3. Identifikation af tilpasningsmuligheder

En detaljeret handlingsplan, der fastsætter, hvordan, hvornår og af hvem specifikke tilpasningsforanstaltninger bør gennemføres, er afgørende for at opnå tilpasning i praksis. For at udvikle denne handlingsplan er det vigtigt at identificere potentielle tilpasningsmuligheder (på dette trin) og indsnævre dem (se trin 4).

 Dette trin hjælper de lokale myndigheder og de byer, der har undertegnet borgmesterpagten, med at identificere potentielle tilpasningsmuligheder og indsamle relevante oplysninger om disse muligheder i en portefølje, som vil lette den videre prioritering af mulighederne.

Tilpasningsmuligheder er de potentielle tilpasningsforanstaltninger, der kan imødegå de tidligere identificerede klimaudfordringer. Desuden kan tilpasningsmulighederne gøre det muligt at udnytte eventuelle positive muligheder, der opstår som følge af klimaændringer, og/eller eventuelle yderligere fordele, som disse foranstaltninger kan skabe. Tilpasningsmulighederne kan spænde fra foranstaltninger, der opbygger tilpasningskapacitet (f.eks. skabelse og udveksling af viden, skabelse af understøttende institutionelle rammer) eller etablerer forvaltningssystemer og støttemekanismer (f.eks. bedre arealforvaltningsplanlægning, forsikringsmekanismer) til tilpasningsforanstaltninger, der gennemføres på stedet, og som ofte omtales som "grå" (infrastruktur) eller "grønne" (økosystembaserede) foranstaltninger. Dette trin gør det lettere at undersøge mulige tilpasningsmuligheder og bidrager til at identificere relevante foranstaltninger.

Se også kapitel 3 i EEA's rapport Urban adaptation in Europe: hvordan byer reagerer på klimaændringer for yderligere oplysninger om effektiviteten af tilpasningsmulighederne for forskellige klimapåvirkninger.