Bæredygtighedskreditter til fremme af bæredygtigt skovbrug i de toscanske-milianske Appenniner, Italien

Projektet opstod som følge af behovet for at sikre kontinuitet i bæredygtig skovforvaltning efter udtømningen af ministerielle midler i begyndelsen af 2020'erne. Beskyttelse af skovene mod hydrogeologiske forstyrrelser af bebyggelser og økonomiske aktiviteter i kuperede og bjergrige områder har vist sig at være et stadig vigtigere behov, navnlig i tilfælde af storme og ekstreme regnskyl. Uden denne beskyttelse ville menneskelige aktiviteter i disse områder blive udsat for betydelige skader og ekstremt dyre forsvarsværker.

Appenninerne er hjemsted for meget forskelligartede skove domineret af mange europæiske tempererede og boreale træarter, der her når den sydlige grænse for deres udbredelse (Morales-Molino,2021). Den toscanske-emilianske Appennines National Park er vært for en lang række skovområder, herunder kastanje, bøgeskove, sølvgranskove (Abies Alba), eg og avnbøgskove samt kunstigt skabte genplantningsområder med nåletræer over mellemstore til store højder. Alle disse bevoksninger kræver løbende pleje, herunder rydning af underskov, beskæring og skovrenovering i kunstigt genplantede områder. Sammen med nedlæggelsen af landbrug truer klimaændringerne disse skoves eksistens og sundhed, hvilket fører til et potentielt tab af biodiversitet og vigtig lokal kulturarv. Videnskabelig litteratur (Noceet al., 2023) viser, at mange arter forventes at opleve et fremtidigt fald i deres højdeinterval på grund af forventede ændringer i temperatur og nedbør. De største og mest udbredte virkninger på alle arter forventes i den nordlige og nordøstlige del af Appenninerne. Bæredygtig forvaltning af skovene i nationalparken Toscano-Emilian Appennines er afgørende for at sikre skovenes modstandsdygtighed over for klimaændringer på lang sigt og den fortsatte levering af økosystemtjenester.

Projektet Trading Platform for Sustainability Credits gennemføres af National Park Authority of the Tuscan-Emilian Appennines. Det er et "autonomt almennyttigt offentligt organ" (Ente Pubblico non Economico), der er reguleret ved rammeloven om beskyttede områder (L.394 af 1991) og overvåget af miljøministeriet. Projektet er en del af en bredere ramme af klimatilpasnings- og modvirkningsprojekter, der fremmes af Park Authority.

Målene forfølges gennem den koordinerede ramme for bæredygtig og ansvarlig skovforvaltning og et lokalt system for betaling for økosystemtjenester.

Et certificeringssystem sikrer, at skovene forvaltes i overensstemmelse med de internationalt anerkendte og pålidelige standarder for Forest Stewardship Counci l® (FSC®) eller Programme for Endorsement of Forest Certification schemes(PEFC). Det sikres således, at kun certificerede skove genererer bæredygtighedskreditter.

Nationalparkmyndigheden koordinerer en skovcertificeringsgruppe (gruppen "Appennino Tosco-Emiliano"), som er åben for skovforvaltere og ejere, der tilhører parkens område. Parkmyndigheden er i besiddelse af certifikaterne og sikrer overholdelse af standarderne gennem revisioner, som certificeringsorganet er i besiddelse af. Der opnås også en specifik certificering for økosystemtjenester (ES) i henhold til PEFC- og FSC-procedurerne. PEFC's ES-certificering omfatter principper for miljøpåvirkning, varighed og gennemsigtighed. FSC's ES-procedure har til formål at verificere virkningerne af bæredygtig skovforvaltning på kulstoflagring, bevarelse af biodiversitet, turisme og rekreative muligheder og skovsundhed.

Genereringen af kreditter og platformens drift for at opnå sådanne kreditter styres af et fælles dokument kaldet "Specifikation for køb og salg af bæredygtighedskreditter". Salget af kreditter registreres i et offentligt register, der føres af National Park Authority. Det underretter købere og "annullerer" tilgængeligheden af udstedte kreditter. Skovbrugsaktiviteterne for medlemmerne af skovcertificeringsgruppen følger en særlig protokol, som er i overensstemmelse med retningslinjerne i Italiens nationale skovbrugsstrategi.

