EU's sundhedspolitik

Politisk ramme

Forebyggelse af klimaændringernes indvirkning på menneskers sundhed skal håndteres på mange niveauer og på tværs af flere politikområder. I henhold til Lissabontraktaten ligger det primære ansvar for at organisere og levere sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling hos medlemsstaterne. EU's sundhedspolitik tjener derfor til at supplere de nationale politikker og sikre sundhedsbeskyttelse i alle EU's politikker.

I 2013 vedtog Den Europæiske Union afgørelsen om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler (afgørelse 1082/2013/EU). Denne afgørelse styrker beredskabet i EU og koordineringen af indsatsen over for sundhedstrusler. Det hjælper medlemsstaterne med at forberede sig på og beskytte borgerne mod eventuelle fremtidige pandemier og alvorlige grænseoverskridende trusler forårsaget af overførbare sygdomme, kemiske, biologiske eller miljømæssige hændelser, herunder dem, der er forbundet med klimaændringer. I henhold til den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer vil EU forfølge grænseoverskridende sundhedstrusler, herunder fra klimaændringer, i en ny EU-Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA).

I forbindelse med ekstreme vejrforhold såsom oversvømmelser eller skovbrande blev EU-civilbeskyttelsesmekanismen oprettet i 2013 for at styrke samarbejdet mellem EU's medlemsstater (plus Island, Montenegro, Nordmakedonien, Norge, Serbien og Tyrkiet) på civilbeskyttelsesområdet. RescEU blev føjet til EU-civilbeskyttelsesmekanismen i 2019 og har til formål at forbedre både beskyttelsen af borgerne mod katastrofer og håndteringen af nye risici. Desuden opretter rescEU en ny europæisk reserve af ressourcer såsom fly, helikoptere og medicinsk udstyr. Når omfanget af en nødsituation overstiger et lands indsatskapacitet, kan det anmode om bistand via mekanismen. I 2018 blev der f.eks. mobiliseret brandslukningspersonale og -udstyr fra syv EU-lande for at hjælpe Sverige med at bekæmpe hidtil usete skovbrande.

Den europæiske grønne pagt fastsætter Kommissionens tilsagn om at tackle klima- og miljørelaterede udfordringer. Desuden opfordres der i forslaget til det 8.^{miljøhandlingsprogram}til at styrke forbindelserne mellem miljø- (herunder klima-) og sundhedspolitikker, herunder gennem "overvågningaf menneskers sundhed og virkningerne af og tilpasning til klimaændringer".

Kommissionen har foreslået en ny EU4Health-vision (2021-2027) for at styrke sundhedssikkerheden og forberede sig på fremtidige sundhedskriser. Forslaget til en EU4Health-forordning har bl.a. til formål at "bidragetil at tackle de negative virkninger af klimaændringer og miljøforringelse på menneskers sundhed". Desuden vil Kommissionens forslag om en europæisk sundhedsunion yderligere forbedre koordineringen af alvorlige grænseoverskridende trusler, herunder trusler i forbindelse med miljø- og klimaforhold.

Forbedring af videnbasen

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) er ansvarligt for videnskabelig dokumentation og risikovurderinger af overførbare sygdomme, herunder dem, der er forbundet med et klima i forandring. ECDC har udviklet netværket "European Environment and Epidemiology" (E3) , som giver realtidsovervågningsværktøjer til meteorologiske forhold med henblik på at vurdere risikoen for vandbårne sygdomme og vektorbårne sygdomme samt andre værktøjer til risikovurderinger. Desuden er ECDC og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vært for VectorNet, en platform for udveksling af data om den geografiske fordeling af leddyrsygdomsvektorer i Europa, og har udarbejdet en bred vifte af undersøgelser med fokus på at vurdere europæiske virkninger af og sårbarheder over for klimaændringer.

Den Europæiske Union har finansieret udviklingen af relevant information og ekspertise på klima- og sundhedsområdet gennem EU's forsknings- og innovationsprogram Horisont 2020 og udviklingen af Copernicus' klimaændringstjeneste (C3S). Yderligere oplysninger om de mest relevante forsknings- og vidensprojekter findes i dette observatoriums ressourcekatalog.

Forskningsfinansieringsprogrammet Horisont Europa (2021-2027) vil beløbe sig til 94 mia. EUR for at øge den europæiske støtte til sundheds- og klimarelaterede forsknings- og innovationsaktiviteter. En integreret del af forskningsrammen for Horisont Europa er EU-missionerne, som er forpligtelser til at løse store samfundsmæssige udfordringer, herunder tilpasning til klimaændringer. EU's mission vedrørende tilpasning til klimaændringer, herunder samfundsmæssig omstilling, vil fungere som en portefølje af foranstaltninger (forskningsprojekter, politiske foranstaltninger eller endda lovgivningsinitiativer) med henblik på tilpasning til klimaændringer. Resuméet af den foreslåede mission understreger behovet for at beskytte menneskers sundhed og trivsel mod klimapåvirkninger (herunder høje temperaturer, ekstreme vejrforhold og smitsomme sygdomme) med særligt fokus på sårbare befolkningsgrupper. Missionen om klimaneutrale og intelligente byer omfatter desuden fremme af en retfærdig omstilling for at forbedre menneskers sundhed og trivsel med sidegevinster såsom forbedret luftkvalitet eller sundere livsstil, idet der lægges vægt på den vigtige sammenhæng mellem tilpasning til og modvirkning af klimaændringer og sundhed.

Støtte til investeringer og finansiering

EU's tredje sundhedsprogram (2014-2020), som er et finansieringsinstrument til støtte for samarbejdet mellem EU-landene og til støtte og udvikling af EU's sundhedsaktiviteter, har som mål at beskytte EU-borgerne mod alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, herunder trusler som følge af klimaændringer.

En række nye aktuelle politikker – f.eks. om bygningers energieffektivitet eller bæredygtig finansiering – giver mulighed for at fremme tiltag til håndtering af klimaændringernes indvirkning på sundheden. Renoveringsbølgen har til formål at øge bygningers energieffektivitet i erkendelse af, at mennesker i energiineffektive bygninger er mere udsat for ekstreme temperaturer, der forårsager hypotermi om vinteren og varmestress om sommeren blandt sårbare befolkningsgrupper. Endelig har EU's klassificeringssystem for bæredygtig finansiering til formål at skabe et sundere og mere klimarobust levemiljø ved at rette flere investeringer mod miljømæssigt bæredygtige aktiviteter, herunder tilpasning til klimaændringer.