Europæiske politikker for klimatilpasning og sundhed

Klima og sundhed i de vigtigste EU-politikdokumenter

I EU vedrører en række politikker forebyggelse af klimaændringernes indvirkning på menneskers sundhed.

Den vigtigste overordnede politiske ramme er ⁇ den europæiske grønne pagt ⁇ . Den fastlægger en ny vækststrategi for at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der ikke er nogen nettoemissioner af drivhusgasser i 2050, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen. Den europæiske grønne pagt har også til formål at beskytte, bevare og styrke Unionens naturkapital og ⁇ "at beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og virkninger" ⁇ . Samtidig skal denne omstilling være retfærdig og inklusiv, så ingen lades i stikken.

I ⁇ forslaget til det 8. miljøhandlingsprogram⁇ ⁇ til 2030 ⁇ opfordres der til at styrke forbindelserne mellem miljø- (herunder klima-) og sundhedspolitikker,herunder ved at " ⁇ overvåge menneskers sundhed og virkningerne af ogtilpasningen til klimaændringer ⁇ ".

EU's klimatilpasningspolitikker

Artikel 5 i ⁇ den europæiske klimalov ⁇ , som trådte i kraft i juni 2021, gør tilpasning til klimaændringer til en retlig forpligtelse for EU-institutionerne og medlemsstaterne og pålægger dem at ⁇ "sikre fortsatte fremskridt med hensyn til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer i overensstemmelse med artikel 7 i Parisaftalen" ⁇ . Medlemsstaternes tilpasningspolitikker " ⁇tager også hensyn til de relevante sektorers særlige sårbarhed" ⁇ , integrerer ⁇ "tilpasning til klimaændringer på en konsekvent måde på alle politikområder" ⁇, og ⁇ "fokuserer navnlig på de mest sårbare og påvirkede befolkningsgrupper og sektorer" ⁇ .

Europa-Kommissionen vedtog i februar 2021 meddelelsen "Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer". Den skitserer en langsigtet vision for EU om at blive et klimarobust samfund, der er fuldt ud tilpasset de uundgåelige virkninger af klimaændringerne senest i 2050, og den fastslår også, at der er behov for en dybere forståelse af klimarisiciene for sundheden. En nøgleaktion under denne strategi er det europæiske klima- og sundhedsobservatorium. ⁇

Europa-Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur er ved at udarbejde den første ⁇ europæiske klimarisikovurdering (EUCRA) ⁇ . Den forventes offentliggjort i foråret 2024 og vil vurdere større klimarelaterede virkninger og risici — herunder for folkesundheden — i Europa.

EU's koordineringsaktiviteter på sundhedsområdet

I henhold til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ligger det primære ansvar for at tilrettelægge og levere sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet hos medlemsstaterne. EU's sundhedspolitik skal derfor supplere de nationale politikker og sikre sundhedsbeskyttelse i alle EU's politikker. For at styrke beredskabet og koordineringen af indsatsen over for sundhedstrusler vedtog EU f.eks. i 2022 forordning 2022/2371 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af afgørelse 1082/2013/EU. Det giver EU et stærkt og omfattende mandat til koordinering og samarbejde med henblik på en mere effektiv reaktion på alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, både på EU-plan og i medlemsstaterne. Den har til formål at styrke forebyggelses-, beredskabs- og indsatsplanlægningen, styrke den epidemiologiske overvågning forbedre indberetningen af data og styrke EU-koordineringen.

Europa-Kommissionen er i færd med at opbygge en stærk ⁇ europæisk sundhedsunion ⁇ for yderligere at forbedre koordineringen af alvorlige grænseoverskridende trusler, herunder dem, der er forbundet med miljø- og klimaforhold. I ⁇ meddelelsen hedder det: Opbygning af en europæisk sundhedsunion – beredskab og modstandsdygtighed⁇ , bygger den europæiske sundhedsunion på EU's fælles indsats for at forene forholdet til det naturlige miljø ved at engagere sig i forskellige og mere bæredygtige mønstre for økonomisk vækst. Bekæmpelse af klimaændringer og finde måder at tilpasse sig dem på, bevarelse og genopretning af biodiversiteten, forbedring af kost og livsstil, reduktion og fjernelse af forurening fra miljøet vil have en positiv indvirkning på borgernes sundhed.

⁇ EU4Health-programmet ⁇⁇ (programmet) ⁇ er det største EU-sundhedsprogram til dato, som vil investere 5,3 mia. EUR i foranstaltninger med EU-merværdi, der supplerer EU-landenes politikker og forfølger et eller flere af EU4Health-målene.

Programmet har til formål at forbedre og fremme sundheden i Unionen, beskytte mennesker i Unionen mod alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, forbedre lægemidler, medicinsk udstyr og kriserelevante produkter og styrke sundhedssystemerne. EU4Health har bl.a. til hensigt at " ⁇bidrage til at tackle klimaændringernes og miljøforringelsens negative indvirkning på menneskers sundhed⁇ " ved at yde finansiering til støtteberettigede enheder, sundhed. Programmets mål vil blive forfulgt, idet der sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau i alle Unionens politikker og aktiviteter i overensstemmelse med One Health-tilgangen, hvor det er relevant.

Endelig hedder det i ⁇ Kommissionens meddelelse om en samlet tilgang til mental sundhed ⁇ fra juni 2023, at klimaændringer er en af ingredienserne i den "tredobbelte planetariske krise" bestående af klimaændringer, tab af biodiversitet og forurening. Den fremhæver også, at unge er stærkt optaget af klimaændringer, og at mange af dem ser deres fremtid som skræmmende.

