All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesKlimaændringer påvirker fødevaresikkerheden gennem flere veje. Stigende temperaturer, skiftende nedbørsmønstre og hyppigere ekstreme vejrhændelser kan påvirke forekomsten og overførslen af fødevarebårne patogener, hvilket øger risikoen for infektionssygdomme. Samtidig kan havopvarmning, ændrede miljøforhold og klimarelateret stress på afgrøder fremme produktionen og akkumuleringen af naturligt forekommende toksiner, herunder marine biotoksiner og mykotoksiner, i fødevarekæden. Tilsammen kan disse ændringer øge sandsynligheden for fødevarerelaterede sundhedsrisici i hele Europa og udfordre de eksisterende fødevaresikkerhedssystemer.
Sundhedsspørgsmål
Fødevarebårne infektioner og fødevarebårne forgiftninger udgør vigtige folkesundhedsmæssige udfordringer, hvis hyppighed, fordeling og sværhedsgrad kan påvirkes af klimaændringer. Stigende temperaturer, skiftende nedbørsmønstre og hyppigere ekstreme vejrbegivenheder kan påvirke overlevelsen, væksten og transmissionen af enteriske patogener i fødevareproduktionssystemer og miljøet. Parallelt hermed kan skiftende klimaforhold fremme spredningen af toksinproducerende alger og svampe, hvilket øger risikoen for menneskers eksponering gennem fødevareforbrug.
For at illustrere disse klimafølsomme risici fokuserer dette afsnit på to grupper af farer.
- Fødevarebårne patogener- Norovirus, Campylobacter, Vibrio og Salmonella - som er forbundet med infektiøs gastrointestinal sygdom.
- Klimafølsomme fødevarebårne toksiner— Ciguatoksiner og Mykotoksiner — som kan forårsage akutte eller kroniske sundhedsvirkninger efter eksponering gennem forurenede fisk og landbrugsprodukter.
Det er vigtigt at forstå disse særskilte, men indbyrdes forbundne risici for at udvikle effektive forebyggelses-, overvågnings- og tilpasningsstrategier.
Tabellerne nedenfor opsummerer udvalgte klimafølsomme patogener og toksiner, deres vigtigste fødekilder og tilknyttede sundhedsvirkninger.
Observerede virkninger
I Den Europæiske Union er klimaændringernes indvirkning på fødevaresikkerheden ikke længere et fremtidigt problem, men en ny realitet. EFSA's CLEFSA-projekt har fremhævet, hvordan ændringer i temperatur, nedbørsmønstre og ekstreme vejrforhold kan ændre fordelingen og forekomsten af fødevarerelaterede farer. Virkningerne er forskellige i de europæiske regioner. Varmere nordlige farvande kan blive egnede til visse marine bakterier, mens varme, tørke og skiftende nedbør kan påvirke forekomsten af mykotoksiner i afgrødeproduktionsområder. I marine økosystemer påvirker lokal temperatur, næringsstoffer, levesteder og trofiske processer i fællesskab forekomsten af toksinproducerende organismer og toksiner i fisk og skaldyr.
Disse ændringer ændrer fødevaresikkerhedsrisiciene i hele Europa og udfordrer de eksisterende overvågnings-, forebyggelses- og kontrolsystemer.
De observerede virkninger af klimaændringer på fødevarerelaterede farer varierer afhængigt af farens biologiske og kemiske egenskaber og de miljøforhold, der påvirker dens forekomst. Tabellerne nedenfor opsummerer de vigtigste observerede klimarelaterede ændringer, der påvirker udvalgte fødevarebårne patogener og fødevarebårne toksiner i Europa, sammen med den foreliggende dokumentation.
Forventede virkninger
Klimaændringerne forventes at ændre fordelingen, sæsonudsvingene og intensiteten af fødevarerelaterede farer i hele Europa.
En vigtig milepæl var EFSA's CLEFSA-projekt, som fremhævede klimaændringer som en drivkraft for nye risici for fødevare- og fodersikkerheden, plante- og dyresundheden og ernæringen. Projektet støttede identificeringen af klimafølsomme farer og fremmede fremadrettede risikovurderingsmetoder for at foregribe fremtidige risici. Det identificerede ciguatoksiner som en større fare med stor sandsynlighed for fremkomst. EuroCigua (I og II) projekter, der har til formål at forbedre påvisningen, overvågningen og forståelsen af ciguatoksinfremkaldt ciguateraforgiftning i Europa ved at integrere menneskers sundhed, fiskeforurening og miljødata til støtte for risikovurdering og folkesundhedsforanstaltninger.
Horisontscanningsøvelser, karakterisering af nye risici, dataindsamling og modelleringsundersøgelser såsom EFSA's CLEFSA-projekt og EuroCigua-projekterne viser, at stigende temperaturer, ændrede nedbørsmønstre, hyppigere ekstreme vejrforhold og opvarmning af havområder kan skabe stadig gunstigere betingelser for visse fødevarebårne patogener og toksinproducerende organismer. Som følge heraf kan flere farer udvide sig til nye geografiske områder, forekomme over længere perioder af året eller øge hyppigheden og alvoren.