Det overordnede mål med tilgangen med bæredygtighedskreditter er at bidrage til at øge skovenes klimamæssige modstandsdygtighed i biosfærereservatet for at minimere klimaændringernes indvirkning på skovene og sikre, at fremtidige generationer fortsat kan drage fordel af økosystemtjenester. Den har også til formål at bekæmpe klimaændringer ved at øge kulstoflagrene i skovreservoirer. De specifikke mål er:

● At muliggøre skovplanlægning i hele det område, der forvaltes af parkmyndigheden, med henblik på at levere økosystemtjenester og samtidig styrke skovens (klima)modstandsdygtighed. De økosystemtjenester, der leveres, omfatter:

o CO2-lagre i skovreservoirer for at forbedre CO2-opsamlings- og -lagringskapaciteten

o Bevarelse af biodiversiteten

o Forøgelse af skovens rekreative og turistmæssige værdi

o Naturbaserede løsninger til forvaltning og bevaring af vandkredsløb

o Bevarelse af jordbunden.

● At give virksomheder mulighed for at engagere sig i virksomhedernes sociale ansvar ved at støtte lokale projekter, der er let genkendelige for deres kunder og medarbejdere. 80 % af kreditkøberne kommer fra provinser i nationalparken (Reggio Emilia, Parma og Modena). Samtidig med at der opretholdes lokale projekter, er certificeringsstandarderne internationale, hvilket i princippet gør det muligt at sælge kreditter globalt. Denne kombination fremhæver betydningen af nærhed mellem industridistrikter og skove: Virksomheder sætter pris på at købe kreditter tæt på deres hjem.

Den centrale løsning er handelsplatformen for bæredygtighedskreditter og dens underliggende system. Lokale virksomheder, der er ivrige efter at vise deres engagement i social og miljømæssig bæredygtighed, køber kreditter genereret af certificerede skove og solgt via platformen. På denne måde finansierer de skovgenopretningsprojekter, som gør skovene mere modstandsdygtige over for klimaændringer. Disse transaktioner overvåges gennem det offentligt tilgængelige kreditregister.

Bæredygtighedskredithandelssystemet er baseret på den udbredte gennemførelse af bæredygtig og ansvarlig skovforvaltning på tværs af biosfærereservatet Toscan-Emilian Apennines, der koordineres af National Park Authority. Inden for dette system defineres bæredygtig skovforvaltning som miljøvenlig (opretholdelse af biodiversitet, skovproduktivitet, økologiske processer), socialt nyttig (med langsigtede fordele for det lokale og bredere samfund) og økonomisk bæredygtig (rentabel uden at udtømme ressourcerne). Skovcertificering (PEFC og FSC) er det værktøj, der anvendes til at fremme denne forvaltning og sikre overholdelse af videnskabeligt robuste og strenge miljømæssige, sociale og økonomiske standarder.

Et centralt element i platformen for handel med bæredygtighedskreditter er den lokale mekanisme, der er oprettet for at aflønne de økosystemtjenester, der genereres af certificerede skove.

Bæredygtighedskreditter genereres gennem vedtagelse af specifikke skovforvaltningsløsninger, der gennemføres i parkens område med additionalitet (dvs. skaber yderligere fordele) i forhold til traditionel forvaltning. Disse forvaltningsløsninger implementeres i skove, der er certificeret til bæredygtig/ansvarlig skovforvaltning og økosystemtjenester. Bæredygtighedskreditter repræsenterer anerkendelsen af en markedsværdi for de økosystemtjenester, der leveres af de certificerede skove. De er resultatet af en proces, der omfatter kvantificering, evaluering og solid certificering af de positive virkninger af bæredygtig skovforvaltning på kvantiteten og kvaliteten af økosystemtjenester. Den vigtigste, men på ingen måde den eneste, kvantitative indikator er den metriske ton-ækvivalent af CO2, der er bundet. En afgørende betingelse for at generere kreditter er, at de gennemførte foranstaltninger giver yderligere fordele i forhold til traditionel forvaltning. De skal udføres i skove, der er certificeret i henhold til FSC- og PEFC-standarder for både bæredygtig/ansvarlig skovforvaltning og økosystemtjenester. Kreditsystemet certificerer vedtagelsen af en eller flere af følgende bæredygtighedsforanstaltninger i skoven:

● Forøgelse af skovbiomassen

● Forlængelse af minimumsrotationen af forvaltede løvskove

● Omlægning af lavskov (skovområder, hvor træer eller buske periodisk skæres ned til jordoverfladen) til høje skove (store, modne træer)

● Genplantning af skov efter ekstreme hændelser

● Skovrejsning/genplantning af skov

● Reduktion af brandrisiko

● Aktiviteter til beskyttelse mod biotiske skader

Specifikke forvaltningsforanstaltninger, der gennemføres for at påvise en positiv indvirkning på kvaliteten af økosystemtjenester, omfatter:

● Udvikling af specifikke skovbrugsteknikker baseret på udvælgelse og pleje af specifikke måltræer, der også skaber dendromikrohabitater til insekter, fugle, små pattedyr og padder

● Beskyttelse af skovfornyelse

● Omstilling til skove med mere naturlig struktur og sammensætning

● Oprettelse af bræmmer for at minimere forstyrrelser og økologiske korridorer for at forbedre økosystemernes integritet og konnektivitet

● Naturbaserede løsninger til bevarelse af jord-/vandkvalitet

● Vedligeholdelse eller genopretning af søer, damme og tørvemoser for at holde vand i skoven

● Interventioner til støtte for bestøveres levesteder (grønne strukturer, tilflugtssteder, reder osv.)

