European Union flag

I en undersøgelse blev der indsamlet 218 svar for at udvide den viden, der skal til for at opnå lokal tilpasning til klimaændringerne.

Download rapporten

Nøgleindlæringer

  • Bevidsthed og opfattelser: Den generelle bevidsthed om forskellige miljøbegreber varierede. Borgerne anerkendte for det meste begreberne "bæredygtighed" og "regional udvikling", mens de vidste mindre om "klimaresiliens". Kvinder og yngre mennesker var mere bekymrede over konsekvenserne af klimaændringerne.
  • Regionale prioriteter: Respondenterne rangerede forskellige emner efter deres opfattelse af uopsættelighed. Respondenterne prioriterede f.eks. effektiv vandforvaltning og bæredygtigt forbrug, men kategoriserede kystbeskyttelse og offentlige sundhedssystemer som lavere prioriteter og fremhævede behovet for målrettede oplysningskampagner.
  • Demografi påvirker opfattelser og handlinger: Undersøgelsen identificerede betydelige køns- og aldersforskelle i klimaopfattelsen og -indsatsen. For at løse disse problemer er øget offentlig uddannelse og engagement afgørende. Fremtidige undersøgelser bør sigte mod en bedre demografisk repræsentation og forbedre dataindsamlingsmetoderne for at øge dataenes pålidelighed og inklusivitet.
  • Vigtigheden af at inddrage regionale myndigheder: Projektteamet gennemførte undersøgelsen på afstand, hvilket krævede inddragelse af lokale myndigheder for at øge troværdigheden og engagementet.

Om regionen

Centralmakedonien er en af tretten græske regioner, der ligger i den nordlige del af landet og grænser op til Vest- og Østmakedonien. Regionen dækker et areal på ca. 18.800 km2 og har omkring 1,9 millioner indbyggere. Landskabet omfatter sletter, floder, bjergrige områder og kyster med sandstrande. Regionen er kendt for en blanding af landbrugsområder og turistattraktioner.  

Klimatrusler

I løbet af de seneste fem år har Centralmakedonien i Grækenland oplevet vedvarende oversvømmelser sammen med udfordringer inden for transportinfrastruktur og et højt energiforbrug i offentlige bygninger, hvilket viser regionens sårbarhed over for virkningerne af klimaændringerne. For bedre at håndtere regionale sårbarheder og anerkende betydningen af borgerperspektiver i udformningen af effektive foranstaltninger truffet af Centralmakedonien blev der gennemført en borgerundersøgelse i regionen med det formål at vurdere borgernes bevidsthed om klimarisici, herunder farer, eksponering og sårbarhed, og at vurdere behovet for modstandsdygtighed over for klimaændringer i regionen.

Borgernes engagement i tilpasning til klimaændringerne

I Centralmakedonien markerede borgerundersøgelsen et vigtigt skridt i retning af at fremme indsatsen for tilpasning til klimaændringer og bidrage til at vurdere offentlighedens bevidsthed om klimaændringer og de dermed forbundne risici og samtidig forberede sig mere effektivt på virkningerne heraf. Inddragelse af borgerne fra begyndelsen i tilpasningsprocessen og udfyldning af videnskløfter øger accepten af tilpasningsforanstaltninger og fører til en mere effektiv gennemførelse.  

Undersøgelsen havde til formål at vurdere borgernes bevidsthed om klimarisici, herunder farer, eksponering og sårbarhed, og at vurdere behovet for modstandsdygtighed over for klimaændringer i Centralmakedonien. REGILIENCE-projektteamet gennemførte undersøgelsen online. Målgruppen bestod af personer på 18 år eller derover, der bor i Centralmakedonien og taler flydende græsk eller engelsk. De 218 gyldige svar afslørede, at sociale medier, internettet og tv er de vigtigste kilder til information om miljø og klimaændringer i Centralmakedonien. Disse resultater fremhæver effektive kanaler til at nå ud til et bredt publikum med klimatilpasningskampagner. Centralmakedoniens Fond for Regionaludvikling lettede gennemførelsen af undersøgelsen. Regionen opfordrede de lokale borgere til at deltage i undersøgelsen, og projektteamet promoverede undersøgelsen via sociale medier, lokale organisationer og direkte e-mailinvitationer.

Denne borgerundersøgelse spillede en afgørende rolle med hensyn til at forstå borgernes bevidsthed om klimaændringer. Resultaterne viser, at bevidsthedsniveauet varierer betydeligt på tværs af forskellige klimarelaterede begreber og demografiske grupper, hvilket understreger behovet for målrettede offentlige uddannelseskampagner. Ved at inddrage de regionale myndigheder i undersøgelsesprocessen øgede vi troværdigheden og fremmede en stærkere følelse af ejerskab og engagement i håndteringen af klimaudfordringerne.