EU-agenturer og -myndigheder inden for klimaændringer og sundhed

For at styrke Europas forsvar mod smitsomme sygdomme blev Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) oprettet i 2005. ECDC er ansvarligt for videnskabelig dokumentation og risikovurderinger af overførbare sygdomme, herunder dem, der er forbundet med et klima i forandring. De europæiske lande indberetter data fra deres overvågningssystemer til ECDC. I henhold til forordning (EU) 2022/2371 vil listen over sygdomme, der skal anmeldes på EU-plan til ECDC, blive ajourført, så sygdomme, herunder dem, der er forbundet med klimaændringer, kan opdages rettidigt.  ECDC har udviklet "European Environment and Epidemiology" (E3) Network ⁇ , som stiller værktøjer til realtidsovervågning af meteorologiske forhold til rådighed for at vurdere risikoen for vandbårne sygdomme og vektorbårne sygdomme samt andre værktøjer til risikovurdering. Desuden finansierer ECDC og ⁇ Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) ⁇ . ⁇ VectorNet ⁇ , nu i sin anden iteration (2019-2023), som er en platform, der støtter indsamlingen af data om vektorer og patogener i vektorer vedrørende både dyrs og menneskers sundhed. Det letter udvekslingen af data om den geografiske fordeling af leddyrssygdomsvektorer i Europa.

Den Europæiske Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA), der blev oprettet i 2021, bringer EU's beredskabs- og indsatskapacitet over for alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler op på et nyt niveau og vil være et centralt element i etableringen af en stærkere europæisk sundhedsunion. HERA har et budget på 6 mia. EUR for perioden 2022-2027 og arbejder for at forebygge, opdage og hurtigt reagere på sundhedskriser, herunder som følge af klimaændringer. Det opererer i to tilstande: Før en sundhedskrise – i "beredskabsfasen" – vil HERA arbejde tæt sammen med andre EU-sundhedsagenturer og nationale sundhedsagenturer, industrien og internationale partnere for at forbedre EU's beredskab over for sundhedskriser. I tilfælde af en folkesundhedsmæssig krisesituation på EU-plan skifter HERA hurtigt til nødoperationer, træffer hurtige beslutninger og aktiverer nødforanstaltninger.

Det Europæiske Miljøagentur forvalter sammen med Europa-Kommissionen Det Europæiske Klima- og Sundhedsobservatorium. Den giver de politiske beslutningstagere solide og uafhængige oplysninger om miljøet, herunder tendenser og fremskrivninger vedrørende klimafarer og deres indvirkning på menneskers sundhed.

EU-politikområder med sidegevinster for klimaændringernes indvirkning på sundheden

Mange andre EU-politikker gør det også muligt at håndtere klimaændringernes sundhedsmæssige virkninger. For eksempel har renoveringsbølgen til formål at gøre bygninger mere energieffektive i erkendelse af, at mennesker i dårligt isolerede og udstyrede bygninger er mere udsat for hypotermi om vinteren og varmestress om sommeren, navnlig af at de tilhører sårbare grupper. EU's biodiversitetsstrategi for 2030, der blev lanceret i maj 2020, fremmer plantning af træer og naturgenopretning, og dette kan bidrage til at afkøle byområder og reducere oversvømmelser og andre naturkatastrofer. Strategien, der har til formål at bringe Europas biodiversitet på vej mod genopretning senest i 2030, indeholder også andre foranstaltninger og forpligtelser, f.eks. opfordring til større europæiske byer om at udarbejde planer for grønnere byer. Endelig har ⁇ EU-klassificeringssystemet for bæredygtig finansiering ⁇ til formål at skabe et sundere og mere klimarobust levende miljø ved at rette flere private investeringer mod miljømæssigt bæredygtige aktiviteter, herunder tilpasning til klimaændringer.

Investering i udvikling og gennemførelse af viden

⁇ Horisont Europa ⁇ er EU's vigtigste finansieringsprogram for forskning og innovation frem til 2027. Med et budget på 95,5 mia. EUR tackler den klimaændringer, bidrager til at nå FN's mål for bæredygtig udvikling og styrker EU's konkurrenceevne og vækst. Det giver talrige finansieringsmuligheder for forskning og innovation vedrørende klimaændringernes sundhedsmæssige virkninger, navnlig under den såkaldte "sundhedsklynge", men muligvis også under andre særprogrammer.

En anden vigtig del af Horisont Europa er de såkaldte EU-missioner – forpligtelser til at løse store samfundsmæssige udfordringer – og som omfatter

• EU's ⁇ mission vedrørende tilpasning til klimaændringer, herunder samfundsmæssig omstilling⁇ ⁇ ⁇ . Den har et budget på ⁇ 673 mio. EUR ⁇ og fokuserer på at støtte EU's regioner, byer og lokale myndigheder i deres bestræbelser på at opbygge modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringer. Mere end 300 regionale og lokale myndigheder har til dato undertegnet missionscharteret.
• missionen om klimaneutrale og intelligente byer ⁇ , som har til formål at fremme en retfærdig omstilling for at forbedre menneskers sundhed og trivsel med sidegevinster såsom forbedret luftkvalitet eller sundere livsstil, og som understreger den vigtige sammenhæng mellem tilpasning til, modvirkning af og sundhed ved klimaændringer.

Oplysningerne om de forskningsprojekter og -resultater, der er finansieret af det tidligere EU-rammeprogram ⁇ Horisont 2020⁇ ⁇, ⁇ , findes i observationscentrets ⁇ ressourcekatalog ⁇ .