Forbedring af jordbundsstrukturen i en markafgrødebedrift i Heilbronn-distriktet (Tyskland)

AgriAdapt-projektet vurderede bedriftens sårbarhed i den kuperede Kraichgau-region i den nuværende periode og i de kommende 30 år i betragtning af de klimaprognoser, der er udviklet af ETH Zürich (Institut for Atmosfærisk og Klimavidenskab) for SRES-scenariet A1B, som anvendes på Europa-Kommissionens Agri4Cast-portal, der indeholder agroklimatiske indikatorer. Ifølge sådanne fremskrivninger forventes antallet af dage med temperaturer over 25 °C at stige fra 25 til 38 dage om året i perioden maj-august i de næste 30 år. Der forventes også et fald i vandbalancen (forskellen mellem nedbør og fordampning) i sommermånederne, især i juli og august. Dette indebærer, at mindre vand forventes at komme ind i systemet gennem nedbør, og mere vand forventes at forlade systemet gennem fordampning og transpiration. Disse betingelser vil direkte påvirke kornets fyldnings- og modningsfaser, hvilket fører til en tidligere modning, hvilket betyder mindre frø og lavere udbytter. Sukkerroeudbyttet vil også blive påvirket negativt af disse to faktorer, da de vil føre til en lavere vækstrate og dermed lavere udbytter.

Ifølge ovenstående fremskrivninger forventes antallet af tropiske dage (dage med højeste temperaturer over 30 °C) fra maj til august også at stige med ca. 27 % i den nærmeste fremtid (næste 30 år). Dette kan ud over de forventede tørre forhold i juli og august afbryde knoldvæksten i kartofler, føre til en større afhængighed af vanding og også til en lavere kvalitet af afgrødeproduktionen som registreret i den varme og tørre sommer i 2018. Desuden kan forekomsten af tørkeperioder under høsten forårsage dannelsen af hårde jordklynger i tørrere jord, der kan beskadige kartoffelskrællen. Den forventede stigning i kraftig nedbør i vækstperioden (sent forår) kan også skade kartoffel ved at vaske højderyggene væk og udsætte knolde for solstråling.

Selv om den årlige gennemsnitstemperatur stiger, er der ifølge AgriAdapts sårbarhedsvurdering en lidt højere risiko for sen frost i april, når kartoffelplanterne er i deres ungdomsfase. To eller flere dage med temperaturer under -4 °C kan føre til uddøen af kartoffelbladene og dermed til en udviklingsforsinkelse.

Vinterraps vil også blive påvirket af den forventede stigning i antallet af tropiske dage og tørrere forhold, navnlig hvis der opstår ekstreme begivenheder i de mest følsomme blomstrings- og modningsfaser, hvilket medfører en reduktion af frøolieindholdet og en tidligere modning med deraf følgende lavere udbytter. Endelig kan de forventede varmere forhold om efteråret og vinteren føre til en højere risiko for angreb af ukrudt, insekter og patogener.

På grundlag af resultaterne af vurderingen gennemførte bedriften i Kraichgau-regionen foranstaltninger og praksis for at mindske dens sårbarhed over for klimaændringer i den nærmeste fremtid, navnlig ved at forbedre jordbundsforholdene, øge jordens indhold af organisk materiale og gøre landbrugerne mere opmærksomme på de forventede risici og mulige løsninger.

På grundlag af sårbarhedsvurderingen blev der udvalgt en række tilpasningsforanstaltninger, der skal gennemføres på bedriften, med fokus på at forbedre jordbundsstrukturen som en måde at håndtere udfordringerne i forbindelse med klimaændringerne på. En god jordstruktur med en aktiv og mangfoldig jordbiota gør det bl.a. muligt at: i) øge infiltrationshastigheden, kapaciteten til at absorbere den (tunge) regn og opbevare den over en længere periode, ii) undgå tab af næringsstoffer og iii) reducere vind- eller vanderosion.

