kræve hyppigere opgraderings- og udskiftningscyklusser og sandsynligvis kræve mere intensiv overvågning for tegn på forringelse. Kroniske belastninger manifesterer sig over meget længere tidsrammer. Et varmere og mere variabelt klima lægger yderligere vægt på elnettet ved at øge efterspørgslen efter køling.

Yderligere datacentre bruger betydelige mængder vand på stedet primært til deres kølesystem, som består af køletårne, chillere, pumper, rør, varmevekslere / kondensatorer og computerrum klimaanlæg (CRAC) eller computerrum lufthåndtering (CRAH) enheder.

Disse to typer af stress er ikke diskrete: en tredje type stress er blevet identificeret som en "kronisk krise" eller en "kronisk faretilstand", hovedsagelig en akut hændelse, der har varet i et betydeligt tidsrum (f.eks. oversvømmelser, der varer i uger eller måneder i stedet for dage – som det var tilfældet i 2012).

Ikt er imidlertid naturligt decentraliseret og modulopbygget og har derfor en høj modstandsdygtighed over for klimaændringer. Redundante fastnetlinjer, mangfoldigheden af internetudbydere, nødroaming og backupsystemer til mikroopladning af mobiltelefoner vil øge IKT's modstandsdygtighed over for klimaændringer. Dette kan ændre sig i fremtiden med øget cloud computing, hvor der er koncentrationer af infrastruktur. På samme måde passerer størstedelen af al transatlantisk internettrafik via Nederlandene, hvor nogle få stik forbinder begge kontinenter.

Politiske rammer

Overordnet set fokuserer politikrammen for klimatilpasning inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i EU på at forbedre IKT-infrastrukturens modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringer og reducere sektorens miljøaftryk gennem energieffektivitetsforanstaltninger og andre initiativer. Den politiske ramme for klimatilpasning til IKT i EU er fastlagt gennem EU's digitale dagsorden. I 2020 fokuserede den anden femårige digitale strategi – Europas digitale fremtid i støbeskeen – på tre centrale mål i den digitale omstilling: teknologi, der tjener alle, en retfærdig og konkurrencedygtig økonomi og et åbent, demokratisk og bæredygtigt samfund. I 2021 blev strategien suppleret med det 10-årige digitale kompas: Europas kurs i det digitale årti,som konkretiserer EU's digitale ambitioner for 2030. Her spiller ikt-sektoren en vigtig rolle i bekæmpelsen af klimaændringerne og deres virkninger. Det fremgår klart af EU's tilpasningsstrategi, at den digitale omstilling er afgørende for at nå tilpasningsmålene i den grønne pagt. Nye instrumenter som Destination Earth og Digital Twins giver et stort løfte om at øge vores forståelse af nuværende og fremtidige klimapåvirkninger på planetarisk og lokalt plan. Havmålinger og -observationer vil også blive styrket yderligere.

Støtte til investeringer og finansiering

EU har også iværksat flere finansieringsprogrammer til støtte for klimatilpasning til IKT. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling yder f.eks. finansiering til projekter, der forbedrer IKT-infrastrukturens modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringer. Horisont Europa-programmet for forskning og innovation støtter også forskning og innovation inden for klimatilpasning til IKT.

En samlet oversigt findes på siden om EU-finansiering af tilpasningsforanstaltninger.

Støtte til gennemførelsen af tilpasningen

Som led i Kommissionens mandat, der blev indledt i 2014, har Kommissionen og CEN-CENELEC bestræbt sig på at tage fat på tilpasningen af europæiske standarder og standardisering til klimaændringer med særlig vægt på centrale sektorers modstandsdygtighed. Dette har ført til en revision af infrastrukturstandarderne i de sektorer, der påvirkes af klimaændringer, såsom energi, transport, byggeri og IKT.