Tilpasning i Karpaterne

Karpaterne er det næstlængste bjergsystem i Europa og dækker et areal på ca. 210.000 kvadratkilometer. Syv lande (Tjekkiet, Ungarn, Polen, Rumænien, Serbien, Slovakiet og Ukraine) deler Karpaterregionens territorium, hvoraf fem er EU-medlemmer.

Karpaterne er et af de mest betydningsfulde og rigeste naturområder på det europæiske kontinent. Karpaterne er hjemsted for ca. 30 % af den europæiske flora og for Europas største bestande af brune bjørne, ulve, los, europæiske bisonarter og sjældne fuglearter, herunder den globalt truede kejserørn. Ud over den naturlige mangfoldighed er de delvis naturlige levesteder såsom bjerggræsgange og høenge, som er resultatet af århundreders traditionel arealforvaltning, af stor økologisk og kulturel betydning. WWF medtog Karpaterregionen på den globale 200-liste over økoregioner, der er kendt for deres enestående biodiversitet. Bjergregionen Karpaterne leverer vigtige økosystemgoder og -tjenester såsom fødevarer, ferskvand, skovprodukter og turisme og er en del af tre store vandløbsoplande: Donau, Dnestr (til Sortehavet) og Vistula (til Østersøen).

Karpaterne fungerer som bro mellem Europas nordlige og sydvestlige kulturer, hvilket resulterer i en bred kulturel mangfoldighed.

Trusler mod miljøet i Karpaterne

Nedlæggelse af landbrugsarealer, omlægning og fragmentering af levesteder, skovrydning, ikkebæredygtige skovbrugs- og landbrugsmetoder og forurening resulterer i tab af Karpaternes landskab og biodiversitet. De vigtigste drivkræfter herfor er den socioøkonomiske udvikling og klimaændringerne. Nedlæggelse af landbrug og tab af levesteder er mest markant i fjerntliggende områder i højere højder, hvor traditionelt landbrug ikke kan konkurrere med moderne landbrug. Omdannelse og fragmentering af levesteder er hovedsagelig relateret til ikkebæredygtig turisme og udvikling af infrastruktur, mens landbruget er den vigtigste kilde til forurening af overfladevand og grundvand. Klimaændringer, der forårsager ændringer i nedbørsmønstre, snedække og temperatur, intensiverer de processer, der er beskrevet ovenfor.

Klimaændringer og tilpasning i Karpaterne

De nuværende og forventede virkninger af klimaændringerne har igangsat en række EU-finansierede projekter, herunder:

• CARPATCLIM havde til formål at harmonisere klimadata fra 1961-2010 og gøre disse tilgængelige i en netdatabase
• CarpathCC, hvor der blev gennemført en række sårbarhedsundersøgelser og evalueret tilpasningsforanstaltninger
• CARPIVIA, hvor sårbarheden af Karpaterregionens vigtigste økosystemer og økosystembaserede produktionssystemer blev vurderet, og der blev foreslået tilpasningsmuligheder.

Europa-Kommissionen

Det Europæiske Miljøagentur

Opdag,
hvordan den viden, dervises på denne side, har inspireret aktører, der arbejder på forskellige forvaltningsniveauer, til at udvikle skræddersyede løsninger i forskellige politiske og praktiske sammenhænge.

• Karpaterne: Anvendelse af landeoplysninger fra Climate-ADAPT til at udvikle en side om Karpaternes tværnationale region og til at bidrage til internationale tilpasningspolitikker