Tilpasningsforanstaltninger for at øge lufthavnes modstandsdygtighed over for klimaændringer

Lufthavne klassificeres ofte som national kritisk infrastruktur, fordi de spiller en afgørende rolle for både mobilitet og økonomisk vækst. På grund af deres faste infrastruktur og store sårbarhed over for forstyrrende vejrforhold er de imidlertid særligt sårbare over for de potentielle konsekvenser af klimaændringer, som kan skabe både operationelle og kommercielle virkninger. Det er derfor nødvendigt at udvikle modstandsdygtighed over for klimarelaterede risici for at beskytte den vitale lufthavnsinfrastruktur og sikre kontinuiteten i lufthavnsdriften. 

Lufthavnes modstandsdygtighed kan defineres som driftens og infrastrukturens evne til at modstå og komme på fode igen efter eksterne forstyrrelser forårsaget af de nuværende klimavariationer og fremtidige klimaændringer, herunder begivenheder, der indtræffer langsomt, og virkninger af ekstreme begivenheders øgede hyppighed og intensitet. Disse virkninger for lufthavnene forventes at indtræffe på forskellige tidspunkter og kan enten være intermitterende eller vedvarende. Virkninger såsom stigende vandstand i havene og temperaturstigninger vil blive oplevet vedvarende, men gradvist, hvilket giver mulighed for langsigtet planlægning. Intermitterende forstyrrende vejrpåvirkninger såsom kraftig nedbør eller konvektivt vejr forventes imidlertid at forekomme med øget hyppighed og/eller intensitet som følge af klimaændringer og kræver derfor foranstaltninger, der kan anvendes proaktivt i overensstemmelse med situationen. 

Det er en dobbelt udfordring at opbygge modstandsdygtighed over for klimaændringer og samtidig håndtere en betydelig trafikvækst. Disse to spørgsmål bør derfor ikke behandles isoleret, men parallelt. Det er navnlig vigtigt at bemærke, at udvikling af modstandsdygtighed over for klimaændringer som led i løbende drifts- og infrastrukturforbedringer kan være den mest effektive og omkostningseffektive måde at opnå dette på. Hvis der træffes foranstaltninger til at udvikle en lufthavn, der kan rumme et større antal passagerer og flyvninger, bør modstandsdygtighed over for klimaændringer betragtes som en integreret del heraf. 

Burbidge (2016; 2018) giver et detaljeret overblik over de vigtigste risici i forbindelse med klimaændringer, der påvirker europæisk luftfart, deres indvirkning på infrastrukturen og driften af lufthavne og identificerede mulige tilpasningsforanstaltninger, der gør det muligt at håndtere udfordringer som følge af klimaændringer: 

• Kraftige nedbørshændelser vil sandsynligvis blive hyppigere i henhold til klimascenarier. Kraftig regn kan påvirke lufthavnens gennemløb ved at kræve en større afstand mellem fly. Desuden er den eksisterende dræningskapacitet på flyvepladsens overflade muligvis ikke tilstrækkelig til at håndtere hyppigere og mere intense nedbørshændelser, hvilket fører til en øget risiko for oversvømmelse af start- og landingsbaner og rulleveje. Underjordisk infrastruktur, såsom elektrisk udstyr, kan også være truet af kraftig regn oversvømmelse. Eventuelle tilpasningsforanstaltninger bør sigte mod at forbedre drænsystemets kapacitet og dækning og parallelt hermed øge den underjordiske infrastrukturs modstandsdygtighed over for vand (f.eks. vandtætning af elektriske kabler). 

• Der forventes et fald i den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde i nogle regioner, navnlig i Middelhavsområdet. Utilstrækkelig nedbør kan føre til mangel på vand- og vandrestriktioner, som kan påvirke både lufthavnenes drift og infrastruktur. Ørkendannelse kan forårsage sandskader på flyskrog og motor, indtrængen af sandklitter på landingsbaner og forplads kan opleves, hvilket påvirker driften af lufthavnen. Blandt de egnede foranstaltninger, der skal gennemføres, er en ny vandforvaltningsstrategi med fokus på vandbesparelse, genbrug af vand og opbevaring af regnvand samt strukturelle foranstaltninger til beskyttelse af landingsbaner mod klitter. 

