Energiforbrug til tilpasning (EnergyA)

Energi er ikke kun den sædvanlige mistænkte, der normalt udpeges som den største synder bag klimaændringerne. Det er også afgørende for tilpasningen til klimaændringerne, hvilket indebærer, at temperatur- og fugtighedsændringer kan bidrage yderligere til at øge energibehovet, hovedsagelig gennem en betydelig udvidelse af kølebehovet.

Mere energi kan betyde flere emissioner og højere energipriser med potentielt negative konsekvenser for fattige husholdninger og den økonomiske konkurrenceevne. Men i dag ved vi stadig ikke, om disse konsekvenser kan hindre fremskridt i retning af bæredygtighed og dekarbonisering.

EnergyA har til formål at forbedre vores forståelse af, hvordan energi og energitjenester kan bruges af husholdninger og industrier til at tilpasse sig den risiko, som klimaændringerne udgør. Konkret vil projektet udvikle en tværfaglig og skalerbar forskningsramme, der integrerer data og metoder fra økonomi med geografi, klimavidenskab og integreret vurderingsmodellering for at give ny viden om heterogenitet i energiforbruget på tværs af lande, sektorer, socioøkonomiske forhold og indkomstgrupper og vurdere de brede konsekvenser, tilpasningsdrevet energiforbrug kan have på økonomien, miljøet og velfærden. Den vigtigste nyhed i EnergyA er at forbinde energistatistik og energiundersøgelsesdata med data med høj rumlig opløsning fra klimavidenskab og telemåling, herunder højopløselige geodata om meteorologi, befolknings- og økonomisk aktivitetsfordeling, elektrificering og det byggede miljø.

Den underliggende idé bag dette projekt er, at tilpasning er en af de største globale udfordringer i vores århundrede, og energi er en afgørende muliggørende faktor. Men hvor meget energi har vi brug for? Hvor kan der opstå tilpasningshotspots? Vil stigende energibehov forværre fattigdommen? ENERGYA-projektet vil beskæftige sig med disse spørgsmål gennem et tretrins undersøgelsesprogram.

• Analysere historiske data om energiforbrug i forhold til klima og vejr. Projektet vil kombinere subnationale statistikker og undersøgelser om energiforbrug med geografiske data med høj opløsning, herunder klimavariabler, for at udvide viden til fire vigtige vækstøkonomier, Brasilien, Indien, Indonesien og Mexico, og for at gå videre end boligsektoren.
• Udvikle fremtidige scenarier for klimabetinget energiefterspørgsel på globalt plan på grundlag af dokumentation fra fortiden.  Projektet vil tilvejebringe dette manglende element ved at kombinere de empiriske beviser baseret på historiske data med de nye scenarier for klima-, BNP-, befolknings- og urbaniseringsscenarier, som forskningsmodelleringssamfundet er ved at færdiggøre.
• Vurdere de miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser under en række usikre alternative futures. For at forstå de socioøkonomiske og miljømæssige konsekvenser af fremtidige energibehov vil dette projekt belyse de fordelingsmæssige konsekvenser af tilpasning for at fremhæve potentielt regressive konsekvenser.