European Union flag

Beskrivelse

Hyppigheden og de økonomiske skader som følge af naturkatastrofer er steget i Europa. Tabene forventes fortsat at stige som følge af bymæssige og økonomiske aktiviteter og klimaændringer. Katastroferisikoreduktion (DRR) er nødvendig for at reducere risikoen fra naturkatastrofer. Risikoreduktion er imidlertid en kompleks opgave, der involverer mange aktører og ofte går på tværs af sektorer og geografiske skalaer. ENHANCE havde til formål at udvikle og analysere nye metoder til at øge samfundets modstandsdygtighed over for katastrofale virkninger af naturkatastrofer.

Som følge heraf anbefaler ENHANCE-projektet (nye) multisektorielle partnerskaber (MSP'er) til forvaltning af katastrofeforebyggelse baseret på 10 casestudier. MSP'er involverer en blanding af partnere fra den offentlige og private sektor og civilsamfundsorganisationer. Projektresultaterne viser, at maritim fysisk planlægning har potentiale til at forbedre katastroferisikostyringen betydeligt. Ved hjælp af "kapitaltilgangen" blev MFP'erne vurderet med hensyn til deres sundhedstilstand i forbindelse med naturkatastrofer, hvilket resulterede i følgende generelle anbefalinger, der støtter UNISDR Sendairammen for katastrofeforebyggelse og UNFCCC's drøftelser om tab og skader.

Risikovurdering:

  • Der bør tages hensyn til ekstreme risici og økonomiske skader i internationale risikoreduktions- og risikofinansieringsinitiativer. Dette understøtter både Sendairammen som UNFCCC's tilgang til tab og skader.
  • Pålidelige og nøjagtige risikooplysninger er afgørende for en velfungerende maritim fysisk planlægning. Til dette formål er tilgængeligheden af empiriske tabsdata bydende nødvendig, og der er behov for en samordnet indsats for at offentliggøre sådanne data.
  • Metoder til risikovurdering af ekstremer gennem analyse af ekstremværdier og fælles sandsynlighedsfordelinger (Copula's) øger i væsentlig grad pålideligheden af risikoscenarier.
  • Indirekte økonomiske virkninger af katastrofer i områder, der ikke er direkte berørt, men som er knyttet til katastrofeområdet gennem levering af varer og tjenesteydelser, kan udgøre op til 40 % af de samlede skader. Der er behov for mere forskning for yderligere at vurdere tilpasningsmulighederne for at mindske denne risiko.

Opfattelse og adfærd:

  • Risikoopfattelse er en vigtig drivkraft for katastrofeforebyggelse. Risikoopfattelsen påvirkes i høj grad af faktorer såsom: erfaringer med tidligere katastrofer, økonomiske incitamenter og socioøkonomiske forhold for enkeltpersoner.
  • Ved bedre at målrette husholdningernes individuelle adfærd mod katastroferisikoreduktion gennem f.eks. kommunikation og tilvejebringelse af finansielle incitamenter såsom fradragsberettigede forsikringer kan risikoreduktionen forbedres med op til 35 %.
  • EU-regulering såsom oversvømmelsesdirektivet bør give husholdningerne flere incitamenter og aktivere det enorme potentiale i katastrofeforebyggelse gennem enkeltpersoner.
  • Forsikringsordninger bør knyttes bedre til EU-lovgivningen (oversvømmelsesdirektivet, Solvens II, EU's Solidaritetsfond), da de allerede har tætte forbindelser til de enkelte husholdninger og kan stimulere katastrofeforebyggelse på lokalt plan.
  • Til dette formål har vi brug for en bedre forståelse af den enkeltes opfattelse af og adfærd over for katastroferisici. Agent baserede modeller er kraftfulde værktøjer til at simulere effekter fra menneskelig adfærd på DRR

Forsikring & Økonomiske instrumenter:

  • Risikooverførselsordninger såsom forsikring og EU's solidaritetsfond er kun levedygtige i fremtiden med en betydelig stigning i de fysiske beskyttelsesforanstaltninger
  • Uden katastroferisikoreduktion kan præmierne for f.eks. oversvømmelsesforsikring i flere EU-lande såsom Tyskland og Frankrig stige op til 120 %.

Katastrofeforebyggelse/-tilpasning

  • Foranstaltninger til nedbringelse af katastroferisici kan mindske risikoen betydeligt. Der er behov for en større indsats for at inddrage de enkelte husstande.
  • Tilpasnings-/DRR-indsatsen bør omfatte hele området: fra varslingssystemer, beskyttelse til fysisk planlægning.

Projektinformation

Føre

Institute for Environmental Studies, VU University Amsterdam - NL

Partnere

Institute for Environmental Studies, VU University Amsterdam - NL
Fondazione Eni Enrico Mattei - IT
Helmholtz- Zentrum Geesthacht, Zentrum für Material-und Küstenforschung - DE
International Institute for Applied Systems Analysis - AT
London School of Economics and Political Science - UK
The United Nations Office for Disaster Risk Reduction - CH
Université catholique de Louvain - BE
European Business and Innovation Centre Network / ARCTIK - BE
Instituto de Ingeniería del Agua y Medio Ambiente, Universitat Politècnica de València - ES
Environmental Change Institute, University of Oxford - UK
HKV Consultants - NL
Joint Research Centre, European Commission - EU
Instituto Superior de Agronomia, Universidade Técnica de Lisboa - PT
Academia de Studii Economice din Bucaresti - RO
University of Iceland - IS
Institute for Earth and Environmental Science, Universitaet Potsdam - DE
ClimateWise - UK
Willis Research Network - UK
Empresa Mixta Valenciana de Aguas S.A. - ES
OpenTrack Railway Technology Gmbh - AT
Perspectives GmbH - DE
Agenzia Regionale Prevenzione e Ambiente dell’ Emilia-Romagna - IT
Wadden Sea Forum e.V. - DE
Metacortex S.A. – PT

Finansieringskilde

EU FP7 - grant agreement No 308438

Referenceoplysninger

Websites:

Udgivet i Climate-ADAPT: Apr 12, 2025

Language preference detected

Do you want to see the page translated into ?

Exclusion of liability
This translation is generated by eTranslation, a machine translation tool provided by the European Commission.