Regional ramme for tilpasning til klimaændringer for Middelhavets hav- og kystområder

Hovedformålet med rammen er at fastlægge en regional strategisk tilgang til at øge modstandsdygtigheden i Middelhavets og kystområdernes naturlige og socioøkonomiske systemer over for virkningerne af klimaændringer og bistå politiske beslutningstagere og interessenter på alle niveauer i Middelhavsområdet med at udvikle og gennemføre sammenhængende og effektive politikker og foranstaltninger.

Udviklingen af rammen var styret af visionen om, at hav- og kystområderne i Middelhavslandene og deres samfund senest i 2025 har øget deres modstandsdygtighed over for de negative virkninger af klimavariationer og -ændringer i forbindelse med bæredygtig udvikling. Dette skal opnås gennem fælles mål, samarbejde, solidaritet, lighed og deltagelsesbaseret forvaltning.

Rammen fokuserer i overensstemmelse med den retlige ramme, der er fastsat i protokollerne til Barcelonakonventionen, på hav- og kystmiljøet i Middelhavet. Det geografiske anvendelsesområde er Barcelonakonventionen, dvs. Middelhavet og kystområderne i de 21 lande, der grænser op til det. I rammebestemmelserne erkendes det, at klimaændringer vil have virkninger, der ikke respekterer grænserne for en kystzone, som den normalt defineres, og at der kan være behov for kysttilpasningsforanstaltninger længere inde i landet, navnlig i indre afvandingsområder.

Efter at de kontraherende parter i Barcelonakonventionen godkendte rammen på deres 19. ordinære møde (COP 19, Athen, Grækenland, februar 2016), tilbyder FN's miljø- og Middelhavshandlingsplan systemet politiske beslutningstagere og interessenter i Middelhavsområdet som en struktureret skitse til at lette identifikationen af strategiske mål, strategiske retningslinjer og prioriteter for tilpasning til klimaændringer.