Byplanlægning på sundhedsområdet – erfaringer med opbygning af modstandsdygtighed i 12 byer

Nødsituationer kan blive transformative oplevelser for byer: en mulighed for at genoverveje, omlægge og genopbygge og presse på for ændringer, der kan gøre dem mere sunde, bæredygtige, retfærdige og modstandsdygtige. Det er måske ikke godt nok at vende tilbage til det "normale" – i stedet bør byerne stræbe efter at skabe en bedre fremtid i byerne. Denne rapport præsenterer resultaterne af en række interviews med byer i WHO's europæiske region, som havde til formål at indsamle lokal indsigt i, hvordan der kan opstilles prioriteter for at blive mere modstandsdygtige og for at forberede sig på (eller reagere på) miljø- og sundhedskriser. Der blev gennemført interviews med repræsentanter for de lokale myndigheder, der er involveret i byplanlægning, miljø eller sundhedsområder. De fokuserede på, hvordan byerne havde grebet byplanlægning og infrastrukturudformning an som reaktion på specifikke katastrofer – eller på en forebyggende måde i forbindelse med fremtidige katastrofer – og hvordan disse bestræbelser kunne bidrage til en sundere og mere bæredygtig fremtid i byerne.

I alt 12 casestudiebyer i 11 lande i WHO's europæiske region blev interviewet ved hjælp af et spørgeskema, der var sendt på forhånd. De omfattede tre små (<100 000 borgere), fem mellemstore (100 000-500 000 borgere) og fire store byer (>500 000 borgere). Af disse havde 10 oplevet mindst én nødsituation i det sidste årti, herunder større oversvømmelser, skovbrande, jordskælv, orkaner, industriulykker, strømafbrydelser, hedebølger og snestorme. Flere byer havde oplevet flere katastrofer på samme tid – en tendens, der sandsynligvis vil fortsætte i fremtiden. Disse begivenheder forårsagede en bred vifte af virkninger, herunder betydelige indvirkninger på sundheden. Tematisk analyse blev anvendt til interview uddrag til at identificere fælles emner, ideer og mønstre.

Beredskab er et centralt element i opbygningen af sundhedssystemernes og andre systemers modstandsdygtighed og et centralt element i rammerne for beredskabsstyring. Interviewuddragene blev derfor analyseret ved hjælp af fire særskilte, men indbyrdes forbundne faser af beredskabsstyringsrammer. Disse omfatter to faser, der finder sted under og efter en nødsituation (indsats og genopretning), og to, der skal gennemføres før en ny nødsituation strejker (afbødning og beredskab).

Interviewresultaterne identificerede nogle nøglefaktorer for genopretning efter begivenheden, herunder adgang til finansielle ressourcer og beredskabsbudgetter, forsikringsdækning, fleksibilitet i lokale forsynings- og distributionskæder og social bevidsthed om de forskellige eksponeringer og sundhedsrisici i det omgivende miljø. Desuden skitserede interviewene en række faktorer i opbygningen af modstandsdygtighed, der er afgørende for en fuldstændig og hurtig genopretning, herunder langsigtede investeringer i kritisk infrastruktur, omdannelse af den økonomiske model til at være mere afhængig af bæredygtige og grønne industrier og kontrol med udviklingspresset.