For at nå dette mål anvender bedriften fire forskellige og meget alsidige efterafgrødeblandinger med 15 forskellige arter (f.eks. jordbearbejdning af radise, kløver, phacelia, ært, Avena strigosa, vikke, sennep). Disse arter har forskellige karakteristika med hensyn til rodudvikling, rodekssudatproduktion, resistens over for skadedyr og sygdomme og næringsbehov. Forskellige rodsystemer er i stand til at nå næringsstoffer på forskellige dybder og undgå deres tab ved udvaskning eller vandafstrømning, hvilket frigiver dem i de øverste lag, når efterafgrøden slås. Bælgplanter (ærter, kløver eller vikke) i efterafgrødeblandingen kan fiksere det atmosfæriske kvælstof i jorden takket være deres symbiose med bakterier, mens brassicaarter (såsom radise eller sennep) kan reducere risikoen for svampesygdomme og nematoderangreb på grund af de glucosinolater, de frigiver, når de slås. Desuden giver den store mangfoldighed af arter i blandingen landbrugeren mulighed for at bryde skadedyrscyklusser og dække jorden så meget som muligt for at minimere erosion.

Ingen jordbearbejdning på de bakkede arealer i retning af skråningen og reduceret jordbearbejdning i resten af bedriften (undtagen i tilfælde af arealer, der dyrkes med kartofler) er andre foranstaltninger, der gennemføres for at reducere jorderosion. Desuden styres og tilpasses dæktrykket på traktorer og andre landbrugsmaskiner for at bevare jordens gode struktur under markarbejde. Hvede sås også mellem rækkerne efter kartoffelplantning for at undgå at vaske jorden væk under en (tung) nedbør.

Ud over forbedring af jordbundsstrukturen gennemføres der også andre foranstaltninger såsom medtagelse af nye sorter, der er bedre tilpasset klimaændringerne. For eksempel blev kløvergræs i rhinplanet erstattet af lucernegræs, da dette har evnen til meget dyb roddannelse og derfor er mere tørketolerant end kløver. Der dyrkes en tidligere modning af den bløde vinterhvedesort "Rbisco"for at undgå sommervarmen i august. Desuden har denne sort et højt udbyttepotentiale selv under tørre forhold, og dens lange awns beskytter planten mod varmestress. Seks andre vinterbløde hvedesorter dyrkes på en mindre grund på gården for at finde ud af den mest egnede sort til denne placering. I Rhin-planet dyrkes også sojabønner, der trives under varmere forhold.

Såningsdatoerne tilpasses også til temperaturstigningen: i) senere såning om efteråret har til formål at mindske planternes følsomhed over for skadegørere som bladlus og cikader, som kan være vektorer for patogener, mens ii) tidligere såning om foråret gør det muligt at undgå sommervarme og tørke. I særligt varme dage anvender landmændene supplerende kunstvanding for at afkøle kartoflernes højderygge og undgå overophedning af knoldene. Desuden anvendes algeprodukter til at forbedre rodfæstelsen af de vigtigste afgrøder, der dyrkes på bedriften.

Inden for projektet vil der blive foretaget en ny klimarisikovurdering for at overvåge resultaterne og effektiviteten af de gennemførte tilpasningsforanstaltninger. Desuden kontrolleres udbyttet og tilbagemeldingerne fra landbrugerne regelmæssigt for at kontrollere de forventede fordele ved disse foranstaltninger.

De vigtigste aktører inden for rammerne af LIFE AgriAdapt-projektet i sårbarhedsvurderingen og gennemførelsen af de foreslåede tilpasningsforanstaltninger er ejerne af bedriften og Bodensøfonden (leder af LIFE AgriAdapt-projektet).

Desuden formidles projektmål og -resultater til andre landbrugere, kooperativer, teknikere og agronomer (på både lokalt og nationalt plan) gennem workshopper, konferencer og seminarer.

De landbrugere, der er involveret i projektet, er klar over de risici, som klimaændringerne medfører, og er derfor villige til at træffe foranstaltninger til håndtering af de forventede virkninger for at sikre et stabilt udbytte og et højt kvalitetsniveau for produkterne. Tilpasningsforanstaltningernes succes afhænger i høj grad af landbrugernes lokale viden om specifikke gennemførelsesaspekter og de forventede fordele ved foranstaltningerne. Positive erfaringer med de nye gennemførte løsninger (f.eks. dyrkning af nye sorter og afgrøder eller en alsidig blanding af efterafgrøder) kan også overbevise nabobedrifter om at gennemføre lignende tilpasningsstrategier.

