Kystzoner. Politiske alternativer påvirker de europæiske kystzoner. 2000-2050

Denne rapport præsenterer resultaterne af anvendelsen af EUClueScanner*-arealanvendelsesmodellen til simulering af to politiske alternativer, der er relevante for integreret kystzoneforvaltning i Europa. Mulighederne "Ukontrolleret" og "Bæredygtig" er blevet sammenlignet med en tredje neutral udvikling udledt af SRES-scenarie B1. Modellen er blevet kørt med gennemførelse af den geografiske opløsning på 1 km, konfigurationen med 10 arealanvendelsesklasser, for perioden 2000‐2050. Et sæt indikatorer er derefter blevet beregnet på grundlag af de fremskrevne europæiske arealanvendelseskort. Navnlig anses væksten i bebyggede områder for at være den vigtigste målestok for vurderingen af presset på kystzonerne. Andelen af bebyggede områder i kystområderne er næsten dobbelt så stor som på EU's samlede kontinentale overflade. Ifølge resultaterne af simuleringerne ser denne tendens ud til at holde i fremtiden. Forskellen mellem de to politiske alternativer kan observeres både for hele Europa og kun for kystzonerne, men i sidstnævnte tilfælde er forskellen mere tydelig. For hele EU-27's område er stigningen i bebyggede områder for det ukontrollerede politiske alternativ mellem 2000 og 2050 7,49 procentpoint højere end stigningen under det bæredygtige politiske alternativ. Når der kun tages hensyn til kystzonerne – som defineret i denne rapport – er stigningen i bebyggede områder 7,85 procentpoint højere under det ukontrollerede end i det bæredygtige politiske alternativ. Kystzoner er således mere tilbøjelige til at lide under miljøvirkninger som følge af den stigende andel af bebygget jord i Europa. Dette er endnu mere relevant, hvis vi overvejer kystzonernes iboende sårbarhed. Forskellen mellem de to politiske alternativer medfører modsatrettede miljøvirkninger. Under det ukontrollerede politiske alternativ er en større andel af bebyggede områder derfor udsat for kysterosion og kystoversvømmelser, hvilket har flere potentielle aktiver i fare (dvs. sociale og økonomiske tab). Stigningen i bebygget jord indebærer vækst af uigennemtrængelige overflader. Dette har konsekvenser på mange områder: Med hensyn til vandkredsløbet har vandbindingen tendens til at falde, og risikoen for oversvømmelser i kystområder er potentielt højere. Et højere bebygget pres kan også føre til overudnyttelse af naturressourcer (f.eks. vandknaphed, tab af jord af høj værdi) og øget forurening. Forskellen mellem de to politiske alternativer er ikke kun kvantitativ, men vedrører også det deraf følgende rumlige mønster: Dette er betydeligt mere spredt i det ukontrollerede område, hvilket potentielt kan øge landskabsfragmenteringen og tabet af levesteder og bidrage til et fald i biodiversiteten. Afslutningsvis giver rapporten nyttige oplysninger om den fremtidige potentielle udvikling i arealanvendelsen i de europæiske kystområder og de dermed forbundne konsekvenser med hensyn til sårbarhed i kystområderne. Disse oplysninger kan integreres i vurderingen af kysternes sårbarhed over for klimaændringer for at tage behørigt hensyn til variationen i andre væsentlige drivkræfter.