EU's strategi for grøn infrastruktur

EU's strategi for grøn infrastruktur (2013) fremmer beskyttelse, genopretning, oprettelse og forbedring af grøn infrastruktur. Strategien viser, hvordan grøn infrastruktur og naturlige løsninger kan give økologiske, økonomiske og sociale fordele på forskellige EU-politikområder. Dette omfatter EU's klimaændrings- og tilpasningspolitik, bl.a. den fælles landbrugspolitik, EU's hav- og fiskeripolitik, katastroferisikostyring, EU's by-, vand-, sundheds-, energi- og transportpolitik. Når grøn infrastruktur udgør et alternativ til grå foranstaltninger, bør den grønne løsning godkendes eller etableres som et supplement.

Strategien for geografiske betegnelser fastsætter fire prioriterede arbejdsområder:

1. fremme af grøn infrastruktur på de vigtigste politikområder
2. forbedring af informationen, styrkelse af videnbasen og fremme af innovation
3. forbedring af adgangen til finansiering
4. bidrage til udviklingen af GI-projekter på EU-plan.

Desuden skal grøn infrastruktur og grønne korridorer støttes på en høj geografisk komponent og bør ikke ende ved territoriale grænseovergange. Derfor er udviklingen af et transeuropæisk net for grøn infrastruktur i Europa et andet mål i strategien.

Strategien for geografiske betegnelser blev vedtaget i 2013. Siden da har Kommissionen udstukket retningslinjer for gennemførelsen af strategiernes mål og evalueret gennemførelsen.

I 2015 blev rapporten Supporting the Implementation of Green Infrastructure (2015) offentliggjort, som indeholder en generel henstilling om, hvordan grøn infrastruktur kan fremmes, samt specifikke landespecifikke og sektorspecifikke faktablade (bilag 1).

I 2019 offentliggjorde Kommissionen et vejledende dokument og to revisionsrapporter om fremskridtene med gennemførelsen.

EU's vejledning om en strategisk ramme for yderligere støtte til udbredelsen af grøn og blå infrastruktur på EU-plan (2019) fokuserer på vejledning i opskalering af investeringer i projekter vedrørende geografiske betegnelser på EU-plan. Støtteværktøjer og -instrumenter præsenteres og forklares, herunder i) finansieringsinstrumenter til støtte for strategiske investeringer i GI-projekter på EU-plan, ii) prioriterede handlingsrammer (som er planlægningsværktøjer, der specificerer finansieringsbehovene for gennemførelsen af Natura 2000 og geografiske betegnelser) og iii) videnskabelige eller tekniske værktøjer såsom EU-initiativet om kortlægning og vurdering af økosystemer og deres tjenester (MAES) og værktøjer til geografiske informationssystemer (GIS). Mere detaljerede oplysninger om eksisterende EU-finansieringskilder, sidegevinster og flere relevante casestudier findes i bilaget til vejledningen.

De to revisionsrapporter ser på de fremskridt, der er gjort med udviklingen af grøn infrastruktur, og de udfordringer, der er opstået i forbindelse med gennemførelsen af de fire prioriterede arbejdsområder i EU's strategi for grøn infrastruktur (se ovenfor).  Gennemgangen af fremskridtene med gennemførelsen af EU's strategi for grøn infrastruktur (2019) opsummerer de samlede indhøstede erfaringer og fremsætter anbefalinger til fremtidige tiltag. Rapporten Yderligere oplysninger om gennemgangen af gennemførelsen af EU's strategi for grøn infrastruktur (2019) indeholder yderligere oplysninger om integration af grøn infrastruktur i andre EU-politikker og gennemførelsen i EU's medlemsstater.

Med hensyn til tilpasning til klimaændringer og EU's klimatilpasningspolitik bemærkes det i revisionsrapporterne, at grøn infrastruktur og økosystembaserede løsninger bliver stadig vigtigere og accepteret. Begge begreber behandles specifikt i EU's strategi for tilpasning til klimaændringer (COM(2013) 216), og grøn infrastruktur omtales som en del af flere strategiske tiltag. På internationalt plan understreger konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) gentagne gange fordelene ved grøn infrastruktur og økosystembaserede løsninger i forbindelse med klimaændringer og tilpasning. Overordnet set har EU's strategi for geografiske betegnelser med succes støttet bevidstgørelse og gennemførelse af geografiske betegnelser på mange områder. Rapporterne fremhæver flere eksempler på god praksis for integrering af grøn infrastruktur i forskellige EU-politikker, projekter og aktiviteter vedrørende grøn infrastruktur i EU's medlemsstater.

Begge revisionsrapporter konkluderer, at der er sket meget i de seneste par år, men der er stadig et stort potentiale for, at der skal gøres mere. Det anbefales, at der lægges større vægt på de økonomiske, sociale og andre sidegevinster, der opstår som følge af grøn infrastruktur og økosystembaserede løsninger. Der er stadig potentiale til at videreudvikle dette og styrke en effektiv integration af grøn infrastruktur i relevante EU-politikker og -lovgivning.