Stigning i havniveauet i havne: et bredere fokus på virkninger

I dette dokument vurderes klimaændringernes indvirkning på søhavne i forskellige scenarier for det globale opvarmningsniveau. Resultaterne henviser til de potentielle risici, der er forbundet med to scenarier, der er repræsenteret ved fremskrivninger af havniveaustigninger, som er blevet anslået under hensyntagen til middelhavniveau, tidevand, bølger og stormfloder.

Sammenligningen af resultaterne af de to scenarier viser, at 25 % mere gods kan blive påvirket af ekstreme vandstande indtil slutningen af århundredet i henhold til scenariet med høj opvarmning (RCP8.5) end i henhold til RCP4.5-scenariet.

Større europæiske havne, der er i fare, identificeres ved hjælp af deres forventede eksponering for stigende vandstand i havene og ekstreme vejrforhold. Virkningernes størrelse måles i forhold til de fragtmængder, der håndteres årligt. Ifølge scenariet med høj opvarmning vil ekstreme havstigninger på over 0,5 m påvirke størstedelen af den europæiske kystlinje, mens der vil forekomme mere end 1 m stigninger i Nordsøen, den vestlige del af Østersøen og i dele af de britiske og franske Atlanterhavskyster. Fra 2010 til 2100 vil den mængde gods, der skal håndteres i havne, der er udsat for ekstreme havniveauer på over 4,5 m, desuden stige med mere end 200 mio. ton, mens størstedelen af disse havne vil være beliggende i Spanien, Det Forenede Kongerige, Irland, Portugal og Norge. I Sortehavet og Middelhavet forventes virkningerne at være betydeligt mildere (lavere ekstreme havniveauer), men at forekomme hyppigere i forhold til Nordsøen.

De bredere virkninger af potentielle forstyrrelser i havneoperationer evalueres ved at overveje virkningerne på det europæiske bagland på regionalt plan og på det europæiske forland ved at tage hensyn til Europas forbindelser til større havne i hele verden. Områder uden for Europa, hvor der kan forventes relativt store sekundære virkninger, omfatter Nordafrika, Amerika og Mellemøsten.