Overvågning, rapportering og evaluering (MRE)

Overvågning, rapportering og evaluering (MRE) er det sidste trin i tilpasningspolitikcyklussen som visualiseret i tilpasningsstøtteværktøjet og et centralt aspekt af en iterativ tilpasningsproces. Det kan hjælpe med at forstå fremskridt og resultater, lære og formidle erfaringer og danne grundlag for fremtidig politik og praksis. Den spiller derfor en afgørende rolle, idet den gør det muligt at udvikle og forbedre tilpasningen over tid.

På trods af de store fremskridt, der er gjort i de seneste år, er erfaringerne med MRE stadig begrænsede. Denne bemærkning nævnes også flere gange i IPCC's AR6-arbejdsgruppe II's rapport om klimaændringer 2022: Virkninger, tilpasning og sårbarhed. Kun få lande er allerede begyndt at implementere deres MRE-systemer, primært med fokus på overvågning, og færre har set på evalueringsaspektet. I betragtning af de mange rapporteringsforpligtelser, der følger af EU-aftaler og internationale aftaler, er landene desuden interesserede i at identificere synergier, der kan opstå i de forskellige MRE-processer.

I et forsøg på at fremme læring og støtte europæiske lande i udformningen og gennemførelsen af MRE-systemer har Det Europæiske Miljøagentur (EEA) med støtte fra Det Europæiske Temacenter for Tilpasning til Klimaændringer og LULUCF (ETCCA - tidligere ETC/CCA) undersøgt forskellige aspekter af MRE-processerne og givet tidlig indsigt i denne nye praksis i en række rapporter:

• Nationale tilpasningspolitiske processer i europæiske lande (2014): Denne rapport fra Det Europæiske Miljøagentur giver et samlet overblik over de nationale tilpasningspolitiske processer i Europa på grundlag af en unik samling af resultater fra et omfattende selvevalueringsspørgeskema. Overvågning, rapportering og evaluering var et af de centrale emner, der undersøges i denne rapport.
• National overvågning, rapportering og evaluering af tilpasningen til klimaændringer i Europa (2015): Denne rapport giver indsigt i overvågnings-, rapporterings- og evalueringssystemer for tilpasning på nationalt plan i Europa. Den indeholder pålidelige og målrettede oplysninger til støtte for en effektiv gennemførelse af klimatilpasningspolitikker og -foranstaltninger. Rapporten viser bl.a. landenes betydning for og interesse i at udveksle erfaringer, navnlig med hensyn til de metoder, der kan anvendes til at overvåge og evaluere tilpasningspolitikker.
• Klimaændringer, virkninger og sårbarhed i Europa 2016. En indikatorbaseret rapport: Denne fjerde udgave af rapporten "Climate change, impacts and vulnerability in Europe" har til formål at støtte gennemførelsen og evalueringen af EU's tilpasningsstrategi fra 2013 og udviklingen og gennemførelsen af nationale og tværnationale tilpasningsstrategier og -planer. Den ser på tidligere og forventede klimaændringer og deres indvirkning på økosystemer og samfund, sårbarhed over for disse virkninger, udviklingen af tilpasningspolitikker og den underliggende videnbase.
• Overvågning, rapportering og evaluering af tilpasningen på nationalt plan i Europa: Erfaringer fra andre politikområder (2017): Dette arbejdsdokument fra det europæiske territoriale samarbejde/den centrale kompetente myndighed fremhæver overførbare erfaringer fra evalueringsfællesskaber, der arbejder inden for politikområderne biodiversitet, tilpasning og international udvikling samt bæredygtighed, som kan danne grundlag for systemer for mestbegunstigelsesvurdering med henblik på tilpasning til klimaændringer. Den afslører indsigtsfulde, inspirerende og relevante perspektiver for dem, der arbejder med MRE-systemer til tilpasning i Europa, navnlig på nationalt plan.
• Nationale sårbarheds- og risikovurderinger vedrørende klimaændringer i Europa, 2018: Denne rapport fra EEA præsenterer erfaringerne fra nationale vurderinger af klimaændringernes virkninger, sårbarhed og risici og deres bidrag til udviklingen af nationale tilpasningspolitikker. Det letter gensidig læring og udveksling af erfaringer mellem landene om de tilgange og praktiske løsninger, de har anvendt til at udarbejde og fremlægge deres vurderinger.
• Indikatorer for tilpasning til klimaændringer på nationalt plan — Erfaringer fra ny praksis i Europa, 2018:Dette arbejdsdokument fra det europæiske territoriale samarbejde/den centrale kompetente myndighed giver et overblik over de vigtigste rapporteringsprocesser, der indgår i rammerne på EU-plan og globalt plan. På globalt plan er Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030 (Sendairammen), målene for bæredygtig udvikling (SDG'erne) og Parisaftalen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) blevet udpeget som relevante for MRE i forbindelse med tilpasning til klimaændringer og præsenteres i denne rapport. Dette arbejdsdokument undersøger specifikt, hvordan indikatorer, der er udviklet i forbindelse med ovennævnte rammer, kan gennemføres i europæiske lande, og om der findes synergier i forbindelse med rapporteringsprocesserne i disse internationale politiske rammer. Dokumentet giver også et overblik over de seneste fremskridt med hensyn til udvikling og gennemførelse af indikatorer, der anvendes til overvågning og evaluering af tilpasning til klimaændringer på nationalt plan, og ser på fire europæiske lande, der havde indført sådanne tilpasningsindikatorer i midten af 2017: Østrig, Finland, Tyskland og Det Forenede Kongerige. Oplysningerne i dette arbejdsdokument suppleres af en database med metadata om tilpasningsindikatorer på nationalt plan fra de fire ovennævnte lande.
• Overvågning og evaluering af nationale tilpasningspolitikker gennem hele politikcyklussen (2020): Denne rapport giver et overblik over landenes udvikling med hensyn til strategier og planer for tilpasning til klimaændringer og deres gennemførelse inden for globale og europæiske politiske rammer. Rapporten samler de indhøstede erfaringer — på nationalt plan — om overvågning, rapportering og evaluering af tilpasning, fremtidige retningslinjer og muligheder for gensidig læring om evaluering af CCA-strategier og -planer på nationalt og europæisk plan og konsekvenserne af nye rapporteringskrav fra relevante EU-politikker for at forbedre evalueringen på EU-plan.