Diana Guardado, koordinator af borgerundersøgelsen

Overordnet bevidsthed om koncepter og regional opfattelse af klimaændringsfarer

Borgernes generelle bevidsthed om de forskellige miljøbegreber varierede med de borgere, der for det meste anerkendte "bæredygtighed" og "regional udvikling", men vidste mindre om "klimaresiliens". Kvinder og yngre mennesker var mere bekymrede over konsekvenserne af klimaændringerne. Borgerne i Centralmakedonien er opmærksomme på og bekymrede over virkningerne af klimaændringerne. Varmebølger viste sig at være den største bekymring, efterfulgt af en generel ændring i lufttemperaturen og tørke, der øgede truslen om naturbrande.  Tværtimod afslørede undersøgelsen lav offentlig bevidsthed om kraftig nedbør og oversvømmelser i kystområder, da mange respondenter valgte muligheden "ved ikke". Denne viden om bevidsthed og opfattelser skaber en mulighed for at forbedre klimauddannelsen i regionen og øge offentlighedens bevidsthed om mulige tilpasningsforanstaltninger.

Regionale tiltag til imødegåelse af klimaudfordringer

Respondenterne i undersøgelsen betragter "effektiv vandforvaltning og -bevarelse" som den vigtigste foranstaltning til tilpasning til klimaændringer i deres region. Fremme af bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion ligger på andenpladsen og integration af klimahensyn i byplanlægningen på tredjepladsen. Selv om Centralmakedonien omfatter store kystområder, er beskyttelse af dem på grund af deres sårbarhed over for stigende vandstand i havene en af borgernes laveste prioriteter.

Individuelle foranstaltninger til tilpasning til klimaændringer

Resultaterne af undersøgelsen om personlige tiltag for at tilpasse sig klimaændringer afslører spændende indsigter på tværs af forskellige demografiske segmenter.

Kvinder og enkeltpersoner i alderen 35-44 år har en større tendens til at træffe individuelle klimaændringsforanstaltninger. Disse foranstaltninger fokuserer primært på modvirkning af klimaændringer snarere end tilpasning med en central indsats, herunder affaldshåndtering og genanvendelse, anvendelse af bæredygtig transport og indførelse af bæredygtige forbrugspraksisser.

Undersøgelsesresultaterne fremhævede, at der træffes individuelle foranstaltninger, men understregede også betydningen af at tage hensyn til demografiske variabler, når der udvikles regionale strategier for at fremme og lette personlige initiativer til tilpasning til klimaændringer.

Afhjælpning af kløften mellem borgernes bevidsthed og engagement

Undersøgelsen fremhæver betydningen af borgernes engagement i udformningen af effektive regionale klimatilpasningsstrategier og udarbejdelsen af velinformerede tilpasningspolitikker. For at afhjælpe manglerne er det vigtigt at:

  1. Øge offentlighedens bevidsthed ved at forbedre den måde, hvorpå borgerne informeres om tilpasning til klimaændringer.
  2. Støtte og sætte borgerne i stand til aktivt at træffe klimatilpasningsforanstaltninger og tilskynde dem til at engagere sig mere.
  3. Tage hensyn til socioøkonomiske faktorer, samtidig med at tilpasning til klimaændringer integreres.

Sammenfatning

Borgerundersøgelsen fremhæver betydningen af at inddrage borgerne i indsatsen for modstandsdygtighed over for klimaændringer og afslører de forskellige niveauer af bevidsthed og engagement på tværs af demografien. Undersøgelsen afslørede også regionale forskelle i prioriteringen af klimaindsatsen. Denne indsigt er afgørende for udformningen af effektive, inklusive offentlige politikker og fremme af bæredygtig praksis i de europæiske regioner.

Yderligere oplysninger

Det arbejde, der præsenteres i denne tilpasningshistorie, er en del af REGILIENCE-projektet.

Dette projekt har modtaget støtte fra Den Europæiske Unions Horisont 2020-program i henhold til tilskudsaftale 101036560.

Rapporten om borgerundersøgelsen – Centralmakedonien (https://regilience.eu/wp-content/uploads/2023/11/D1.5_Engagement_of_citizens_V1.pdf, kapitel 7.1)

Kontaktoplysninger

info@regilience.eu

Nøgleord

Klimapåvirkninger

Oversvømmelse, Vandmangel

Tilpasningssektorer

Turisme, Transportere, Vandforvaltning

Centrale fællesskabssystemer

Kritisk infrastruktur, Vandforvaltning

Lande

Greece

Finansieringsprogram

HORIZON 2020

Ansvarsfraskrivelse Indholdet
og linkene til tredjepartselementer på denne missionside er udviklet af MIP4Adapt-teamet under ledelse af Ricardo i henhold til kontrakt CINEA/2022/OP/0013/SI2.884597, der finansieres af Den Europæiske Union, og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions, CINEA's eller Det Europæiske Miljøagenturs (EEA's) kontrakter som vært for Climate-ADAPT-platformen. Hverken Den Europæiske Union, CINEA eller EØS påtager sig ansvar eller erstatningsansvar som følge af eller i forbindelse med oplysningerne på disse sider.

Language preference detected

Do you want to see the page translated into ?

Exclusion of liability
This translation is generated by eTranslation, a machine translation tool provided by the European Commission.