Fastlæggelse af tilpasningsbehov, optælling af tilpasningsfinansiering og mulighedsskabende foranstaltninger på nationalt og europæisk plan

Rapporten analyserer i detaljer, hvordan tilpasningsbudgetter spores både på EU-plan og i nationale politikdokumenter. Der lægges særlig vægt på Europa-Kommissionens anvendelse af klimakoefficienter til at kvantificere budgetposternes klimarelaterede orientering. Selv om denne metode forsøger at vise udgifternes relevans med hensyn til klimamålene, har den mødt kritik, da den ofte ikke klart adskiller de specifikke forskelle mellem tilpasnings- og modvirkningsmålene. Forskellene i budgettering og udfordringerne ved klart at tildele midler til tilpasningsforanstaltninger i forhold til afbødende foranstaltninger drøftes i detaljer og gennemgås kritisk.

Rapporten går nærmere ind på støtteaktiviteter, der anses for at være afgørende for at nå klimatilpasningsmålene. Disse aktiviteter bør direkte støtte andre foranstaltninger og dermed yde et væsentligt bidrag. I rapporten drøftes forskellige definitioner og fortolkninger af støtteaktiviteter og vurderingen heraf i forbindelse med EU-klassificeringssystemet.

I rapportens sidste del diskuteres de potentielle risici ved dobbelttælling i systemerne til registrering af tilpasningsomkostninger. Den forklarer, hvordan sådanne risici kan afbødes gennem forbedrede metoder til dataindsamling og -behandling. Rapporten behandler også spørgsmålet om fejltilpasning, hvor tilpasningsforanstaltninger paradoksalt nok kan øge sårbarheden over for klimapåvirkninger. Rapporten præsenterer strategier for at undgå fejltilpasning og fremme reel modstandsdygtighed over for klimaændringer gennem fleksible og tilpasningsdygtige foranstaltninger.

Samlet set indeholder rapporten en kritisk og tilbundsgående analyse af den nuværende finansierings- og gennemførelsespraksis for klimatilpasningsforanstaltninger i Europa og indeholder strategiske anbefalinger til optimering af disse processer.