Klimaændringernes indvirkning på sundheden i Det Forenede Kongerige (2023)

Denne rapport giver et omfattende og autoritativt resumé af den videnskabelige dokumentation om klimaændringernes sundhedsmæssige virkninger, potentielle konsekvenser for folkesundheden og mangler i dokumentationen. Det er den fjerde rapport om klimaændringer og sundhed efter tidligere rapporter, der blev offentliggjort i 2002, 2008 og 2012. Rapporten tjener som evidensgrundlag for de forskelligartede og væsentlige sundhedstrusler fra klimaændringer. Selv om mange risici – ved lave opvarmningsniveauer – kan forebygges, finder udvalget, at kendskabet til effektive interventionsforanstaltninger er ufuldstændigt.

Vigtige sundhedstrusler i Det Forenede Kongerige stammer fra varme, smitsomme sygdomme, vandrelaterede og indirekte virkninger. Ekstrem varme kan føre til 10.000 dødsfald om året blandt den aldrende befolkning i 2050'erne under et højopvarmningsscenarie uden tilpasning. Etablering af Aedes albopictus og spredning af Culex-myg kan forårsage overførsel af vektorbårne sygdomme inde i landet. Ændrede nedbørsmønstre vil øge risikoen for oversvømmelser, hvilket især vil påvirke den mentale sundhed. Klimaændringerne vil også påvirke fødevareforsyningen, navnlig til nærende fødevarer som frisk frugt og grøntsager, og dermed menneskers sundhed. Sundhedsrisici er allerede tydelige og vil vokse og udvide sig med progressiv opvarmning. Eksisterende og fremtidige risici er desuden ikke ligeligt fordelt mellem samfundet.

Rapporten beskriver win-win-strategier, herunder naturbaserede løsninger, reduktion af eksisterende uligheder på sundhedsområdet, støtte til adfærdsmæssige omstillinger, støtte til sårbare befolkningsgrupper, integrering af sundhed i klimaplanlægningen og integrering af klimaet i folkesundhedspraksis. Der er også bredere sundhedsmæssige fordele ved afbødnings- og tilpasningsforanstaltninger såsom reduceret luftforurening, sikrere og sundere hjem, skyggebeskyttelse mod varme, grønne områder for mental sundhed, sunde adfærdsændringer og mindre pres på sundheds- og plejetjenester.

Rapporten fremhæver forskningskløfter, herunder fremme af forståelsen af interventionseffektivitet (herunder økonomisk vurdering), fremme af forskning i mental sundhed og adfærd, forbedring af klima-sundhedsmodeller, øget vægt på lighed og sårbare befolkningsgrupper, udvikling og koordinering af standardiserede parametre og indikatorer og vurdering af sidegevinster og kaskaderisici og sammensatte risici.