2.2 Risici og sårbarheder i europæiske sektorer og regioner

2.2 Risici og sårbarheder i europæiske sektorer og regioner

Observerede temperaturstigninger og ændrede nedbørsmønstre påvirker allerede forskellige områder i Europa og gør dem sårbare over for forskellige vejrforhold. I mange regioner og sektorer i Europa er der allerede foretaget konsekvens- og sårbarhedsvurderinger, der giver en analyse af de forventede virkninger, risici og en regions eller sektors kapacitet til at håndtere klimaændringerne. Dette afsnit giver adgang til vigtige sårbarhedsvurderinger og vejledning, der allerede er udarbejdet, som et første skridt i vurderingen af sårbarheden over for fremtidige klimaændringer.

Sårbarhedsvurdering er mere end blot at måle potentielle skader ved hjælp af oplysninger om klimapåvirkninger. Den omfatter en vurdering af regionens eller sektorens tilpasningsevne. I forbindelse med klimaændringer definerer IPCC sårbarhed over for klimaændringer som den grad, i hvilken et system er modtageligt for eller ude af stand til at håndtere negative virkninger af klimaændringer, herunder klimavariabilitet og ekstremer. Sårbarhed er en funktion af karakteren, omfanget og hastigheden af den klimavariation, som et system udsættes for, dets følsomhed og dets tilpasningsevne. Ofte er klimaændringer ikke den eneste årsag til sårbarhed. Mennesker kan øge deres sårbarhed gennem urbanisering af flodsletter (kystsletter), ved afskovning af bakkeskråninger eller ved at opbygge aktiver i risikoområder.

Vurderingen af sårbarheden over for eksisterende klimavariationer og -ekstremer er et nødvendigt udgangspunkt for enhver tilpasning. Vurdering af tidligere vejrhændelser, f.eks. kraftig regn eller ekstreme temperaturer, og analyse af deraf følgende reaktioner kan bidrage til at give indsigt i vellykkede eller ineffektive initiativer. Erfaringerne fra sådanne øvelser kan anvendes som grundlag for udformningen af planer for tilpasning til klimaændringer. For at kunne foretage en forsvarlig sårbarhedsvurdering skal der indsamles og vurderes mange oplysninger. Dette omfatter analyse af tidligere og nuværende vejrtendenser, fremtidige klimaændringer og usikkerhed.

Der er mange sårbarhedsindikatorer, men de fleste af dem følger ikke strengt ovenstående definition, fordi tilpasningsevnen ofte er vanskelig at bestemme. De fleste sårbarhedsindikatorer er reelt effektindikatorer, der måler klimaændringernes indvirkning på det socioøkologiske system.

Der findes forskellige metoder til at analysere sårbarheder eller risici i forbindelse med klimaændringer. En fælles definition af analysen af risikoen for en naturfare er:

Risiko for faren = Forventet skade på faren x Sandsynligheden for, at faren indtræffer.

I forbindelse med fremskrivninger af klimaændringer opstår der betydelige kompleksiteter i beregningen af risikofunktionen. Disse er forbundet med at tildele sandsynlighed til visse klimaændringsscenarier og med at gøre antagelser om virkningerne af fremtidig socioøkonomisk udvikling.

I betragtning af forskellene i definitionen og anvendelsen af sårbarheds- og risikovurderinger håndhæver CLIMATE-ADAPT ikke en streng definition af sårbarhed og giver et bredt overblik over sårbarheds- og naturkatastrofer i dette afsnit. Desuden giver CLIMATE-ADAPT adgang til vejledning i at foretage en sårbarhedsvurdering.

Sårbarhedsvejledningen er blevet udviklet til forskellige formål og brugergrupper. Erfaringerne er forskellige, og der findes i øjeblikket ingen aftalt metode. Anbefalinger fra eksisterende vurderinger omfatter:

• Foretag en klar sondring mellem de akademiske og de politiske aspekter af vurderingen.
• Inddrage potentielle brugere i alle metodologiske og analytiske valg, der vil påvirke resultatet.
• Sørg for, at sårbarhedsindikatorerne er enkle, gennemsigtige og lette at kommunikere.
• Giv brugerne alle tilgængelige oplysninger, men lad dem beslutte, hvad de skal bruge, og hvordan det skal vejes.
• Vær eksplicit om formålet med sårbarhedsvurderingen, og hvordan den vil blive anvendt, f.eks.:
  • At identificere hotspots med henblik på yderligere detaljeret analyse
  • At øge bevidstheden om det problem, der forårsager sårbarhed
  • At forbedre forståelsen af dynamikken i et system
  • At informere om planer og beslutninger for at reducere sårbarhed
  • At sammenligne og prioritere sårbare systemer eller steder
• En sårbarhedsvurdering er et skridt i retning af tilpasningsplanlægning, der kan være tidskrævende. Andre skridt, såsom vurdering og gennemførelse af tilpasningsmuligheder, vil også kræve ressourcer og bør ikke overses.