Klimaangst

Klimaangst er et aspekt af det bredere fænomen økoangst: Det omfatter udfordrende følelser, der opleves i betydelig grad på grund af miljøproblemer og de trusler, de udgør. I større skala er både økoangst og klimaangst komponenter i et fænomen, hvor verdens tilstand (dvs. de såkaldte makrosociale faktorer) påvirker vores mentale sundhed. 

Klimaangst kan være et problem, hvis det er så intenst, at en person kan komme lammet, men klimaangst er ikke primært en sygdom. I stedet er det en forståelig reaktion på omfanget af de miljøproblemer, der omgiver os. Klimaangst kan ofte også være en vigtig ressource, men det indebærer, at en person sammen med andre finder a) tilstrækkelig tid og plads til at håndtere deres følelser og b) tilstrækkelig konstruktiv aktivitet til at hjælpe med at afbøde klimaændringerne.

Rapporten placerer klimaangst som en af de sundhedsmæssige virkninger af klimaændringer (kapitel 2). To centrale psykologiske udfordringer og opgaver (kapitel 3) er a) tilpasning til skiftende omstændigheder, dvs. remaining functional, og b) accept af ens eget etiske ansvar og opretholdelse af et sundt perspektiv, dvs. at leve med ambivalens. Rapporten offentliggør for første gang på finsk en gennemgang af de forskellige symptomer på klimaangst med henvisning til internationale undersøgelser (kapitel 4). Symptomerne kan placeres på en skala fra den mildeste til den mest alvorlige, og de kan også manifestere sig som psykofysiske symptomer. Det, der gør det sværere at identificere symptomerne, er, at de er flerdimensionelle (klimaændringer påvirker næsten alt). Socialt pres, der vedrører klimaændringer, påvirker også dette.

Kapitel 5 omhandler sårbarheder og den sociale konteksts rolle i håndteringen af klimaændringer. Kapitlet indeholder en liste over personer, der er særligt sårbare, og livssituationer, der skaber sårbarheder. Nogle af disse grupper af mennesker identificerer sig med klimaangst (f.eks. unge), og nogle (f.eks. landmænd) oplever symptomer i forbindelse med fænomenet, men kalder det noget andet.

Det sjette kapitel rejser spørgsmålet om vigtigheden af at opleve, at livet er meningsfuldt, når man beskæftiger sig med klimaangst (betyder fokuseret coping, eksistentiel velvære). Kapitel 7 diskuterer de forskellige følelser, såsom sorg, frygt og skyld, som muligvis kan relateres til klimaangst. Klimaangst kan også gribes an ud fra et chok- og traumeperspektiv. Følelsesmæssige færdigheder og mentale sundhedsfærdigheder kan hjælpe, når man beskæftiger sig med klimaangst. Rapporten understreger også, at stærke følelser kan være en stærk ressource.

Kapitel 8 giver et omfattende overblik over de forskellige initiativer og ressourcematerialer, der er udviklet i de seneste år til at håndtere klimaangst, både internationalt og i Finland. Der fokuseres på initiativer i den tredje sektor. Grundlæggende formater omfatter a) selvhjælps- og supportmaterialer, b) gruppeaktiviteter, c) arrangementer og d) peer support. Rapporten ser bredt på de ressourcer og initiativer, der er skabt i f.eks. Australia og Det Forenede Kongerige. Ud over psykologorganisationernes initiativerdrøftes også initiativer, der er skabt af miljøorganisationer, økopsykologer, kunstnere og miljøundervisere.