Økosystembaserede tilgange til tilpasning og modvirkning – eksempler på god praksis og indhøstede erfaringer i Europa

Denne rapport dokumenterer og analyserer eksempler på god praksis for økosystembaserede tilgange til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i Europa. Økosystembaserede tilgange til modvirkning defineres som brugen af økosystemer til deres kulstoflagrings- og -bindingstjeneste til støtte for modvirkning af klimaændringer. Økosystembaserede tilgange til tilpasning defineres som anvendelse af biodiversitet og økosystemtjenester som led i en overordnet tilpasningsstrategi for at hjælpe folk med at tilpasse sig de negative virkninger af klimaændringer. Disse tilgange kan omfatte bæredygtig forvaltning, bevarelse og genopretning af økosystemer som led i en overordnet tilpasningsstrategi, der tager hensyn til de mange sociale, økonomiske og kulturelle sidegevinster for lokalsamfundene.

Undersøgelsen omfattede 101 casestudier: 13 er EBM, 49 er EBA og 39 er fra tilpasning inden for naturbeskyttelse (hvoraf ni blev brugt til at informere EBA), der dækker over 17 europæiske lande (nogle projekter var regionale).

Gennemgangen af alle disse projekter viste, at økosystembaserede tilgange til tilpasning og modvirkning medfører en række miljømæssige, sociale og økonomiske fordele ud over tilpasning eller modvirkning. Mange af EBA's tilgange bidrager også til EBM og omvendt. På trods af disse fordele viste undersøgelserne, at der er en række hindringer for at vedtage EBA- og EBM-tilgange. De tre vigtigste hindringer er: behovet for betydelig jord, modstand fra lokalsamfund og manglende finansiering.