Kystzoner. Politiske alternativer påvirker de europæiske kystområder. 2000-2050

Denne rapport præsenterer resultaterne af anvendelsen af EUClueScanner*-arealanvendelsesmodellen til simulering af to politikalternativer, der er relevante for integreret kystzoneforvaltning i Europa. Mulighederne "Ukontrolleret" og "Bæredygtig" er blevet sammenlignet med en tredje neutral udvikling udledt af SRES-scenarie B1. Modellen er blevet gennemført ved at gennemføre den rumlige opløsning på 1‐km, konfigurationen af 10 arealanvendelsesklasser, for perioden 2000‐2050. Der er derefter beregnet et sæt indikatorer på grundlag af de planlagte europæiske kort over arealanvendelse. Navnlig er væksten i bebyggede områder taget som den vigtigste målestok for vurderingen af presset på kystzonerne. Andelen af bebyggede områder i kystområderne er næsten dobbelt så stor som på EU's samlede kontinentale område. Ifølge resultaterne af simuleringerne ser denne tendens ud til at holde i fremtiden. Forskellen mellem de to politiske alternativer kan observeres både for hele Europa og kun for kystzonerne, men i sidstnævnte tilfælde er forskellen mere tydelig. For hele EU-27's område er stigningen i bebyggede områder for det ukontrollerede politiske alternativ mellem 2000 og 2050 7,49 procentpoint højere end stigningen under det bæredygtige politiske alternativ. Hvis der kun tages hensyn til kystzonerne — som defineret i forbindelse med denne rapport — er stigningen i bebyggelsen 7,85 procentpoint højere under det ukontrollerede end i det bæredygtige politikalternativ. Kystzoner er således mere tilbøjelige til at lide under miljøvirkninger som følge af de stigende andele af bebygget jord i Europa. Dette er endnu mere relevant, hvis vi tager kystzonernes iboende sårbarhed i betragtning. Forskellen mellem de to politiske alternativer medfører modsatrettede miljøvirkninger. I henhold til det ukontrollerede politiske alternativ er en større andel af bebyggede områder derfor udsat for kysterosion og oversvømmelser i kystområder, hvilket har som følge heraf flere potentielle aktiver i fare (dvs. sociale og økonomiske tab). Stigningen i bebyggede arealer indebærer vækst af uigennemtrængelige overflader. Dette har konsekvenser på mange områder: Med hensyn til vandkredsløbet er der en tendens til, at vandbindingen falder, og risikoen for oversvømmelser ved kysterne er potentielt højere. Et højere bebygget pres kan også føre til overudnyttelse af naturressourcer (f.eks. vandknaphed, tab af jord af høj værdi) og en stigning i forureningen. Forskellen mellem de to politiske alternativer er ikke kun kvantitativ, men tager også hensyn til det deraf følgende geografiske mønster: Dette er betydeligt mere spredt i det ukontrollerede område, hvilket potentielt øger fragmenteringen af landskabet og tabet af levesteder og bidrager til et fald i biodiversiteten. Det kan konkluderes, at rapporten indeholder nyttige oplysninger om den fremtidige potentielle udvikling i arealanvendelsen i de europæiske kystområder og de dermed forbundne konsekvenser med hensyn til kystområdernes sårbarhed. Disse oplysninger kan integreres i vurderingen af kystområdernes sårbarhed over for klimaændringer for at tage behørigt hensyn til variationen i andre væsentlige drivkræfter.