Vandfølsomt by- og bygningsdesign

Den lokale kontekst og hvilken form for WSUD der er planlagt eller gennemført, definerer, hvem der er de vigtigste interessenter at engagere sig i. Hvis design er mere fokuseret på en blok eller på bygningsniveau, er de vigtigste interessenter for deltagelse ejendomsejere, investorer og ejendomsforvaltere. Hvis det vigtigste spørgsmål vedrører løsninger til forvaltning af regnvand som led i byplanlægningen, er der behov for samarbejde mellem forskellige sektorer (arealanvendelse, miljø og transport),eksperter (f.eks. forskere) og jordejere. Afhængigtaf tilfældet og systemets rumlige skalerbarhed (f.eks. biofilter på gadeplan i forhold til storstilet regnvandsbassin) kan der også være andre interessenter, der har en interesse i eller kan påvirke gennemførelsen af planen. Risikostyringi forbindelse med trafikoversvømmelser kræver et langsigtet samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder og med de interessenter, der haransvaret for at gennemføre planen, f.eks. jord- eller ejendomsejere. For at øge offentlighedensaccept af forskellige WSUD-løsninger er detnødvendigt,at offentligheden, borgerne og de lokale beboere inddrages på et tidligt tidspunkt i planlægningenog udformningen. Nye finansieringsmodeller såsom offentlig-private partnerskaberkræver et tæt samarbejde med den private sektor, navnlig hvis de er en del af gennemførelsesprocessen. 

Betydningen af institutionelle rammer (forvaltning og forvaltning) for en vellykket og udbredt gennemførelse af disse foranstaltninger anses for at være af central betydning. Planlægningsprocesser kræver en tidligere og mere intens høring af forskellige planlægningsmyndigheder. 

En vigtig succesfaktor for private husholdningers gennemførelse af WSUD er finansieringsordningen. Regeringerne kan også støtte investeringer for at forbedre vandforvaltningen og -anvendelsen i byerne. F.eks. blev den indenlandske anvendelse af regnvand til ikke-drikkevarer i Bremen(Tyskland) fremmet af et investeringstilskud fra forbundsstaten. 

De vigtigste katalysatorer omfatter partnerskab mellem interessenter, effektive overvågnings- og værdiansættelsessystemer for gennemførelsesprocesser og -fordele, videndelingsmekanismer og -teknologier, økonomiske instrumenter, planer, retsakter og lovgivning, uddannelse, åben innovation og eksperimenter samt passende planlægning og udformning af bæredygtige løsninger. 

Omvendt er der mange usikkerheder forbundet med gennemførelsen af WSUD, som kan begrænse dens gennemførelse. De vedrører hovedsagelig utilstrækkelige finansielle ressourcer, begrænset plads og tid til rådighed, institutionel fragmentering, manglende viden og utilstrækkelige regler. 

Investeringer i WSUD kan øge de samlede omkostninger til anlægs-, planlægnings- og forvaltningsarbejde, men kan på den anden side reducere de negative virkninger for borgere, bygninger og hele byen og mindske de uventede omkostninger til reparation af skader forårsaget af ekstreme vejrforhold såsom oversvømmelser eller regnvandsafstrømning. Gennemførelsen af WSUD til regnvandshåndtering i stedet for traditionelle kloaksystemer kan sænke regnvandsafgifterne (som generelt er baseret på udvidelsen af uigennemtrængelig ejendomsoverflade, som leder regnvand ind i det offentlige kloaksystem)for private husstandeeller boligblokke (regnvandsbesparelseog -anvendelse i husholdninger, Bremen). 

Regnvandsopbevaringsfaciliteter på bygningsniveau kan koste mindst 6 000 EUR (regnvandsbesparelseog -anvendelse i husholdninger, Bremen), men kan være højere ved større indgreb (17 500 EUR for regnvandsopbevaringsfaciliteter i en klimasikret byggesten, Amsterdam). 

Investeringernesomkostningseffektivitet bør vurderes i den lokale sammenhæng, da de afhænger af lokale klima- og miljøforhold (f.eks. nedbør, andel af asfalteret jord, tæthed af bebyggede omgivelser) og økonomiske faktorer (f.eks. vandpriser). De samlede omkostninger afhænger også af størrelsen, den tekniske kompleksitet og den nødvendige vedligeholdelsesintensitet. Nylige undersøgelser af omkostningerne ved forskellige naturbaserede løsninger (f.eks. grønne tage, biofiltre, regnhaver) har givet en vis indsigt i de potentielle omkostninger ved WSUD. I Finlandvarierede gennemførelsesomkostningerne for regnvandsbassiner (størrelse 10 000 m2)f.eks.mellem 240 000-600 000 euro (CITYWATER-projektet). Byggeomkostningerne til grønne tage kan variere betydeligt (60-500 EUR/m2, Nurmi et al., 2013) mellem landene og er baseret på tagtype, beplantet vegetation, tekniske krav osv.  

WSUD reducerer risikoen for oversvømmelse af regnvand (område og mennesker oversvømmet) i byområder. Andre fordele omfatter det reducerede pres på vandressourcerne ved at mindske sandsynligheden for overudnyttelse af vand og øge vandtilgængeligheden. Naturbaserede løsninger i WSUD giver normalt flere fordele ved at forbedre rekreative muligheder, trivsel, æstetiske værdier og biodiversitet. 

.

Denne tilgang kan indgå i de risikostyringsplaner for oversvømmelser, der kræves ihenhold tilEU's oversvømmelsesdirektiv. WSUD kan også bidrage til en vellykket gennemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i vandområdeplanerne i henhold til EU's vandrammedirektiv, og tilskynde til bæredygtig forvaltning og beskyttelse af ferskvandsressourcer. 

Forvaltning af regnvand kan også være omfattet af national lovgivning i specifikke retsakter vedrørende arealanvendelse og bygningsreglementer. F.eks. er kravene til forvaltning af regnvand fastsat i loven om arealanvendelse og byggeri i Finland. 

Desuden er vandforvaltningsstrategier, der er fastsat på lokalt plan, centrale elementer, der kan skabe en strategisk kontekst for gennemførelsen af WSUD. 

WSUD er et bredt praksisområde, der omfatter meget heterogene tilpasningsforanstaltninger med en bred vifte af tekniske løsninger. Gennemførelsestiden varierer derfor meget, hovedsagelig afhængigt af initiativets anvendelsesområde og størrelse. Meget lille skala WSUD praksis s på en enkelt bygning niveau kan gennemføres på få måneder, mens stor skala implementering,der involverer et kvarter eller endda en hel by kan tage flere år. 

Praksis, der gennemføres uanset den rumlige skala (teknisk løsning i en enkelt bygning eller store integrerede løsninger på nabolagsskalaen), er generelt langvarig (> 10-30 år), men kræver normalt regelmæssig vedligeholdelse, ellers kan deres kapacitetfaldebetydeligt, eller systemets funktion kan svigte.