Tilpasning inden for EU's politikområder

Klimaændringer har komplekse virkninger på de biofysiske processer, der ligger til grund for landbrugssystemerne, med både negative og positive konsekvenser i forskellige EU-regioner. Stigende atmosfærisk CO2-koncentration, højere temperaturer, ændringer i nedbørsmønstre og i hyppigheden af ekstreme hændelser påvirker både det naturlige miljø samt mængden, kvaliteten og stabiliteten af fødevareproduktionen. Klimatiske variationer påvirker vandressourcer, jordbund, skadedyr og sygdomme, hvilket fører til betydelige ændringer i landbruget og husdyrproduktionen.

Bygninger kan være sårbare over for klimaændringer. I fremtiden kan der være en øget risiko for kollaps, faldende tilstand og betydeligt værditab som følge af flere storme, sne- eller jordskred, vandindtrængning, forringet indeklima og reduceret bygningslevetid. Europa-Kommissionen sigter mod at øge infrastrukturens, herunder bygningers, modstandsdygtighed over for klimaændringer. Nye og eksisterende bygninger skal vurderes med hensyn til modstandsdygtighed over for nuværende risici og fremtidige klimaændringer og planlægges eller opgraderes i overensstemmelse hermed. En central politik, der anvendes til at støtte bygningers modstandsdygtighed, er samhørighedspolitikken (også kaldet regionalpolitik).

Bygninger kan være sårbare over for klimaændringer. I fremtiden kan der være en øget risiko for kollaps, faldende tilstand og betydeligt værditab som følge af flere storme, sne- eller jordskred, vandindtrængning, forringet indeklima og reduceret bygningslevetid. Europa-Kommissionen sigter mod at øge infrastrukturens, herunder bygningers, modstandsdygtighed over for klimaændringer. Nye og eksisterende bygninger skal vurderes med hensyn til modstandsdygtighed over for nuværende risici og fremtidige klimaændringer og planlægges eller opgraderes i overensstemmelse hermed. En central politik, der anvendes til at støtte bygningers modstandsdygtighed, er samhørighedspolitikken (også kaldet regionalpolitik).

Virksomhederne står over for to hovedtyper af klimarelaterede risici: direkte fysiske risici og omstillingsrisici, der opstår som følge af samfundets reaktion på klimaændringer, navnlig modvirkningsforanstaltninger. Klimaændringer kan have betydelige konsekvenser for forsyningskæder, distribution og salg på en række måder. Varme påvirker menneskers sundhed negativt og kan føre til dårligere arbejdspræstationer (reduceret produktivitet) eller lavere antal timer, der er afsat til arbejde (arbejdsudbud).

Stigende vandstand i havene kan forårsage oversvømmelser, kysterosion og tab af lavtliggende kystsystemer. Det vil også øge risikoen for stormflod og sandsynligheden for indtrængen af saltvand på land og kan bringe kystøkosystemerne i fare. Forventede stigninger i vandtemperaturen og havforsuringen vil bidrage til en omstrukturering af kystøkosystemerne; med konsekvenser for havets kredsløb og biogeokemiske kredsløb.

Virkningerne af katastrofale begivenheder på denne arv er kombineret med den langsomme start af ændringer som følge af forringelsesprocesser. Kontinuerlig stigning i temperatur og udsving i temperatur og fugtighed eller udsving i fryse-tø cyklusser forårsager nedbrydning og stress i materialer, hvilket fører til et større behov for restaurering og bevarelse. Biologisk nedbrydning forårsaget af mikroorganismer, for eksempel, er mere tilbøjelige til at forekomme.

I de seneste år har Europa oplevet alle former for naturkatastrofer: alvorlige oversvømmelser, tørker og skovbrande med ødelæggende konsekvenser for menneskers liv, den europæiske økonomi og miljøet. I det seneste årti har Europa-Kommissionen vedtaget en række strategier og foranstaltninger til håndtering af katastroferisikoreduktion, f.eks. oversvømmelsesdirektivet og dets gennemførelse (tidsplan), EU's indsats mod vandknaphed og tørke og grønbogen om forsikring i forbindelse med naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

Klimaændringer påvirker energisektoren på flere måder, lige fra ændringer i efterspørgslen efter opvarmning og køling; indvirkning på energiforsyningsforholdene - f.eks. reduceret vandtilgængelighed for vandkraft under langvarig tørke og reduceret tilgængelighed af kølevand, der påvirker kraftværkernes effektivitet. Desuden kan energiinfrastruktur blive mere udsat for skader som følge af ændrede klimaforhold. Europa-Kommissionen sigter generelt mod at øge infrastrukturens, herunder energiens, modstandsdygtighed over for klimaændringer ved at skabe strategiske rammer.

Ekstreme vejrforhold i de seneste år har gjort det endnu mere presserende at integrere tilpasning til klimaændringer i EU's forskellige politikområder. Der er kun få specifikke EU-aktiviteter til at integrere tilpasning til klimaændringer i politikkerne for finans- og forsikringssektoren. Mange europæiske politikker vedrørende naturkatastrofer (se Katastroferisikoreduktion) er imidlertid meget relevante for finans- og forsikringssektoren, da de kan bidrage til at forebygge betydelige tab og finansielle katastrofer. Europa-Kommissionen har også forpligtet sig til at øge finansieringen af klimarelaterede aktiviteter ved at sikre, at mindst 20 % af EU-budgettet er klimarelaterede udgifter.

