Tilpasning af det transeuropæiske transportnet (TEN-T)

Det transeuropæiske transportnet (TEN-T) er en EU-politik baseret på afsnit XVI, artikel 170-172, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. TEN-T gør det muligt for det indre marked at fungere, forbinde de europæiske regioner med hinanden og forbinde Europa med andre dele af verden.

TEN-T-politikkens vigtigste EU-instrumenter er retningslinjerne, som fastsætter mål og prioriteter, og transportinfrastrukturfonden til støtte for projekter. De første retningslinjer på transportområdet blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i 1996. En omfattende gennemgang af politikken blev iværksat i 2009 og førte til en ny lovgivningsmæssig ramme, der trådte i kraft i 2014, og som fastlægger rammerne for politikudvikling på transportområdet frem til 2030/2050.

De nuværende retningslinjer blev godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU. De opfordrer til at sikre, at "modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt risikoforebyggelse og -styring fremmes i forbindelse med forberedelsen, udformningen og gennemførelsen af projekter af fælles interesse". Retningslinjerne definerer et hovedtransportnet med prioriterede korridorer, der skal udvikles gennem arbejdsplaner. Disse arbejdsplaner bør omfatte "klimaændringernes mulige indvirkning på infrastrukturen og, hvor det er relevant, foreslåede foranstaltninger til at øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer".