Oplev de vigtigste tjenester, tematiske funktioner og værktøjer i Climate-ADAPT Climate-ADAPT

Spørg Climate-ADAPT

Din AI-assistent til udforskning af viden, data og ressourcer om Climate-ADAPT fra andre udbydere af tilpasningsviden i Europa.

Prøv AI-søgeassistent

EU's tilpasningsmission

Portalen for EU's mission om tilpasning til klimaændringer giver relevante oplysninger og ressourcer til de europæiske regionale og lokale myndigheder med henblik på at forberede og planlægge modstandsdygtighed over for klimaændringer.

Den europæiske portal for klimapåvirkning og -beredskab

Denne portal viser gennem interaktive kort og diagrammer, hvordan hedebølger, oversvømmelser, tørke og naturbrande i stigende grad påvirker Europa, og viser eksempler på beredskab.

Det europæiske klima- og sundhedsobservatorium

Det Europæiske Klima- og Sundhedsobservatorium giver adgang til en lang række relevante publikationer, værktøjer, websteder og andre ressourcer vedrørende klimaændringer og sundhed.

Europæisk klimarisikovurdering

Den europæiske klimarisikovurdering indeholder en omfattende vurdering af de store klimarisici, som Europa står over for i dag og i fremtiden.

Landbrug

Klimaændringerne har komplekse virkninger på de biofysiske processer, der understøtter landbrugssystemerne, med både negative og positive konsekvenser i forskellige EU-regioner. Stigende atmosfærisk CO2-koncentration, højere temperaturer, ændringer i nedbørsmønstre og hyppigheden af ekstreme hændelser påvirker både det naturlige miljø samt kvantiteten, kvaliteten og stabiliteten af fødevareproduktionen. Klimatiske variationer påvirker vandressourcer, jordbund, skadedyr og sygdomme, hvilket fører til betydelige ændringer i landbruget og husdyrproduktionen.

Biodiversitet

Biodiversitet spiller en vigtig rolle i reguleringen af klimaet og yder dermed et vigtigt bidrag til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Samtidig er det afgørende at opfylde modvirkningsmålene kombineret med økosystembaserede tilgange for at undgå tab af biodiversitet. Det er derfor umuligt at tackle tabet af biodiversitet uden at tackle klimaændringerne, men det er lige så umuligt at tackle klimaændringerne uden at tackle tabet af biodiversitet.

Bygninger

Bygninger kan være sårbare over for klimaændringer. I fremtiden kan der være en øget risiko for sammenbrud, faldende tilstand og betydeligt værditab som følge af flere storme, sne- eller nedsynkningsskader, vandindtrængning, forringet indeklima og forringet bygningslevetid. Europa-Kommissionen sigter mod at øge infrastrukturens, herunder bygningers, modstandsdygtighed over for klimaændringer. Nye og eksisterende bygninger skal vurderes med hensyn til modstandsdygtighed over for aktuelle risici og fremtidige klimaændringer og planlægges eller opgraderes i overensstemmelse hermed. En central politik, der anvendes til at støtte bygningers modstandsdygtighed, er samhørighedspolitikken (også kaldet regionalpolitikken).

Erhvervsliv og industri

Virksomhederne står over for to hovedtyper af klimarelaterede risici: direkte fysiske risici og omstillingsrisici, der opstår som følge af samfundets reaktion på klimaændringer, hovedsagelig afbødende foranstaltninger. Klimaændringer kan have en betydelig indvirkning på forsyningskæder, distribution og salg på en række måder. Varme påvirker menneskers sundhed negativt og kan føre til dårligere arbejdspræstationer (nedsat produktivitet) eller lavere antal arbejdstimer (arbejdsudbud).

Kystområder

Stigning i havniveauet kan forårsage oversvømmelser, kysterosion og tab af lavtliggende kystsystemer. Det vil også øge risikoen for stormfloder og sandsynligheden for indtrængen af saltvand på land og kan bringe kystøkosystemerne i fare. Forventede stigninger i vandtemperaturer og forsuring af havene vil bidrage til en omstrukturering af kystøkosystemerne; med konsekvenser for havcirkulationen og den biogeokemiske cykling.

Kulturarv

Virkningerne af katastrofale begivenheder på denne arv er kombineret med den langsomme indtræden af ændringer som følge af forringelsesprocesser. Kontinuerlig temperaturstigning og udsving i temperatur og fugtighed eller udsving i fryse-tø-cyklusser forårsager nedbrydning og stress i materialer, hvilket fører til et større behov for restaurering og bevaring. Biologisk nedbrydning forårsaget af mikroorganismer, for eksempel, er mere tilbøjelige til at forekomme.

