Fare for naturbrande, røg og dødsfald, der kan tilskrives branden

Eksponering for røg fra naturbrande, herunder fine partikler (PM2.5), er forbundet med irritation af øjne, næse, hals og hud og en øget risiko for langsigtede negative kardiovaskulære og respiratoriske resultater. Mens den europæiske brandkontrol og -styring er blevet forbedret siden førindustrielle tider, truer øget brandfare som følge af klimaændringer og epidemiologiske og demografiske tendenser med at øge sundhedsbyrden fra skovbrandsrøg.

Denne indikator sporer den klimadrevne ændring i faren for naturbrande (Fire Weather Index), estimerer ændringer i den årlige eksponering for PM2.5 med oprindelse i naturbrande og estimerer dødsfald, der kan henføres til PM2.5 med oprindelse i naturbrande.

Forbehold

Der er i øjeblikket ingen bredt accepteret eksponeringsresponsfunktion, der er specifik for naturbrand-PM2.5. Den epidemiologiske litteratur, der forbinder røg fra naturbrande og sundhedsvirkninger, er stadig begrænset, navnlig for europæiske befolkninger, og metoderne til vurdering af eksponering varierer mellem undersøgelserne. Den eksponeringsresponsfunktion, der anvendes i indikatoren, forudsætter et tilsvarende toksicitets- og eksponeringsområde for naturbrande PM2.5 og PM2.5 fra andre kilder. Indikatoren bruger satellitmålinger til at bestemme PM2.5-koncentrationer under hensyntagen til hele den vertikale atmosfæriske kolonne, mens PM2.5 overvejende er sundhedsskadelig ved jordoverfladen. Eksponering for andre forurenende stoffer fra naturbrande, herunder PM10, er ikke medtaget i indikatoren. Datasættet for PM2.5 og GEOSTAT-populationsnettene for Europa, der blev anvendt til at beregne eksponeringen for PM2.5, var begrænsede, og der forelå derfor først skøn fra 2003. Desuden varierer antallet af lande, der indgår i skønnet, fra år til år på grund af tilgængeligheden af ugentlige dødelighedsdata.