1.2 Indsamling af indledende oplysninger

Udviklingen af tilpasningspolitikken bør baseres på dokumentation og solide oplysninger. Når man begynder at planlægge tilpasningen, bør der foretages en indsamling af relevante oplysninger. Dette omfatter identifikation af eksisterende arbejde med faktiske og potentielle fremtidige klimaændringsrelaterede virkninger, igangværende tilpasningsaktiviteter og eksempler på god praksis i eller uden for byen. For at gøre dette er der behov for at samarbejde med eksperter for at udfylde videnshuller eller manglende kapacitet.

Resultattavlen fortilpasning i borgmesterpagtens rapporteringsplatform MyCovenant (eller offlinearbejdsversionen af rapporteringsskabelonen) hjælper de underskrivende byer med at få et overblik over, hvor byen står, og hvilke næste skridt der skal følges. Det kan tjene som et godt udgangspunkt og overblik over, hvilke processer, strukturer, relaterede data og oplysninger der vil være nødvendige for at nå milepælene for tilpasning.

Nuværende og fremtidige virkninger af klimaændringerne

Når planlægningen af tilpasningen til klimaændringerne påbegyndes, bør der foretages en første screening af det eksisterende arbejde med de nuværende eller fremtidige mulige virkninger af klimaændringerne på kort, mellemlang og lang sigt. Et bredt første overblik vil bidrage til at sætte gang i processen og udvikle et argument for tilpasning samt danne grundlag for en mere dybdegående analyse på et senere tidspunkt. Desuden bidrager det til at fremme drøftelserne om tilpasningspolitiske relevante aspekter såsom mål, prioriterede sektorer, sårbare grupper osv. Der kan gennemføres undersøgelser og vurderinger for byen eller det større omkringliggende område, klimadatasæt og statistiske regnskaber over tidligere vejrrelaterede naturkatastrofer og deres virkninger. Flere sektorer/temaer kan blive berørt, og sektoranalyser kan være blevet gennemført af sektorsammenslutninger, konsulentvirksomheder eller enkelte offentlige enheder. Forsikringssektoren er meget langt fremme med hensyn til at foretage risikovurderinger og kunne kontaktes med henblik på samarbejde. Se også trin 2 samt kapitel 2 i EEA's rapport Urban adaptation in Europe: hvordan byer reagerer på klimaændringer,hvilket giver et evidensbaseret overblik over klimaændringernes indvirkning på europæiske byer.

Nedenstående tabel viser, hvilke typer oplysninger der er nødvendige for at træffe beslutninger om tilpasning på lokalt plan. Den endelige vifte af oplysninger, der skal indhentes, vil afhænge af mål, dækning og detaljeringsgrad samt de valgte metoder til tilpasningsplanlægning. Data på nationalt plan vedrørende klimaændringer indsamles ofte centralt inden for de nationale klimaportaler og/eller statistiske kontorer. En anden mulighed er at kontakte de organisationer og institutioner, der er anført i trin 1.8.

Igangværende aktiviteter

Tilpasningen bør ikke foretages isoleret. Relevante instrumenter og igangværende foranstaltninger, der allerede er indført i et byområde, bør identificeres, f.eks. katastroferisikoreduktion, beskyttelse af biodiversitet eller politikker for fysisk planlægning. Desuden bør de eksisterende nationale, relevante regionale eller sektorspecifikke tilpasningsstrategier/-planer i landet identificeres.

Disse vejledende spørgsmål kan hjælpe tilpasningsteamet med i tæt samarbejde med kolleger fra andre kommunale myndigheder og berørte interessenter at identificere igangværende aktiviteter, der er relevante for tilpasning:

• Har du nogensinde været konfronteret med emnet klimaændringer eller tilpasning i dit arbejde?
• Er der gennemført projekter eller undersøgelser af virkningerne af klimaændringer på vegne af din organisation eller afdeling, eller er der planer om sådanne undersøgelser?
• Har du kendskab til undersøgelser eller projekter om klimaændringer eller tilpasning fra andre kilder (universiteter, andre forskningsinstitutioner, ministerier, andre stater osv.), der er vigtige for dit arbejdsområde?
• Findes der allerede foranstaltninger, der bidrager til tilpasning til klimaændringer, selv om de ikke specifikt er udpeget som tilpasningsforanstaltninger?
• Er der allerede gennemført målrettede tilpasningsforanstaltninger?
• Er der eksisterende værktøjer, strategier, processer osv., der er vigtige eller kan anvendes til tilpasning til klimaændringer?
• Hvilke netværk eller initiativer, der er relevante for tilpasning, er allerede aktive eller kan anvendes til tilpasning?

Eksempler på god praksis

Tilpasningspraksis, der fungerer godt i et byområde, kan normalt overføres for at tackle lignende situationer i andre byområder. De enkelte foranstaltningers resultater kan dog afhænge af problemets omfang og det specifikke omfang af gennemførelsen. Udnyttelse af eksisterende oplysninger om god tilpasningspraksis (dvs. Climate-ADAPT-casestudier, der kan findes i trin 3.2)og erfaringer kan også optimere den individuelle ressource- og indsatsforvaltning.