Tilpasning til de sundhedsmæssige virkninger af klimaændringerne i Europa

De vigtigste indvirkninger på sundheden i Europa skyldes varme og hedebølger, skiftende mønstre for smitsomme og vektorbårne sygdomme og ekstreme katastrofer som oversvømmelser og brande. I denne udtalelse redegøres der for udfordringerne for sundhedssektoren som følge af behovet for tilpasning til de øgede risici som følge af klimaændringer, og der fremsættes anbefalinger med henblik på at styrke modstandsdygtigheden i sundhedssektoren i Europa i lyset af virkningerne af klimaændringerne. 

Klimaændringerne har allerede mange negative konsekvenser for sundheden, som vil blive værre med de uundgåelige temperaturstigninger. F.eks. kan antallet af årlige dødsfald som følge af ekstrem varme stige fra 2.700 dødsfald om året i dag til ca. 30.000-50.000 i 2050 med en global opvarmning på henholdsvis 1,5 °C og 2 °C, forudsat at den nuværende sårbarhed over for varme og uden yderligere tilpasningsforanstaltninger. Derfor skal sundhed integreres solidt i tilpasningen til klimaændringerne.

Inden for folkesundhedspolitikken har EU hovedsagelig støttekompetencer, selv om det har et stærkere mandat i tilfælde af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler. Gennem arbejdet i Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og Copernicus' klimaændringstjeneste (C3S) er der gjort visse fremskridt med hensyn til at integrere klimaskabte trusler (såsom klimafølsomme vektorbårne infektionssygdomme eller ekstreme vejrforhold) i EU's fælles system for epidemiologisk overvågning, overvågning, tidlig varsling, beredskabs- og indsatsplanlægning.

På grundlag af en sammenfatning af videnskabelig dokumentation, herunder eksperthøringer, har denne uafhængige videnskabelige udtalelse til formål at danne grundlag for EU's nye tilpasningsstrategi og EU's sundhedspolitikker med anbefalinger, der har til formål at begrænse risici som følge af klimarelaterede sundhedsvirkninger.

Der fremsættes tre hovedanbefalinger:

1. Integrere menneskers sundhed i alle politikker for tilpasning til klimaændringer på tværs af alle sektorer og forvaltningsniveauer.
2. Støtte sundhedssektorens kapacitet og beredskab som led i bredere katastrofe- og katastroferisikostrategier, herunder overvågning, overvågning og vurdering.
3. Udforme politikker til støtte for de mest sårbare sociale grupper og geografiske områder.