Den hurtige hastighed af klimaændringerne kan overvinde skovøkosystemernes naturlige evne til at tilpasse sig. Det fører til øget risiko for forstyrrelser som følge af storme, brande, skadedyr og sygdomme med konsekvenser for skovenes vækst og produktion. Skovbrugets økonomiske levedygtighed vil blive påvirket, navnlig i de sydlige områder af Europa, samt skovenes evne til at levere miljøtjenester, herunder ændringer i kulstofdrænfunktionen. I 2013 vedtog Kommissionen en ny EU-skovstrategi, som imødegår de nye udfordringer, som skovene og skovsektoren står over for.

Klimaændringerne vil skabe nye sundhedsrisici og forstærke de nuværende sundhedsproblemer. Der forventes både direkte og indirekte virkninger på menneskers, planters og dyrs sundhed som følge af klimaændringerne. Direkte virkninger skyldes ændringer i intensiteten og hyppigheden af ekstreme vejrforhold som hedebølger og oversvømmelser. Indirekte virkninger kan mærkes gennem ændringer i forekomsten af sygdomme, der overføres af insekter (dvs. vektorbårne sygdomme forårsaget af myg og flåter), gnavere eller ændringer i vand-, fødevare- og luftkvaliteten. Europa-Kommissionens EU-strategi for tilpasning til klimaændringer ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

De udfordringer, som klimaændringerne udgør for IKT, kan opdeles i to hovedkategorier: akutte hændelser og kroniske belastninger. Akutte hændelser (også kaldet kritiske hændelser eller krisehændelser) omfatter oversvømmelser (pluviale, fluviale, kystnære), isstorme, hedebølger osv. Akutte hændelser bringer IKT-infrastrukturer i fare ved at ødelægge eller deaktivere de fysiske aktiver, som de er afhængige af. Kroniske belastninger skyldes mere gradvise ændringer i klimanormerne, f.eks. ændringer i temperaturområder og fugtighedsniveauer. Selv om disse virkninger er mindre tilbøjelige til at få katastrofale konsekvenser, vil de føre til øget forringelse af aktiver, hyppigere svigt og kortere levetid.

Arealplanlægning er udpeget som en af de mest effektive processer til at lette den lokale tilpasning til klimaændringerne. Eksisterende processer og værktøjer, der er tilgængelige gennem den kommunale planlægningsproces for arealanvendelse i EU, herunder officielle planer, zoneinddeling og/eller udviklingstilladelser, bidrager til at minimere udviklingsrisiciene for en kommune som følge af de forventede virkninger af øgede oversvømmelser, naturbrande, jordskred og/eller andre naturkatastrofer som følge af klimaændringer.

Klimaændringerne forventes at få alvorlige konsekvenser for havmiljøet. Stigende vandtemperaturer vil bidrage til en omstrukturering af marine økosystemer med konsekvenser for havets cirkulation, biogeokemiske kredsløb og havets biodiversitet. Ocean forsuring vil påvirke evnen af nogle calciumcarbonat-udskillende arter (som bløddyr, planktoner og koraller) til at producere deres skaller eller skeletter. Varmere og mere surt havvand vil derfor have en negativ indvirkning på fiskeri og akvakultur.

I slutningen af århundredet forventes det, at de europæiske bjerge vil have ændret sig fysisk. Gletsjere vil have oplevet betydelige massetab, men ændringer påvirker også de lavere, mid-hills og floodplain miljøer, hvilket påvirker vandtilgængelighed, landbrugsproduktion, turisme og sundhedssektoren. Sæsonbestemte sne linjer vil blive fundet i højere højder, og sne sæsoner vil blive kortere. Trælinjer vil bevæge sig op og skovmønstre vil ændre sig i lavere højder.

Da vejr og klima har afgørende indflydelse på rejsesæsonen og valget af feriedestinationer, er turistbranchen meget afhængig af dem. Der er også en stærk forbindelse mellem natur og turisme samt mellem kulturarv og turisme. Afhængigt af placeringen og tidspunktet på året kan turismen blive positivt eller negativt påvirket af klimaændringerne.

Behovet for at tilpasse transportsystemet til virkningerne af klimaændringerne er blevet fremhævet siden Europa-Kommissionens hvidbog om tilpasning (KOM(2009) 148). Transporttilpasning håndteres gennem en kombination af europæiske transport-, klimaændrings- og forskningspolitikker. Den Europæiske Union fremmer bedste praksis, integrerer tilpasning i sine programmer for udvikling af transportinfrastruktur og yder vejledning, f.eks. ved at udvikle passende standarder for byggeri. Indsatsen fokuserer på transportinfrastruktur og navnlig på det transeuropæiske transportnet (TEN-T).

I Europa bor næsten 73 % af befolkningen i byområder, og dette tal forventes at stige til over 80 % inden 2050. Klimaændringerne vil sandsynligvis påvirke næsten alle dele af byerne - deres miljø, økonomi og samfund. Dette skaber nye, komplekse udfordringer for byplanlægning og -forvaltning. Klimaændringernes indvirkning på knudepunkterne for Europas økonomiske aktivitet, sociale liv, kultur og innovation har konsekvenser langt ud over deres kommunale grænser.

Vandressourcerne påvirkes direkte af klimaændringerne, og forvaltningen af disse ressourcer påvirker økosystemernes, de socioøkonomiske aktiviteters og menneskers sundhed. Vandforvaltning forventes også at spille en stadig mere central rolle i tilpasningen. Klimaændringerne forventes at føre til større ændringer i vandtilgængeligheden i hele Europa med stigende vandknaphed og tørke, hovedsagelig i Sydeuropa, og øget risiko for oversvømmelser i det meste af Europa.