Muligheder for kystinformationssystemer

I 2011 iværksatte Europa-Kommissionen en revision af EU's ICZM-henstilling med henblik på et opfølgende forslag. Der blev gennemført en konsekvensanalyse for at undersøge behovene og mulighederne for en fremtidig EU-indsats vedrørende ICZM og for at vurdere de potentielle sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser, som nye initiativer foreslået af Europa-Kommissionen kan have. Disse vigtige aktiviteter indebar en lang række initiativer, herunder undersøgelsen "Options for coastal information systems". En af de største udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af ICZM er integrationen af forskellige kilder til viden og forskellige typer af oplysninger med henblik på bedre at forstå kystprocesser og -dynamik og udvikle scenarier for bedre at kunne evaluere og forvalte de mulige virkninger af forskellige kystanvendelser korrekt. Inden for disse rammer er indsamling og korrekt strukturering af relevante data, gennemsigtige og lettilgængelige oplysninger til beslutningstagere og interessenter, passende kommunikation til borgerne, informationsudveksling, effektiv og konkret anvendelse af data og oplysninger i politikudformning og beslutningstagning alle centrale elementer til støtte for og gennemførelse af integreret planlægning og forvaltning af kystzoner, herunder tilpasning til klimaændringer. Udbredelse, videreudvikling (herunder innovation) og faktisk anvendelse af informationsværktøjer (kystinformationssystemer - CIS'er) kan derfor konkret forbedre gennemførelsen af ICZM i Europa; Dette er faktisk et af de strategiske mål for EU's ICZM-relaterede politikker. Undersøgelsen havde til formål at bidrage til dette overordnede mål, navnlig ved at identificere de vigtigste strukturkrav og relaterede politiske løsningsmodeller for kystinformationssystemer, der i væsentlig grad kan forbedre støtten til gennemførelsen af ICZM gennem videnskabeligt baserede data, funktioner, værktøjer og mekanismer. For at opfylde dette mål blev undersøgelsen organiseret i tre primære tekniske aktiviteter. Den første omhandlede en oversigt over og en tilbundsgående analyse af eksempler på CIS med henblik på at beskrive de vigtigste karakteristika ved eksisterende operative systemer, relaterede styrker, svagheder og huller i støtten til ICZM, idet der også blev taget hensyn til klimarelaterede aspekter. Den anden aktivitet udgør kernen i undersøgelsen. På grundlag af resultaterne af opgave 1 og andre vigtige input havde denne aktivitet til formål at identificere politiske krav og relaterede politiske løsningsmodeller for at forbedre CIS-støtten til udbredelse og gennemførelse af ICZM-processer i forskellige skalaer. Samme aktivitet vurderede de politiske løsningsmodeller med hensyn til forventede (direkte og indirekte) fordele og omkostninger eller negative virkninger. Opgave 1- og opgave 2-aktiviteter indebar inddragelse og deltagelse af interessenter (opgave 3) i forbindelse med forskellige trin i undersøgelsen. Denne opgave omfattede navnlig tilrettelæggelse af en workshop for interessenter, der blev afholdt i Marseille den 6. maj 2011.