Politikkoordinering med henblik på national tilpasning til klimaændringer i Europa: Alle processer, men lidt magt

Tilgange fra en række EU-medlemsstater (Danmark, Finland, Tyskland, Italien, Nederlandene og Det Forenede Kongerige (England)) undersøges i denne undersøgelse for at forfølge en mere koordineret tilgang til politikken for tilpasning til klimaændringer.

Denne undersøgelse omhandler specifikt de koordineringsmetoder, som de udvalgte medlemsstater anvender til at udvikle og gennemføre deres nationale CCA-politikker i den umiddelbare periode efter offentliggørelsen af EU's tilpasningsstrategi fra 2013. Analysen viser, at selv om der er etableret nyttige koordineringsprocesser i de analyserede EU-medlemsstater, har de vanskeligt ved at anfægte eksisterende institutionelle hierarkier og beslutningsregler. Der har således hidtil været begrænsede muligheder på længere sigt for at håndtere konflikter mellem centrale kompetente myndigheder og synergier mellem sektorpolitikker. Der ser ud til at begynde en stigende interesse for tilpasning, der kombinerer fysisk planlægning, risikostyring i forbindelse med oversvømmelser og anvendelse af naturbaserede løsninger, hvilket kræver en positiv koordinering for at nå målene om større modstandsdygtighed over for klimaændringer.