• Der forventes en stigning i den årlige og daglige maksimale temperatur sammen med hedebølger, som sandsynligvis vil blive mere intense og vedvarende. Risiciene for lufthavnsinfrastrukturen omfatter varmeskader på landingsbanernes og forpladsens asfaltoverflader i form af deformation med konsekvenser for bæreevnen og holdbarheden. Der vil også være behov for øget sommerkøling af lufthavnsbygninger. Nogle bygninger kan blive overophedet, hvilket kan føre til helbredsproblemer for passagerer og personale. Risikoen for ekstreme temperaturer i forbindelse med operationer omfatter reduktion af luftfartøjets motorkraft, hvilket igen påvirker kravene til startbanens længde. Foranstaltninger, der har til formål at øge modstandsdygtigheden over for temperaturstigninger, kan opdeles i foranstaltninger vedrørende lufthavnsbygninger og -udstyr (klimaanlæg, bedre isolering, udvikling af grøn infrastruktur) og foranstaltninger vedrørende luftinfrastruktur (nye asfaltmaterialer, der er modstandsdygtige over for varme, udvidelse af start- og landingsbanen, bedre køling af udstyr). 

• Vindretningerne forventes at ændre sig hyppigere og hurtigere, og øget afvigelse fra den fremherskende vindretning kan medføre, at landingsbanerne oplever mere sidevind. For så vidt angår luftinfrastrukturen kan der opstå skader forårsaget af kraftig vind, og opbygning af en ny sidevindsbane kan forekomme afgørende for at øge operationernes modstandsdygtighed. 

• Fremskrivninger vedrørende stormenes hyppighed, placering og intensitet i Europa er usikre, selv om mange undersøgelser viser, at det samlede antal storme på længere sigt vil falde, mens de stærkeste storme vil være mere intense (især i Nord- og Vesteuropa). På grund af temperaturstigning og øget insolation forventes højere konvektionsintensitet at forårsage driftsforstyrrelser, ruteudvidelser og dermed forbundne forsinkelser. Større, mesoskala konvektionssystemer kan endda have potentiale til at påvirke flere lufthavne i regionen. Der er forskellige tilpasningsforanstaltninger, der skal overvejes for at øge lufthavnenes modstandsdygtighed over for ekstreme vejrforhold, herunder vindsikring af luftinfrastruktur og omlægning af flyruter. 

• Stigning i havniveauet kan føre til permanent oversvømmelse i kystlufthavne og kapacitetstab, medmindre der træffes forebyggende foranstaltninger, såsom bygning af havforsvar. På længere sigt kan det potentielle permanente kapacitetstab nogle steder have en indvirkning på den samlede netkapacitet og -drift. Virkningerne af større stormfloder kan opleves på kortere sigt og kan resultere i en midlertidig reduktion af kapaciteten og øgede forsinkelser. 

• Selv om snefaldet generelt forventes at falde, kan der være en stigning i antallet af dage med kraftigt snefald eller snefald i nye områder, hvilket betyder, at et geografisk område skal være forberedt på kraftigt vintervejr. Hvis dette er tilfældet, vil det være nødvendigt at forbedre lufthavnens vintervedligeholdelseskapacitet. 

• Klimaændringer kan medføre ændringer i både den lokale biodiversitet og migrationsmønstrene for vilde dyr og planter samt en potentiel stigning i farerne for vilde dyr og planter. Ændring af migrationsmønstre kan påvirke flyoperationer og øge risikoen for fugleangreb. 

Ovenstående oversigt fremhæver de store variationer i de potentielle klimaændringers indvirkning på europæiske lufthavne, som kan påvirke en meget bred vifte af infrastrukturer og operationer, samt deres høje lokale karakteristika. Foranstaltninger, der har til formål at forbedre lufthavnenes tilpasningskapacitet (dvs. forståelse af problemerne, vurdering af problemerne, udvælgelse og gennemførelse af tilpasningsforanstaltninger, kommunikation og inddragelse af lufthavnsinteressenter), kræver derfor en lokal tilgang. 

Tilpasningen af lufthavnsinfrastruktur og -tjenester er en del af de mulige løsninger til at sikre kontinuiteten i forsyningskæderne for erhvervs- og industrisektoren. Klimaændringsrisici, der påvirker luftfarten, truer kontinuiteten i forsyningskæden i forbindelse med luftfragt.  Forstyrrelser i forsyningskæden kan i sidste ende medføre øgede omkostninger, som kan påvirke køberen, leverandøren eller hele forsyningskæden.  Sikring af lufthavnsinfrastrukturens modstandsdygtighed er også afgørende for at sikre forbindelserne mellem destinationer i regioner, der er afhængige af turisme, og dermed også bidrage til den økonomiske udvikling af denne sektor.