Europas sårbarhed over for virkninger af krydsoverensstemmelse, der forekommer uden for Europa

International handel, rejser, telekommunikation og andre aspekter af globaliseringen øger sandsynligheden for, at klimaændringernes virkninger har konsekvenser uden for de regioner eller nationer, hvor de forekommer. Sådanne konsekvenser benævnes "grænseoverskridende virkninger" af klimaændringer eller "indirekte virkninger", "grænseoverskridende virkninger" eller "afsmittende virkninger". Disse virkninger kan i væsentlig grad påvirke den samlede risiko for klimaændringer for regioner, sektorer og mennesker. De bør derfor tages i betragtning ved udviklingen og gennemførelsen af tilpasningspolitikker. De grænseoverskridende virkninger kan genereres af en enkelt ekstrem klimahændelse, der kan forårsage en kæde af reaktioner gennem påvirkningsveje, f.eks. en midlertidig afbrydelse af de globale forsyningskæder på grund af beskadiget transportinfrastruktur, eller bestemmes af længere perioder med ekstreme vejrforhold eller gradvise klimaændringer.

I kapitel 6.4 i EEA's rapport Climate change, impacts and vulnerability in Europe 2016 analyseres de grænseoverskridende virkninger af virkningerne af klimaændringer, der forekommer uden for Europa, og som har indirekte kaskadevirkninger på europæisk territorium. Den identificerer seks hovedveje baseret på den tilgængelige litteratur: i) handel med landbrugsråvarer, ii) handel med ikkelandbrugsråvarer, iii) infrastruktur og transport, iv) geopolitik og sikkerhedsrisici, v) menneskelig migration og vi) finansiering (jf. figur 1).

Fig. 1. Seks vigtige veje til indirekte virkninger for Europa (EEA, 2017).

Kilde: Det Europæiske Miljøagentur.
Bemærkning: Virkningsvejene er blevet placeret vilkårligt på kortet. Pilene angiver derfor ikke nogen fremherskende geografisk retning, hvorfra disse virkninger kan påvirke Europa (EEA's rapport "Climate change, impacts and vulnerability in Europe 2016").

Som anført i kapitel 6.4 i EEA's rapport er den stærkeste dokumentation for Europas følsomhed over for grænseoverskridende virkninger de økonomiske virkninger af klimaskabte globale prisvolatiliteter, afbrydelser af transportnet som f.eks. havne og ændringer i det arktiske miljø, f.eks. nye skibsruter.

Middelhavsområdet i Europa er blevet udpeget som det område, der er mest sårbart over for chok i strømmen af landbrugsråvarer på grund af en stor afhængighed af import fra lande uden for Europa. De seneste ekstreme klimaforhold uden for Europa har allerede haft en negativ indvirkning på Europa. F.eks. ødelagde den russiske hedebølge i 2010 ca. 30 % af Ruslands kornhøst og bidrog til en stigning på 60-80 % i de globale hvedepriser. Den globale riskrise i 2008, hvor den globale markedspris på ris steg fire gange i løbet af få måneder, skyldtes blandt andet en lang tørke i Australien.

Lavindkomstgrupper i alle dele af Europa vil sandsynligvis blive uforholdsmæssigt mere påvirket af volatiliteten i fødevarepriserne.

De små, åbne og højt udviklede europæiske økonomier forventes primært at være sårbare over for chok i strømmen af ikkelandbrugsmæssige råvarer. Eksempler på sådanne indirekte virkninger er manglen på harddiske og den dermed forbundne stigning i prisniveauet som følge af en alvorlig oversvømmelse i Thailand i 2011 og faldet i kuleksporten og stigningen i verdensmarkedspriserne som følge af ekstreme oversvømmelser i det østlige Australien i 2010/11.

Virkningerne af klimaændringer og ekstreme hændelser på transportinfrastruktur uden for Europa (f.eks. veje, rørledninger, jernbaner, broer, havne, lufthavne og tunneller) kan også have afsmittende virkninger i Europa. For eksempel ødelagde orkanen Katrina i 2005 store dele af havnen i New Orleans i USA, hvilket forårsagede en midlertidig mangel på global olieforsyning og en midlertidig stigning i den globale oliepris.

Klimaændringerne i Nordafrika og Mellemøsten kan øge de geostrategiske risici for Europa. Nylige undersøgelser tyder på, at temperaturerne vil overstige en tærskel for menneskelig tilpasningsevne mod slutningen af det 21. århundrede i nogle af disse regioner. Desuden truer stigningen i havniveauet i stigende grad folkerige kystområder, såsom Nildeltaet, hvor en stor del af den egyptiske befolkning og landbrugsjorden er koncentreret. Hidtil usete klimaforhold kombineret med socioøkonomiske og politiske faktorer kan yderligere øge den regionale ustabilitet. Denne stigning kan igen føre til en betydelig stigning i flygtninge- og migrationsstrømmene til Europa med potentielle politiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser.

Den finansielle vej henviser til de virkninger af klimaændringer, der kan forstyrre strømmen af offentlig og privat kapital, såsom oversøiske investeringer, pengeoverførsler fra vandrende arbejdstagere eller international forsikring, med konsekvenser for de finansielle strømme i forskellige lande. For eksempel faldt en betydelig del af forsikringsomkostningerne fra orkanen Katrina i 2005 på Londons aktiemarkeder. Den forventede stigning i forekomsten og intensiteten af ekstreme vejrforhold i mange dele af verden vil udfordre forsikringssystemerne ved at bestemme stigninger i forsikringspræmier og fald i dækningen, men også give europæiske forsikringsselskaber nye muligheder for at investere i udviklingslandene.

Ifølge flere undersøgelser forventes Europas sårbarhed over for grænseoverskridende virkninger af klimaændringer at stige i de kommende årtier, men der foreligger endnu ikke kvantitative fremskrivninger.