I tilfælde af indførelse af nyhedsafgrøder er en af de største begrænsninger, der kan påvirke gennemførelsen af tilpasningsforanstaltningerne, relateret til markedsefterspørgslen eller mulige alternative anvendelser af disse nye produkter (f.eks. kan sojabønner, der produceres på bedriften, sælges til et kooperativ til hestefoder). En yderligere begrænsende faktor er, at der i øjeblikket ikke er sorter, der er tolerante over for tørke og varme for hver afgrøde, og planteforædling tager ca. 10 år at udvikle nye sorter. Gennemførelsen af forskellige jordbearbejdningsteknikker kan være begrænset af høje omkostninger (f.eks. kan et integreret automatisk dæktrykskontrolsystem koste ca. 3500-8000 EUR), og også fordi landbrugskontrahenterne ikke har medtaget denne teknik blandt de tjenester, de leverer til landbrugerne.

Sårbarhedsvurderingen og udarbejdelsen af handlingsplanen for gennemførelse af bæredygtige tilpasningsforanstaltninger blev finansieret af AgriAdapt-projektet, finansieret af Europa-Kommissionen gennem LIFE-programmet og medfinansieret af ministeriet for landdistrikter og forbrugerbeskyttelse i Baden-Württemberg, Landwirtschaftliche Rentenbank, OMIRA og Landkreis Bodenseekreis. Omkostningerne til udarbejdelse af vurderingen og handlingsplanen for denne bedrift beløb sig til 5 000 EUR. Tilpasningsforanstaltninger gennemføres mellem 2017 og 2019, så der foreligger stadig ikke et korrekt overslag over omkostningerne. De fleste af dem forventes dog ikke at medføre ekstra omkostninger for landmanden, og i nogle tilfælde forventes der besparelser.

De gennemførte tilpasningsforanstaltninger forventes at: øge bedriftens produktionseffektivitet, reducere landbrugsomkostningerne, forbedre jordbevarelsen, reducere erosion, forebygge skadedyr og sygdomme, øge kulstofbindingen i jorden, øge kvælstofindholdet og undgå tab af næringsstoffer. Overvågningen af de forventede fordele ved de gennemførte foranstaltninger indebærer permanent kontakt med landbrugerne, hvilket gør det muligt at kontrollere feedback og vurdere udbyttet i løbet af projektets levetid.

EU's oversvømmelsesdirektiv gennemføres af de tyske delstater ved hjælp af oversvømmelsesstrategier, som det er tilfældet med "strategien for reduktion af oversvømmelsesrisikoen i Baden-Württemberg". Ifølge denne strategi fokuserer foranstaltninger, der kan mindske risikoen for oversvømmelse og jorderosion på landbrugsarealer, på forbedring af jordbundsstrukturen, herunder: alsidig dyrkning af efterafgrøder, diversificeret vekseldrift, vegetation på markerne (helst hele året) og reduceret jordforvaltning.

Det europæiske nitratdirektiv blev gennemført i tysk ret ved gødningsbekendtgørelsen( Düngeverordnung), der havde til formål at reducere nitratmængden i grundvandet. Brugen af efterafgrøder før sommerafgrøder er en af de foranstaltninger, der drøftes for at bidrage til gennemførelsen af bekendtgørelsen om gødning. Efterafgrøder holder faktisk kvælstoffet på plads og undgår dets tab ved udvaskning eller vandafstrømning, hvilket forhindrer forurening af nærliggende vandområder. I øjeblikket betragtes dette stadig som en valgfri foranstaltning, men landbrugerne får betaling, hvis de forpligter sig til at gennemføre den, som det er tilfældet med den bedrift, der er involveret i AgriAdapt.

AgriAdapt-projektet startede i 2016. Pilotbedriftens sårbarhed i den kuperede Kraichgau-region blev vurderet i 2017, og der blev foreslået tilpasningsforanstaltninger i 2018. I øjeblikket er gennemførelsesfasen i gang.

Hvis de løbende implementeres og vedligeholdes, kan de udviklede tilpasningsforanstaltninger vare evigt.

Sabine Sommer
Fritz-Reichle-Ring 4
78315 Radolfzell
Tel: +49 07732 9995 42
E-mail: sabine.sommer@bodensee-stiftung.org