Skovbaseret modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i Europa – Fra videnskab til politik

Skove og træprodukter er en del af sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), som i EU fjerner ca. 10 % af Den Europæiske Unions samlede drivhusgasemissioner, i øjeblikket 256 mio. ton CO2-ækvivalenter om året. Ifølge Europa-Kommissionens foreslåede politiske mål skal sektoren desuden fjerne ca. 50 mio. ton CO2-ækvivalenter om året senest i 2030 og 170 mio. ton CO2-ækvivalenter om året senest i 2050. På grundlag af en gennemgang af den videnskabelige litteratur viser den nye Fra videnskab til politik-undersøgelse, at det kombinerede yderligere afbødningspotentiale fra undgået skovrydning, skovrejsning/genplantning af skov, ændringer i anvendelsen af træ og kaskadeanvendelse er op til 72 mio. ton CO2-ækvivalenter/år i 2050 i EU. Dette kan stige til 125 mio. ton CO2-ækvivalenter om året, når det kombineres med skovbevaringsaktiviteter, 138 mio. ton CO2-ækvivalenter om året, når det kombineres med anden aktiv skovforvaltning, eller 143 mio. ton CO2-ækvivalenter om året, når det kombineres med faldende skovhugst.

Skovenes evne til at fjerne CO2 påvirkes imidlertid af klimaændringerne, fordi det både kan øge og mindske kulstoflagringen i skove og træprodukter. Desuden foreligger der i øjeblikket kun begrænsede oplysninger om de dermed forbundne omkostninger og gennemførligheden af at realisere det skovbaserede modvirkningspotentiale, og der hersker en høj grad af usikkerhed.

I denne undersøgelse undersøges det, hvordan bidraget fra skovbaserede modvirkningsforanstaltninger kan maksimeres, og det anbefales, at der anlægges en holistisk tilgang. Flere skovbaserede afbødningsaktiviteter bør kombineres for at maksimere virkningen og fremme synergier, interaktioner, sidegevinster og regional anvendelighed.