Tabellerne nedenfor opsummerer de vigtigste forventede ændringer, der påvirker udvalgte fødevarebårne patogener og fødevarebårne toksiner i Europa, og fremhæver de forventede tendenser i deres fordeling, forekomst og potentielle sundhedsrisici under fremtidige klimaforhold.
Politiske reaktioner
Den Europæiske Union anlægger i stigende grad en proaktiv tilgang til håndtering af klimarelaterede fødevaresikkerhedsrisici.
EU har også styrket anvendelsen af One Health-tilgangen og anerkendt forbindelserne mellem miljøændringer, dyresundhed, fødevaresikkerhed og menneskers sundhed. One Health-taskforcen på tværs af agenturerne samler europæiske agenturer for at støtte koordineret overvågning, risikovurdering og beredskab over for nye trusler. Dette markerer en vigtig politisk milepæl, der samler fem centrale EU-agenturer, der overvejer One Health-spørgsmål fra forskellige perspektiver: EEA, EFSA, ECDC, ECHA og EMA.
Fødevaresikkerhedshensyn integreres også i bredere politiske rammer, herunder den europæiske grønne pagt og jord til bord-strategien. Disse initiativer har til formål at fremme bæredygtige fødevaresystemer og samtidig forbedre modstandsdygtigheden over for klimarelaterede risici i hele fødevarekæden.
Fra jord til bord-strategien, som er en central søjle i den europæiske grønne pagt, anerkender den tætte forbindelse mellem klimaændringer og fødevaresystemets bæredygtighed. Dets fokus på at reducere fødevareproduktionens miljømæssige fodaftryk gør imidlertid det omvendte forhold mindre behandlet: hvordan et skiftende klima påvirker fødevareforsyningens sikkerhed. Eksisterende instrumenter udfylder delvist dette hul. Det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF) støtter rettidig opdagelse og kommunikation af fødevaresikkerhedsrisici på tværs af EU's medlemsstater, mens integreret bekæmpelse af skadegørere fremmer bæredygtige landbrugsmetoder, der kan reducere virkningen af skadedyr, svampeforurening og andre klimafølsomme farer.
Operationelle politiske værktøjer og regulering
Ud over strategier på højt plan har EU flere operationelle værktøjer, der også kan bidrage til at afbøde klimarelaterede fødevaresikkerhedsrisici:
- Det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF): RASFF muliggør hurtig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om identificerede fødevare- og fodersikkerhedsrisici. Selv om den ikke er designet til at detektere klimarelaterede signaler som sådan, giver dens meddelelser et værdifuldt evidensgrundlag for retrospektiv analyse og horisontscanning. For eksempel kan de afsløre stigninger i mykotoksinmeddelelser efter tørke eller hedebølger, og de blev brugt på denne måde i EuroCigua til at spore ciguatera-relaterede tilfælde.
- Integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM): IPM støtter bekæmpelse af planteskadegørere og -sygdomme, herunder svampesygdomme, og kan derfor indirekte bidrage til at begrænse mykotoksinforurening, da klimaændringer ændrer svampetrykket. Det kombinerer traditionelle og innovative tilgange, såsom biologisk bekæmpelse af toksikogene svampe, biomodulering af mykotoksiner, præcisionslandbrug understøttet af vejrprognoser (selvom prognoser bliver mere udfordrende) og brugen af svamperesistente afgrødesorter. På længere sigt vil klimaændringerne dog sandsynligvis flytte de regioner, hvor visse afgrøder kan dyrkes rentabelt, hvilket kan begrænse, hvad der kan opnås med foranstaltninger på bedriftsniveau alene.
- Målrettede forskningsinitiativer: EU-agenturerne finansierer (sammen med medlemsstaterne) fortsat omfattende forskning såsom EuroCigua-projekterne. De frembragte dokumentation, der var relevant for fremtidige risikovurderinger og overvejelser vedrørende risikostyring, herunder epidemiologiske data, miljø- og fiskeovervågning, prædiktiv modellering, analysemetoder, referencematerialer, overvågningsvejledning og opbygning af laboratoriekapacitet. Der er dog stadig betydelige mangler, før der kan udvikles harmoniseret EU-risikokarakterisering eller lovligt fastsatte grænseværdier.
- EU's ajourførte retlige ramme for alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler (forordning (EU) 2022/2371) giver mandat til koordinerede EU-dækkende reaktioner på udbrud, der intensiveres af klimaændringer. Dette omfatter forbedret beredskabsplanlægning og integration af overvågning af fødevarebårne og vandbårne sygdomme i bredere klimatilpasningsstrategier.
Relaterede ressourcer
Henvisninger
Language preference detected
Do you want to see the page translated into ?

