Budapesterklæringen: fremskyndelse af indsatsen for sundere mennesker, en blomstrende planet og en bæredygtig fremtid

Budapesterklæringen, der blev vedtaget den 6. juli 2023 af sundheds- og miljøministrene fra landene i WHO's europæiske region, indeholder politiske tilsagn og foranstaltninger til håndtering af de sundhedsrisici, der er forbundet med den tredobbelte krise med klimaændringer, forurening og tab af biodiversitet sammen med — og i forbindelse med — genopretningen efter covid-19. Erklæringen prioriterer en hurtig og vidtrækkende indsats over for sundhedsudfordringer i forbindelse med denne tredobbelte krise og har til formål at fremskynde den retfærdige omstilling til modstandsdygtige, sunde, retfærdige og bæredygtige samfund. Med vedtagelsen af Budapesterklæringen har landene forpligtet sig til at bekæmpe forurening og klimaændringer, sikre, at alle har adgang til rent vand, sanitet og hygiejne, integrere natur- og biodiversitetshensyn i politikkerne og fremme et rent, sikkert og sundt bebygget miljø. Yderligere forpligtelser var rettet mod sundhedssystemerne.

Erklæringen fremmer sundhedssektorens engagement i klimaændringer og argumenterer for sundhed i den klimapolitiske beslutningsproces. Med hensyn til tilpasningspolitikken er en central forpligtelse udvikling, ajourføring og gennemførelse af nationale tilpasningsplaner på sundhedsområdet, enten som selvstændige dokumenter eller som led i en bredere national tilpasningsplanlægningsindsats. For at støtte landenes gennemførelseskapacitet har erklæringen også til formål at styrke regeringsførelse, investeringer i menneskelige ressourcer og generering af viden og handlingsværktøjer. Det understreger også styrkelsen af ungdomsorganisationer for at gøre deres handlinger mere relevante i politikudformning og gennemførelse. Køreplanen for sundere mennesker, en blomstrende planet og en bæredygtig fremtid 2023-2030 er en integreret del af erklæringen og beskriver en række foranstaltninger til at fremskynde de nødvendige omstillinger. For at fremskynde gennemførelsen af forpligtelserne blev partnerskaberne under den europæiske miljø- og sundhedsproces (EHP) lanceret som en ny handlingsorienteret mekanisme. Den har til formål at samle lande og partnere med en fælles interesse inden for et specifikt tematisk område med henblik på at samarbejde om fælles projekter og aktiviteter. Der blev iværksat fire EHP-partnerskaber med fokus på klimaindsatsen i sundhedssektoren, ungdomssamarbejde, bioovervågning af mennesker og sund mobilitet.  Partnerskabet for klimaindsatsen i sundhedssektoren har til formål at skabe et regionalt praksisfællesskab til udveksling af tilgange, erfaringer og forskning, efterhånden som landene kortlægger veje og løsninger til udvikling af klimarobuste, kulstoffattige og miljømæssigt bæredygtige sundhedssystemer.