Tilpasning og diversificering af turismeudbuddet

Det er ikke muligt at tilpasse og diversificere turismeudbuddet uden samarbejde med og støtte fra forskellige interessenter. En deltagelsesbaseret proces er afgørende for at skabe en fælles vision og løse potentielle konflikter fra begyndelsen. Ved at samle interessenter med forskellige erfaringer og baggrunde (f.eks. erhvervsdrivende inden for turisme, krydstogtselskaber, udbydere af offentlig transport, udbydere af kulturelle arrangementer, miljø- og kulturarvssammenslutninger, lokale fødevareproducenter og kommuner) kan man også fremme innovative idéer og undgå uhensigtsmæssige resultater.  

Inddragelse af turister (f.eks. ved at gennemføre en undersøgelse eller interviews) bidrager til en bedre forståelse af deres behov og forventninger. Det er lige så vigtigt at tage hensyn til de lokale beboeres behov, navnlig sårbare gruppers, da diversificeringen af turismeudbuddet bør være til gavn for både turister og lokale beboere. Diversificering bør ideelt set også bidrage til bevarelsen af naturen. Der er derfor behov for udveksling med relevante interessenter (f.eks. forvaltere af beskyttede områder og lokale myndigheder med ansvar for miljøbeskyttelse) for at tilskynde til synergier og undgå, at der opstår nye konflikter som følge af diversificeringsforslag.

Generelt er en bred deltagelsesproces grundlaget for at sikre en vellykket diversificering og tilpasning af turismeudbuddet.

Tilpasning og diversificering af turismeudbuddet er en udfordrende opgave, da der ikke findes nogen universalløsning, og det, der har fungeret på én destination, ikke nødvendigvis fungerer på en anden. En nøglefaktor for en vellykket diversificering er inddragelsen af alle berørte interessenter for at øge accepten af strategien og opbygge støtte til gennemførelsen. En anden nøglefaktor er at skabe samarbejdsinitiativer med andre udbydere af turisttjenester på regionalt plan for at skabe synergier og undgå konkurrerende tilbud. Desuden foreslås det at følge en systematisk tilgang, der omfatter følgende trin:

• Status over eksisterende tilbud og målgrupper
• Vurdering af klimaændringernes og andre fremtidige udviklingers indvirkning på turismeudbud og -efterspørgsel
• Analysere styrker, svagheder, muligheder og trusler (SWOT) i det nuværende turismetilbud  
• Strategiudvikling (fokus på at tackle udfordringerne og udnytte nye muligheder)
• Gennemførelse
• Overvågning, evaluering og læring (MEL)
• Markedsføring og kommunikation.

Udfordringerne for en vellykket tilpasning og diversificering af turismen består i at skabe tætte samarbejdsinitiativer med andre sektorer, som ofte er nødvendige for turismesektorens tværgående karakter. For at undgå uhensigtsmæssige resultater er det vigtigt at overveje fordele og ulemper ved forskellige diversificeringsstrategier i den lokale kontekst. Diversificering kan have forskellige positive fordele, hvis den støtter et skift i retning af mere bæredygtige turismetilbud, f.eks. ved at inddrage lokalt ejede virksomheder. Den kan imidlertid hæmmes af manglen på motiverede, kvalificerede og fremtidsorienterede operatører og af en generel mangel på bevidsthed om klimaændringernes indvirkning på turistsektoren.

Omkostninger kan være en betydelig hindring for gennemførelsen af denne løsningsmodel, men forskellige finansieringsmuligheder på EU-plan samt på nationalt og subnationalt plan kan støtte tilpasning og diversificering i turistsektoren. Vejledningen om EU-finansiering af turisme kan hjælpe interessenter inden for turisme med at finde passende EU-finansieringsprogrammer.

Omkostningerne ved diversificering kan variere betydeligt og kan være høje, hvis der er behov for ny infrastruktur. Tilpasning og genanvendelse af eksisterende turismeinfrastrukturer kan derfor være en strategi til reduktion af omkostningerne. En kommune i Allgäu-alperne brugte f.eks. en tidligere snerydningsdam til at oprette en "vandklatringspark".

Fordelene ved et diversificeret turismeudbud omfatter en konkurrencefordel i forhold til lavt diversificerede destinationer og en større fleksibilitet til at reagere på ændringer i efterspørgslen. Desuden kan turismens negative sociale og miljømæssige virkninger mindskes gennem bæredygtig diversificering, som i stedet kan skabe muligheder for at udnytte og fremme kultur- og miljøarven. Dette omfatter f.eks. etablering af nye veje for mindre besøgte områder, fremme af økomuseer, tilrettelæggelse af guidede ture for at fremvise miljøelementer osv. Økonomiske fordele kan opnås ved at øge forbindelserne mellem turisme og lokale virksomheder, f.eks. tilrettelæggelse af markeder for at fremme regionale fødevarer eller håndlavet håndværk (se f.eks. casestudiet om løvefisk i Cypern). Når diversificeringen af turismeudbuddet er baseret på klimahensyn, kan den bidrage til at undgå økonomiske tab i turistsektoren på lang sigt. Yderligere fordele omfatter bevidstgørelse om turistdestinationers sårbarhed over for klimaændringer og potentielt også adfærdsændringer hos turister og lokalbefolkningen.

Da turisme er en tværgående sektor, kan forskellige retlige aspekter være relevante for diversificeringen og tilpasningen af turismeudbuddet (f.eks. direktiv 76/160/EØF om badevand og direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper). Diversificering af turistudbuddet gennem udnyttelse af Europas fælles kulturarv anbefales i Kommissionens meddelelse "En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål" (KOM(2010) 352 endelig). Der mindes også om diversificering i Kommissionens meddelelse "En europæisk strategi til øget vækst og beskæftigelse inden for kyst- og havturisme" (COM(2014) 86 final) ved at fremme tværnationale tematiske ruter såsom kulturelle, religiøse eller gamle handelsruter.

Diversificering er en langsigtet og dynamisk proces, da den kræver fleksibel tilpasning til skiftende omstændigheder. Gennemførelsestiden for en specifik foranstaltning vil variere afhængigt af projektets omfang og kompleksitet, den retlige ramme, tilgængeligheden af finansielle ressourcer og graden af inddragelse af interessenter.

Ideelt set udgør denne tilpasningsmulighed en langsigtet strategi for håndtering af klimaændringer. Nøglen til lang levetid er at udvikle tilbud, der gør det muligt at bevare fleksibiliteten til at reagere på skiftende klimatiske, men også sociokulturelle forhold.