Fremme af sundhed som en central del af klimaændringspolitikken og kommunikationen

Artiklen, der blev offentliggjort i The Lancet Planetary Health, slår til lyd for, hvordan truslen mod menneskers sundhed fra klimaændringer skal gives større politisk opmærksomhed og være kernen i de globale klimaforhandlinger. Der er et hurtigt voksende videnskabeligt evidensgrundlag for klimaændringernes skadelige virkninger på sundheden. De udfordringer, som klimaændringerne udgør for samfundene, er dog typisk blevet håndteret af aktører med fokus på energi og miljø, som måske ikke har tilstrækkelig viden til at vurdere og tackle de sundhedsmæssige aspekter af klimaændringerne. Sundhedsministerierne er for nylig begyndt at tage fat på problemet, men det har ofte været begrænset til bæredygtige sundhedssystemer uden hensyntagen til de bredere sidegevinster ved tilpasnings- og afbødningsforanstaltninger. En bedre forståelse af sundhedens universelle værdi er nødvendig for at udvikle en tværsektoriel tilgang til hele samfundet, der tager hensyn til sammenhængen mellem klima og sundhed.
Der opstår to spørgsmål: 1) hvad hindrer en sundhedsmæssig ramme for de klimapolitiske drøftelser (dvs. håndtering af emnet), og 2) hvad forhindrer, at politiske drøftelser omsættes til politiske forpligtelser og tiltag (dvs. udvikling og gennemførelse af løsninger)? Spørgsmålene vedrører kvantificeringen af virkningerne i form af økonomiske fordele, manglende hensyntagen til sundhedens tværsektorielle karakter og kløften mellem videnskabsfolk og politiske beslutningstagere. For at afhjælpe denne manglende sammenhæng mellem videnskab og politik kan forskersamfundet gøre mere for at formidle resultaterne på en tilgængelig måde til de politiske beslutningstagere, katalysere nye former for engagement i grænsefladerne mellem videnskab og politik, vurdere gennemførelsen af løsninger og rådgive om ansvarlighed. 

2. Fylde huller i viden med forskning
3. Sammenfatning af forskningsresultater 
4. Forbedring af evalueringen af sundhedsvirkningerne af foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer
5. Effektiv kommunikation om sundhedsrisici og bekæmpelse af misinformation
6. Identificering og gennemførelse af videnskabens rolle med hensyn til at støtte den som et offentligt gode, der kan danne grundlag for politik og praksis