Nedbringelse af katastroferisici

I de seneste år har Europa oplevet alle former for naturkatastrofer: alvorlige oversvømmelser, tørke og skovbrande med ødelæggende virkninger for menneskers liv, den europæiske økonomi og miljøet. I det seneste årti har Kommissionen vedtaget flere strategier og foranstaltninger for at håndtere katastroferisikoreduktion, f.eks. oversvømmelsesdirektivet og dets gennemførelse (tidsplan), EU's indsats mod vandknaphed og tørke og grønbogen om forsikring i forbindelse med naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

Energi

Klimaændringer påvirker energisektoren på flere måder, lige fra ændringer i efterspørgslen efter opvarmning og køling; indvirkning på energiforsyningsforholdene — f.eks. nedsat vandtilgængelighed for vandkraft under langvarig tørke og reduceret tilgængelighed af kølevand, der påvirker kraftværkernes effektivitet. Desuden kan energiinfrastrukturen blive mere udsat for skader som følge af ændrede klimaforhold. Europa-Kommissionen sigter generelt mod at øge infrastrukturens, herunder energiens, modstandsdygtighed over for klimaændringer ved at tilvejebringe strategiske rammer.

Finansielt

Ekstreme vejrforhold i de seneste år har gjort det endnu mere presserende at integrere tilpasning til klimaændringer i EU's forskellige politikområder. Der er kun få specifikke EU-aktiviteter, der har til formål at integrere tilpasning til klimaændringer i politikker for finans- og forsikringssektoren. Mange EU-politikker vedrørende naturkatastrofer (se Katastroferisikoreduktion) er imidlertid meget relevante for finans- og forsikringssektoren, da de kan bidrage til at forebygge betydelige tab og finansielle katastrofer. Kommissionen har også forpligtet sig til at øge finansieringen af klimarelaterede aktiviteter ved at sikre, at mindst 20 % af EU-budgettet er klimarelaterede udgifter.

Skovbrug

De hurtige klimaændringer kan overvinde skovøkosystemernes naturlige evne til at tilpasse sig. Det fører til øget risiko for forstyrrelser som følge af storme, brande, skadedyr og sygdomme med konsekvenser for skovenes vækst og produktion. Skovbrugets økonomiske levedygtighed vil blive påvirket, hovedsagelig i de sydlige områder af Europa, samt skovenes evne til at levere miljøtjenester, herunder ændringer i kulstofdrænfunktionen. I 2013 vedtog Kommissionen en ny EU-skovstrategi, som tager de nye udfordringer op, som skovene og skovsektoren står over for.

Sundhed

Klimaændringerne vil skabe nye sundhedsrisici og forstærke de nuværende sundhedsproblemer. Der forventes både direkte og indirekte virkninger på menneskers, planters og dyrs sundhed som følge af klimaændringerne. Direkte virkninger skyldes ændringer i intensiteten og hyppigheden af ekstreme vejrforhold som hedebølger og oversvømmelser. Indirekte virkninger kan mærkes gennem ændringer i forekomsten af sygdomme, der overføres af insekter (dvs. vektorbårne sygdomme forårsaget af myg og flåter), gnavere eller ændringer i vand-, fødevare- og luftkvaliteten. Kommissionens EU-strategi for tilpasning til klimaændringer ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

IKT

De udfordringer, som klimaændringerne udgør for IKT, kan opdeles i to hovedkategorier: akutte hændelser og kroniske belastninger. Akuthændelser (også kaldet kritiske hændelser eller krisehændelser) omfatter oversvømmelser (pluviale, fluviale, kystnære), isstorme, hedebølger osv. Akuthændelser bringer IKT-infrastrukturer i fare ved at ødelægge eller deaktivere de fysiske aktiver, som de er afhængige af. Kroniske belastninger skyldes mere gradvise ændringer i klimanormerne, f.eks. ændringer i temperaturintervaller og fugtighedsniveauer. Selv om disse virkninger er mindre tilbøjelige til at få katastrofale konsekvenser, vil de føre til øget forringelse af aktiver, hyppigere svigt og kortere levetid.

Planlægning af arealanvendelse

Fysisk planlægning er udpeget som en af de mest effektive processer til at lette den lokale tilpasning til klimaændringerne. Eksisterende processer og værktøjer, der er tilgængelige gennem den kommunale arealplanlægningsproces i EU, herunder officielle planer, zoneinddeling og/eller udviklingstilladelser, bidrager til at minimere udviklingsrisiciene for en kommune som følge af de forventede virkninger af øgede oversvømmelser, naturbrande, jordskred og/eller andre naturkatastrofer som følge af et klima i forandring.

Hav- og fiskerisektoren

Klimaændringerne forventes at få alvorlige konsekvenser for havmiljøet. Stigende vandtemperaturer vil bidrage til en omstrukturering af de marine økosystemer med konsekvenser for havenes cirkulation, biogeokemiske kredsløb og havets biodiversitet. Ocean forsuring vil påvirke evnen af nogle calciumcarbonat-udskillende arter (som bløddyr, planktoner og koraller) til at producere deres skaller eller skeletter. Varmere og mere surt havvand vil derfor have en negativ indvirkning på fiskeri og akvakultur.

