Folkesundhedsvejledning til vurdering og afbødning af risikoen for lokalt erhvervede Aedes-bårne virussygdomme i EU/EØS

Mellem 2021 og 2024 steg antallet af udbrud og tilfælde af autoktone denguefeber betydeligt. Intensiv international rejse har lettet importen af mygbårne vira fra endemiske, tropiske og subtropiske områder, mens sekundær lokal overførsel af vira fra importerede tilfælde overvejende drives af invasive Aedes-mygarter. Der er rapporteret om etablerede populationer af den asiatiske tigermyg (Ae.albopictus)i 13 lande i Den Europæiske Union. Myggen med gul feber (Ae.aegypti) er også blevet påvist i dele af Den Europæiske Union (f.eks. Cypern, De Kanariske Øer (Spanien) og Madeira (Portugal)). Sommervejret i de senere år har været gunstigt for invasiv Aedes-mygudbredelse i europæiske lande og for multiplikationen af Aedes-bårnevira i vektorerne. På grund af klimaændringer forventes perioder med gunstige miljøforhold for den geografiske spredning og formering af invasive Aedes-myg at blive længere. Varmere vejr letter også den lokale overførsel af virus fra disse myg. Risikoen for autoktone udbrud af Aedes-bårnevirussygdomme forventes derfor at stige i Europa. I mellemtiden varierer niveauet af beredskab og erfaring med forebyggelse og bekæmpelse af Aedes-bårnevirussygdomme i de europæiske lande. Denne folkesundhedsvejledning indeholder oplysninger til støtte for vurdering og afbødning af risikoen for lokalt erhvervede Aedes-bårne virussygdomme for folkesundhedseksperteri Den Europæiske Union/Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EU/EØS).

Vejledningen blev udarbejdet efter høring af eksperter på dette område. Folkesundhedseksperter blev hørt fra lande, der er berørt af autoktone overførsler af Aedes-bårnevirussygdomme (dvs. Frankrig, Italien, Portugal og Spanien), og fra risikolande med forskellige epidemiologiske situationer (dvs. Belgien, Tyskland og Grækenland). Desuden blev laboratorieeksperter, medicinske entomologer og ECDC's eksperter i nye og vektorbårne sygdomme, stoffer af menneskelig oprindelse og nødhjælps- og indsatsstøtte inddraget i udarbejdelsen af vejledningen. I april 2024 blev der afholdt en workshop, hvor hovedprincipperne i vejledningen blev udviklet. Workshoppen blev efterfulgt af en skriftlig høring af de involverede eksperter. Et avanceret udkast til vejledningen blev derefter delt med de nationale kontaktpunkter fra netværket for nye og vektorbårne sygdomme og netværket for stoffer af menneskelig oprindelse — blod, så de kunne fremsætte bemærkninger.

Vejledningen indeholder vigtige oplysninger om Aedes-bårnevira (navnlig denguevirus, chikungunyavirus og zikavirus), principperne for laboratoriediagnosticering af disse vira og epidemiologien for Aedes-bårnevirussygdomme i Europa. Områder med risiko for autokton, mygbåren overførsel i EU/EØS er opdelt i fire risikoniveauer (dvs. niveau 1 til niveau 4 og to underniveauer for niveau 2 og 3). Områder uden etablerede vektorer af Aedes-bårnevira kategoriseres som niveau 1. Prædisponerede områder, hvor der er påvist vektorer af Aedes-bårnevira (dvs. der er tegn på overvintring og reproduktion af populationer af Aedes-vektorer), men hvor der ikke er påvist vektorbåren overførsel af det pågældende patogen i den aktuelle overførselssæson, kategoriseres som niveau 2. Inden for dette niveau blev der identificeret to underniveauer afhængigt af et områdes modtagelighed og sårbarhed. Receptiviteten bestemmes af tilstedeværelsen og tætheden af Aedes-vektorer og andre økologiske og klimatiske faktorer, der favoriserer Aedes-bårenvirusoverførsel. Sårbarhed defineres af tilstrømningen af inficerede rejsende og sundhedssystemets kapacitet til at opdage infektioner rettidigt og træffe foranstaltninger til at forhindre videre overførsel. Prædisponerede områder med lav modtagelighed og/eller sårbarhed (f.eks. kun lokalt etablerede vektorer, lav vektortæthed, ugunstigt klima, lavt antal rejsende fra niveau 3- og niveau 4-områder) anses for at være niveau 2a, mens områder med middel til høj modtagelighed og sårbarhed anses for at være niveau 2b. Områder, der har oplevet sporadisk, autokton transmission i tidligere år, anses også for at være på dette risikoniveau. Risikoområder, der er påvirket af autokton overførsel af Aedes-bårnevira i den nuværende overførselssæson, kategoriseres som niveau 3 med to underniveauer afhængigt af antallet af udbrud/klynger og sporbarheden af transmissionskæder. Hvis der har været mindst ét bekræftet autoktont tilfælde af en Aedes-bårenvirussygdom som følge af lokal og sandsynlig myggebåren smitte i området i indeværende år, men antallet af tilfælde/klynger anses for at være lavt, og smittekæderne er sporbare, anses området for at være niveau 3a. Hvis antallet af tilfælde/klynger anses for at være højt, hvilket indebærer en overvældende sporingskapacitet, anses området for at være niveau 3b. Endemoepidemiske områder, hvor autokton overførsel af Aedes-bårnevirussygdomme ikke er afhængig af import af virusserne, kategoriseres som niveau 4.

For hvert risikoniveau skitserer folkesundhedsvejledningen udløsere for revurdering samt relevante overvågnings-, forebyggelses-, beredskabs-, indsats- og kontrolforanstaltninger (herunder laboratorieberedskab, bevidstgørelse og kapacitetsopbygning, tværsektoriel koordinering og vektorstyringsaktiviteter). På niveau 1 og 2 fokuserer folkesundhedsforanstaltninger på overvågning og forebyggelse, mens der på niveau 3 og 4 lægges større vægt på indsats- og kontrolforanstaltninger. Da risikoniveauerne er defineret ved de epidemiologiske, entomologiske og miljømæssige forhold, er de udløsende faktorer for fornyet vurdering af kategoriseringer også angivet i dokumentet. Kortfattede sammendrag af sygdomme og entomologisk overvågning af Aedes-bårnevirussygdomme og deres vektorer findes også i vejledningen samt forklaringer af de foreslåede forebyggelses-, beredskabs-, indsats- og kontrolforanstaltninger.