Prioriteter for beskyttelse af sundheden mod klimaændringer i WHO's europæiske region: de seneste regionale aktiviteter

Beviset for klimaændringernes indvirkning på sundheden er stigende. Sundhedssystemerne skal forberedes og gradvist tilpasses virkningerne af klimaændringer, herunder ekstreme vejrforhold.

Forbrænding af fossile brændstoffer som drivkraft for klimaændringer udgør en enorm sygdomsbyrde. Til gengæld vil en reduktion af drivhusgasemissionerne i alle sektorer give sundhedsmæssige sidegevinster. Hvis alle lande opfylder Parisaftalen inden 2030, kan det årlige antal undgåelige for tidlige dødsfald udgøre 138.000 i hele Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) europæiske region.

Flere internationale rammer fremmer et stærkere engagement fra landenes side i gennemførelsen af de nødvendige tilpasninger i sundhedssektoren og i håndteringen af sundhedshensyn i forbindelse med tilpasningsforanstaltninger i andre sektorer. WHO har mandat fra sine medlemsstater til at identificere løsninger og bidrage til at forebygge eller reducere sundhedsvirkninger, herunder dem fra klimaændringer.

De nationale regeringer fortsætter med at indføre folkesundhedstilpasningsforanstaltninger, som giver et rationale for og udløser sundhedssamfundets indsats mod klimaændringer. Effektive nationale reaktioner på klimarisici kræver strategiske analyser af aktuelle og forventede trusler. Sundhedsprofessionelle skal spille en proaktiv rolle med hensyn til at fremme sundhedsargumenter og -dokumentation i formuleringen af nationale foranstaltninger til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer. Med henblik herpå skal landenes kapacitet styrkes yderligere for at identificere og imødegå lokale sundhedsrisici som følge af klimaændringer og for at udvikle, gennemføre og evaluere sundhedsfokuserede interventioner gennem integrerede tilgange. Opbygning af klimarobuste og miljømæssigt bæredygtige sundhedsfaciliteter er en vigtig søjle i sundhedssektorens lederskab for at imødegå klimaændringer.