Bjergområder

Ved udgangen af århundredet forventes det, at de europæiske bjerge vil have ændret sig fysisk. Gletsjere vil have oplevet betydelige massetab, men ændringer påvirker også de lavere, midterste og flodsletten miljøer, hvilket påvirker vandtilgængelighed, landbrugsproduktion, turisme og sundhedssektoren. Sæsonmæssige sne linjer vil blive fundet i højere højder, og sne sæsoner vil blive kortere. Trælinjerne vil bevæge sig opad, og skovmønstrene vil ændre sig i lavere højder.

Turisme

Da vejr og klima har afgørende indflydelse på rejsesæsonen og valget af feriedestinationer, er turistbranchen stærkt afhængig af dem. Der er også en stærk forbindelse mellem natur og turisme samt mellem kulturarv og turisme. Afhængigt af beliggenheden og tidspunktet på året kan turismen påvirkes positivt eller negativt af klimaændringerne.

Transport

Behovet for at tilpasse transportsystemet til virkningerne af klimaændringerne er blevet fremhævet siden Europa-Kommissionens hvidbog om tilpasning (KOM(2009)148). Transporttilpasning håndteres gennem en kombination af europæiske transport-, klimaændrings- og forskningspolitikker. Den Europæiske Union fremmer bedste praksis, integrerer tilpasning i sine programmer for udvikling af transportinfrastruktur og yder vejledning, f.eks. ved at udvikle passende standarder for byggeri. Indsatsen fokuserer på transportinfrastruktur og navnlig på det transeuropæiske transportnet (TEN-T).

Bykørsel

I Europa bor næsten 73 % af befolkningen i byområder, og dette forventes at stige til over 80 % i 2050. Klimaændringerne vil sandsynligvis påvirke næsten alle dele af byerne – deres miljø, økonomi og samfund. Dette rejser nye, komplekse udfordringer for byplanlægning og -forvaltning. Klimaændringernes indvirkning på knudepunkterne for Europas økonomiske aktivitet, sociale liv, kultur og innovation har konsekvenser langt ud over deres kommunale grænser.

Vandforvaltning

Vandressourcer påvirkes direkte af klimaændringer, og forvaltningen af disse ressourcer påvirker økosystemernes sårbarhed, socioøkonomiske aktiviteter og menneskers sundhed. Vandforvaltning forventes også at spille en stadig mere central rolle i tilpasningen. Klimaændringerne forventes at føre til store ændringer i vandtilgængeligheden i hele Europa med stigende vandknaphed og tørke, hovedsagelig i Sydeuropa, og øget risiko for oversvømmelser i det meste af Europa.

For mere information besøg: EU's sektorpolitikker

Casestudier er flagskibet i Climate-ADAPT-platformen og viser initiativer, der allerede er ved at blive gennemført i Europa.
De har en omfattende struktur, der dækker alle de centrale aspekter i tilpasningens gennemførelsescyklus.

Udforsk alle casestudier

HDE-Adapt - Strengthening climate resilience in the German retail sector through targeted support

Enhancing social justice in actions to adapt to climate change in the city of Barcelona

Rotterdam port adaptation strategy for climate resilient transport and business activities

Værktøj til tilpasningsstøtte

Formålet med tilpasningsstøtteværktøjet (AST) er at bistå politiske beslutningstagere og koordinatorer på nationalt plan med at udvikle, gennemføre, overvåge og evaluere strategier og planer for tilpasning til klimaændringer. AST blev udviklet som et praktisk vejledningsværktøj for aktører på nationalt plan for alle de skridt, der er nødvendige for at udvikle, gennemføre, overvåge og evaluere en national tilpasningsstrategi. Det støtter også subnationale aktører og tværnationale aktører i at forberede, udvikle, gennemføre og overvåge og evaluere tilpasningsstrategier. Den henviser til relevante ressourcer og særlige værktøjer inden for tilpasning til klimaændringer.

For byområder besøg Urban Adaptation Support Tool

Landeprofilerne viser den aktuelle status for de nationale tilpasningsforanstaltninger som rapporteret i henhold til forvaltningsforordningen. EU-medlemsstaterne er retligt forpligtet til at aflægge rapport hvert andet år, mens EØS-medlemsstaterne gør det på frivillig basis, og de kontraherende parter i Energifællesskabet aflægger rapport i overensstemmelse med den relevante vedtagne forordning.

Se landeprofiler

Ressourcekataloget er en database over kvalitetskontrollerede ressourcer

Få adgang til kataloget

no results

Sådan tilpasser Europa sig: Nye klima-ADAPT-landeprofiler er nu live

De ajourførte landeprofiler giver et kortfattet overblik over, hvordan de europæiske lande planlægger og gennemfører tilpasning til klimaændringer på grundlag af rapporteringen i forordningen om forvaltning fra 2025 (GovReg). Udforsk tilpasningspolitikker og -foranstaltninger, forvaltning, god praksis, videnplatforme og meget mere gennem et interaktivt kort, og få adgang til officielle data og dokumenter - alt sammen på ét sted. En praktisk ressource for alle, der arbejder med tilpasning i hele Europa.

Læs mere