Nye niveauer for klimatilpasningspolitikken: Analyse af det institutionelle samspil i Østersøområdet

International politikudvikling og forventede klimapåvirkninger som oversvømmelser, jordskred og udryddelse af følsomme arter har tvunget lande omkring Østersøen til at begynde at arbejde på nationale klimatilpasningspolitikker. Samtidig er EU i færd med at opbygge både en central og en makroregional tilpasningsstrategi for hele Østersøen for at støtte den nationale politiske udvikling. Det er dog stadig uklart, hvordan disse EU-strategier vil supplere hinanden eller de nationale politikker. I denne artikel analyseres de begrænsninger og muligheder, som dette nye institutionelle samspil indebærer, og potentialet i de kommende EU-strategier til støtte for den nationale politik drøftes. Det gør den ved at kortlægge, hvordan tilpasning institutionaliseres i to lande, Sverige og Finland, og er organiseret i de to EU-tilgange. Det vertikale institutionelle samspil mellem skalaer analyseres ud fra tre faktorer: kompetence, kapacitet og kompatibilitet.