● Forskning i og overvågning af truede arters levesteder

● Aktiviteter til forbedring og fremme af rekreativ og kulturel udnyttelse af certificerede skove

Offentlige myndigheder såsom kommuner, sammenslutninger af kommuner og provinser er direkte involveret som offentlige skovforvaltningsorganer. Kommuner og provinser er også skovejere. I Italien er ejerskabsrettighederne over skovene ofte kollektive: skovene er ofte "fælles", og medlemmerne af kollektive ejerskabsorganer har derfor en direkte andel i forvaltningen af skoven. Dette gælder også for almindelige private aktører såsom frivillige skovbrugskonsortier og private skovejere. Virksomhederne er også involveret som ejere. Områdets rige biodiversitet, der er omfattet af projektet, tiltrækker mange forskningsinstitutioner såsom afdelinger fra forskellige italienske universiteter og institutter/forskningsorganer (CNR, Milanos statsuniversitet, universiteterne i Parma, Pavia, Padova, Firenze, Torino, Bologna). Dette giver mulighed for samarbejde, rådgivning og specifik forskning/overvågning. Lokalbefolkningen udviste i første omgang en vis mistillid til projektet af frygt for begrænsninger i anvendelsen af skovene. Denne mangel på tillid blev til sidst overvundet gennem flere møder, der blev afholdt i de berørte landsbyer. På disse møder blev det med succes præciseret, at projektet havde til formål at skabe værdi mellem generationerne: opretholde den nuværende indkomst og samtidig bevare en mere værdifuld ressource for fremtidige generationer. Der blev også iværksat uddannelsesprojekter med lokale grundskoler for at skabe forbindelser mellem lokalsamfund og skove.

Succesfaktorer

Succesfaktorerne omfatter:

• Nationalparkmyndighedens og den nye skovcertificeringsgruppes koordinerende rolle. Det gav flere skovejere mulighed for at deltage under et enkelt certifikat.

• Inddragelse af forskellige interessenter, herunder offentlige organer, kollektive ejendomme og private ejere

• Støtte fra videnskabelig forskning og ekspertrådgivning

• Anvendelse af veletablerede internationale certificeringsstandarder (PEFC, FSC).

• Finansiering fra initiativer som Next Generation EU.

Den konstante vækst i antallet af medlemmer og certificerede områder siden gruppens formelle etablering i 2022 viser, at initiativet blev iværksat og gennemført med succes, og at der er potentiale for skalering/replikation heraf. Det format, der anvendes til at generere og handle med bæredygtighedskreditter, kan kopieres overalt i områder med betydelig indledende finansiering, offentlige skove af tilstrækkelig størrelse og en iværksætterstruktur, der er følsom over for bæredygtighed. Det er vigtigt at bemærke, at skovene bør kunne drage fordel af additionalitet: Kreditter genereres kun, hvis der er en forbedring i forhold til tidligere ledelse.

Parkmyndighederne vedtog det europæiske charter for bæredygtig turisme (CETS),opnåede en første certificering i 2014 og en renovering heraf i 2019. Chartret udgør en vigtig mulighed for at identificere nye og effektive former for bæredygtig udvikling for området og forbedre dets evne til at tiltrække turister.

Begrænsningsfaktorer

En vigtig begrænsende faktor er kravet om additionalitet i forbindelse med kreditgenerering. Jo tættere skoven er på sin uberørte status, desto færre kreditter kan der genereres. Hvis der allerede findes bæredygtige skovbrugspraksisser, som det er tilfældet i andre italienske regioner såsom Trentino Alto Adige, er der behov for et meget større skovområde (50 ha) for at generere de samme kreditter som dem, der genereres af en hektar i Emilia Romagna og Toscana.

Det forventede antal kreditter, der genereres af bæredygtige skovforanstaltninger, forventes at falde på lang sigt. Dette skyldes en gradvis mætning af markedet, da alle skovbrugspraksisser gennemføres i parkområdet, og de skovbrugsarealer, der ikke er omfattet af bæredygtighedskreditterne, gradvist falder. Desuden bliver additionalitetskriteriet stadig vanskeligere at opfylde.

Hvis dette punkt nås, vil det være et klart tegn på projektets succes, men der vil blive behov for nye mekanismer til at sikre den bæredygtige skovforvaltnings kontinuitet på lang sigt.

