Præcisionslandbrug

Generelter landbrugeren eller jordejerendirekte involveret i gennemførelsen af nye præcisionsteknologier med eventuelle tilknyttedeteknologivirksomheder. Præcisionslandbrug afhænger også af tilgængelighedenaf og adgangen til tredjepartsdatasæteller satellit- eller vejrdatastrømme. Der er derfor behovfor et tæt samarbejde mellem landbrugere, bedriftsrådgivningstjenester (der giver landbrugerne viden og færdigheder),forskere og politiske beslutningstagere. Ofte kan gennemførelsen af denne mulighedkræve en forbindelse til et regionalt eller nationalt regeringsprogram eller en sammenslutning, der giveroplysninger om jorddække og ressourcer. Lokale løsningerkan også implementeres uden eksterne input, men kan være dyrere eller kræve intern ekspertise. 

Præcisionslandbrugsteknologi giver integrerede værktøjer til bedre beslutningstagning i landbruget. Selv om landbrugerne generelt ønsker at indføre præcisionsteknologier, der reducerer omkostningerne, har præcisionslandbrug mange fordele, der kan fremme denne løsningsmodels succes. Præcisionslandbrug kan hjælpe med at træffe informerede beslutninger om plantning, forvaltning og høst, hjælpe med at styre lokal gødskning og kunstvandingsmængder. Med de rigtige værktøjer kan præcisionsteknikker styre maskiner, lokalisere og håndtere skadedyr, sygdomme eller tørke og beskytte jorden mod udvaskning eller udtørring, hvilket sparer omkostninger, reducerer spildte afgrøder og brændstof og styrer arbejdsbyrden. Initiativer, der øger landbrugernes bevidsthed om disse fordele og viden om forskellige teknikker og færdigheder, kan fremme den faktiske gennemførelse af denne løsningsmodel. 

På trods af de mange fordele og den brede vifte af præcisionsværktøjer, der er til rådighed, har præcisionslandbrug stadig en meget lav gennemførelsesgrad. Der er fundet nogle forklaringer på den lave udnyttelsesgrad, herunder høje investerings- og læringsomkostninger, ekstra arbejde, cost-benefit-forhold, tvivl om teknologiernes troværdighed, landbrugerens opfattelse af anvendelighed, brugervenlighed, landbrugerens alders- og uddannelsesniveau og ressourcetilgængelighed. Det største problem/begrænsning for avlere er at vide, hvordan man fortolker alle de indsamlede data, og hvordan man handler på det. Resultaterne af det EU-finansierede Demeter-projekt (H2020) viste, at databeskyttelse kunne være et relevant anliggende for landbrugerne, idet de var bekymrede for, at tredjeparter ville få ejerskab over deres private data. Mangel på ressourcer og høje gennemførelsesomkostninger blev rapporteret som store hindringer. Små operatører kan blive ladt i stikken fra denne mulighed uden ressourcer eller den rette viden, hvilket kan have konsekvenser for en retfærdig modstandsdygtighed. 

Udgifterne til indkøb af præcisionslandbrugsinfrastruktur og -tjenester kan være høje på grund af de investeringer, der er nødvendige for at anvende denne teknologi på individuelt/landbrugsbaseret niveau, og det gebyr, der er forbundet med den specifikke tjeneste. Der kræves tid og penge til uddannelse og tilvejebringelse af viden, dyre eller højt specialiserede maskiner eller teknologier eller en dedikeret outsourcet tjenesteudbyder. Små landbrugere i den nuværende situation uden fælles standarder viser sig ofte ude af stand til at reparere eller tilpasse udstyr, hvilket tvinger dem til at risikere forsinkelser og udgifter, når de vender tilbage til producenterne for at få passende teknisk støtte. Omkostningerne er forbundet med indførelsen af systemet (f.eks. hardware og software, uddannelse, licenser) og driften (reparation, vedligeholdelse). Der findes flere kendte europæiske incitamenter som præcisionslandbrug, som kan støtte gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik. 

Nogle omkostningseksempler (Farm-europe) omfatter: 

• Vejrstationer kræver en investering på mellem € 400 og € 2.000. 
• Værktøjer til beslutningsstøtte kan være gratis. De, der foreskriver de mængder input, der skal anvendes fra sensorer og satellitbilleder af afgrøder, har en maksimal omkostning på 20 EUR/ha/år. 

