Østrigs særberetning om sundhed, demografi og klimaændringer - Resumé til de politiske beslutningstagere

Klimaændringernes indvirkning på sundheden mærkes allerede i dag og kan klassificeres som en stigende sundhedstrussel i Østrig. De mest alvorlige og vidtrækkende virkninger, der kan forventes, er sundhedsvirkninger som følge af varme. Også ændringer i økosystemer, der påvirker fordelingen, hyppigheden, typerne og alvoren af pollenallergier og vektorbårne infektionssygdomme og ændrer mønstrene for nedbør og storme, vil true sundheden. Desuden kan ændringer i den demografiske struktur og sammensætning, herunder befolkningens aldring og migration, øge antallet af personer, der udsættes for sundhedsrisici. De sundhedsmæssige virkninger af klimaændringerne er ikke ligeligt fordelt på befolkningsundergrupper, da ældre f.eks. er fysiologisk mere modtagelige for ekstrem varme, mens migranter med lavere socioøkonomiske ressourcer har en reduceret tilpasningsevne.
Der er
imidlertid mange muligheder for at afbøde de sundhedsmæssige virkninger af klimaændringerne og mindske sårbarheden. Disse spænder fra bedre information af vanskeligt tilgængelige personer til byplanlægningsforanstaltninger i tilfælde af stigende varme, bedre forvaltning af stærkt allergifremkaldende planter samt en integreret hændelsesdokumentation af ekstreme vejrforhold for mere målrettede foranstaltninger med styrket selvforsyning. Med henblik på tidlig påvisning af smitsomme sygdomme skal befolkningens og sundhedspersonalets sundhedskompetencer forbedres, og klimarelaterede uligheder på sundhedsområdet kan også undgås ved at forbedre sundhedskompetencen.

Samtidig kan indsatsen for at afbøde klimaændringerne også give sundhedsmæssige fordele, og disse sundhedsmæssige sidegevinster ved modvirkning af klimaændringer bør fremhæves, når klimaindsatsen fremmes.

At indlede en omstilling i skæringspunktet mellem klima og sundhed kræver et tværpolitisk samarbejde om klima- og sundhedspolitik og er en attraktiv mulighed for samtidig at gennemføre Østrigs sundhedsmål, Parisaftalen om klimaændringer og FN's mål for bæredygtig udvikling. Med transformationsforskning og forskningsledet undervisning kan videnskaben fremskynde transformative udviklingsveje og fremme nye tværfaglige løsninger på problemer.