Det er ikke ligetil at opgøre omkostningerne til dette projekt. Design, lancering og drift af projektet har krævet fem års arbejde af parkens personale, herunder rejser og aktiviteter på stedet for at bringe skovejere og skovforvaltere om bord. Dette kan nogenlunde svare til et par hundrede tusinde euro.

Projektet "Trading Platform for Sustainability Credits" har modtaget støtte inden for det EU-finansierede Next Generation EU-projekt Green Community Garfagnana Greenland ("Garfagnanagreenland. Strategie per una comunità locale sostenibile".

Bæredygtighedskreditter er et markedsinstrument med et prisskilt knyttet til hver solgt kredit. Kreditter sælges til 33 Euro + moms hver. Da hver hektar i gennemsnit genererer 3 kreditter, er omkostningerne ca. 100 EUR/ha (+ moms). Fra projektets start i xx til august 2025 er der solgt 12.099 bæredygtighedskreditter til 50 unikke købere. Indtægterne tilbagebetales fuldt ud til skovforvaltere til nye bæredygtige skovbrugsinterventioner.

De ikke-monetære fordele ved de gennemførte løsninger er omfattende og omfatter positive resultater i forbindelse med leveringen af fem primære økosystemtjenester: CO2-opsamling og -lagring bevarelse af biodiversitet skovens turisme- og rekreative funktioner vandcyklusregulering og jordbevarelse s. Mere detaljeret er de forventede fordele

● Tilpasning til klimaændringer & amp; Afbødning:

Øge skovenes modstandsdygtighed over for klimaændringer.

Øgede kulstoflagre i skovreservoirer.

o Forbedret absorptions- og lagringskapacitet for kuldioxid.

o Beskyttelse af bebyggelser og økonomiske aktiviteter mod hydrogeologiske forstyrrelser og erosion, især under ekstreme regnskyl.

● Miljømæssige sidegevinster:

o Opretholdelse af biodiversitet, skovproduktivitet og økologiske processer.

o Oprettelse af levesteder og støtte til forskellige arter af planter, dyr og svampe (biodiversitetsbevarelse).

o Forbedret forvaltning af vandkredsløbet.

o Bevarelse af jordkvaliteten.

● Samfundsmæssige sidegevinster:

o Psykofysiske fordele ved rekreative aktiviteter i skoven (sundhed og trivsel).

Bevarelse og forbedring af skovens historiske og kulturelle funktion.

● Økonomiske sidegevinster:

o Bæredygtige skovbrugsaktiviteter, der er tilstrækkeligt rentable uden at udtømme ressourcerne.

o Mekanisme for virksomheder til at gennemføre miljømæssige, sociale, ledelsesmæssige strategier og projekter.

Høje skove vil være i stand til at genoplive træøkonomien for bygge- og papirindustrien.

o Ved at fremme rekrutteringen af skovbrugseksperter har projektet skabt kvalificeret beskæftigelse i området.

Der foreligger endnu ikke en kvantitativ analyse af disse fordele. Der er imidlertid et overvågningsinitiativ i gang for at evaluere projektresultaterne. Under alle omstændigheder er det muligt at fremhæve, at fra projektets start er det areal, der er omfattet af bæredygtig forvaltning, flyttet fra ca. 10.000 ha til 30.000 ha med stigende anmodninger fra skovejere og skovforvaltere om at deltage i projektet.

Certificeringsgruppen blev formelt oprettet i 2022 som et konsortium af skovejere under ledelse af parkmyndigheden. De opnåede deres første certificering i december 2022. Gruppen blev udvidet i 2023 og igen i 2024, hvilket bekræftede certificeringen i januar 2024. Der er ikke udtrykkeligt fastsat specifikke gennemførelsesfrister for platformen eller individuelle foranstaltninger. Projektet er i gang, og der udstedes nye certifikater hvert år.

Der er ikke fastsat en fast levetid for projektets foranstaltninger. Bæredygtig og ansvarlig skovforvaltning og levering af økosystemtjenester beskrives som igangværende aktiviteter, der har til formål at sikre fordele for "fremtidige generationer". Foranstaltningernes art, f.eks. forøgelse af biomasse, omlægning af lavskov, genplantning af skov og opretholdelse af økosystemfunktioner, indebærer en langsigtet, kontinuerlig indsats eller fordele, der varer ved i betydelige perioder.

National Park Authority of the Tuscan-Emilian Apennines

info@creditisostenibilita.it

Vejledning om CO2-kreditter, https://zeroco2.eco/en/magazine/corporate-sustainability/carbon-credits-guide/

Specifikationer for handel med bæredygtighedskreditter (på italiensk), https://creditisostenibilita.it/wp-content/uploads/2023/11/DISCIPLINARE-PER-LA-COMPRAVENDITA-CREDITI-DI-SOSTENIBILITA.pdf