• Præcisionssprøjter kan variere fra € 3.000 - € 40.000. 
• Maskinvejledning (MG) og kontrolleret trafikopdræt (CTF) for at opnå større præcision på intraplot-skalaen:  Omkostningerne varierer fra omkring € 1.300 - € 50.000  
• Ukrudtsrobotter koster mellem 25 000 og 80 000 EUR. 
• Flowcontrollere til pivotvandingssystemer er de mest overkommelige fra € 1.300, og pivotstyringsvandingssystemer kan koste op til € 35.000. Drypvanding koster ca. 40 EUR/ha. 
• Uanset værktøjet og dets omkostninger er uddannelse nødvendig og kan variere mellem 420 EUR og 1 400 EUR. 

Yderligere omkostninger til vedligeholdelse af maskiner og teknologier skal tages i betragtning, selv om de ikke er specifikt indberettet. 

Brug af præcisionsteknologier reducerer miljøforringelse og øger brændstofeffektiviteten, hvilket resulterer i lavere CO2-fodaftryk (synergi med modvirkningsaspekter). Som eksempler kan nævnes reduceret nitratudvaskning i dyrkningssystemer, reduceret grundvandsforurening ved ekstraktion af sprøjteregimerne og reduceret erosion, når der udføres præcis jordbearbejdning. Fordelene for landbrugerne er omkostningsbesparelser (maskiner, rå- og hjælpestoffer) og produktivitet og indkomst i landbruget. Der forventes også en reduktion af spildte frø og produkter. Miljøfordelene omfatter reduceret eutrofiering (på grund af lavere brug af næringsstoffer) og forurening (på grund af lavere brug af pesticider). 

Desuden giver præcisionslandbrug mulighed for at spare vand og energi. Det blev f.eks. konstateret, at vandbesparelser i frugt- og grøntsagsafgrøder af høj værdi med præcisionsvandingsmetoder sparer ca. 30 EUR/ha/år (Balafoutis et al., 2017). Det største potentiale forventes i tørkeudsatte områder som Middelhavsområdet. 

Europa-Kommissionen nævnerpræcisionslandbrug som en måde at nå målene i den europæiske økologiske pagt, kendt som "deneuropæiske grønne pagt" og "frajord til bord-strategien". Gennemførelsen af EU Common Agricultural Policy (CAP)omfatter nye "økoordninger", som tilbyder en stor finansieringsstrøm til fremme af bæredygtige praksisser, herunder præcisionslandbrug. Midlerne fra disse programmer anvendes også til at sikre, at mindre bedrifter alle har adgang til hurtigt bredbåndsinternet, hvilket er nødvendigt foredb-teknikkeridet geografiske informationssystem (GIS) til identifikation af landbrugsparceller og gennemførelse af mere præcise landbrugsteknikker. Desuden kanpræcisionslandbrug fremme en effektiv gennemførelse af CAP gennem indsamling af georefererede data om jordbundskarakteristika, vejrrelaterede indekser og afgrødestatus på parcelniveau.  

Der er behov for et år til gennemførelse af de fleste teknologier, men detkan tage længere tid atgennemføre uddannelse og partnerskaber mellem udbydere af teknologieller tjenester. Gennemførelsestiden afhænger af den teknologi ogdet budget, der er til rådighed. Nogle teknologimuligheder kræver mere uddannelse eller finansiering end andre, men alle kræver en vis uddannelse eller opstartsperiode,før de bliver fuldt operationelle. Grundig forskning, uddannelse og forberedelse kan reducere implementeringstidenbetydeligt og arbejde sammen med erfarne brugere. 

Denne mulighed omfatter en bred vifte af mulige teknikker med forskellige levetider. Værktøjer til præcisionslandbrug er så varierede, at dette afhænger af den type hardware/software, der anvendes. Når det implementeres korrekt, kan softwaren tilpasses i realtid og forbliver relevant, så længe den hardware, der kræves til dataindsamling, forbliver funktionel. I dette tilfælde afhænger levetiden næsten udelukkende af holdbarheden af den hardware, der anvendes i implementeringen.