Klimasituationen i Europa 2022

Klimaændringerne har store menneskelige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser i Europa, som er verdens hurtigst opvarmende kontinent.

2022 var præget af ekstrem varme, tørke og naturbrande. Havoverfladetemperaturerne omkring Europa nåede nye højder, ledsaget af marine hedebølger. Gletsjersmeltning var uden fortilfælde.

Rapporten om klimaets tilstand i Europa 2022, den anden i en årlig serie, blev udarbejdet i fællesskab af Den Meteorologiske Verdensorganisation og Den Europæiske Unions Copernicus-Klimaændringstjeneste.

Den viser, hvordan Europa har opvarmet dobbelt så meget som det globale gennemsnit siden 1980'erne med vidtrækkende konsekvenser for regionens socioøkonomiske struktur og økosystemer. I 2022 lå Europa ca. 2,3 °C over det førindustrielle gennemsnit (1850-1900), der blev anvendt som referencescenarie for Parisaftalen om klimaændringer. Men som et tegn på håb for fremtiden producerede vedvarende energi mere elektricitet end forurenende fossile brændstoffer for første gang sidste år. Vind- og solenergi producerede 22,3 % af elektriciteten i Den Europæiske Union (EU) i 2022 og overhalede fossile brændstoffer (20 %).

Rapporten har et særligt fokus på energi og fremhæver, hvordan mere ekstremt vejr, herunder intens varme, kraftig nedbør og tørke, har voksende konsekvenser for udbud, efterspørgsel og infrastruktur i Europas energisystem.

Rapporten giver status for centrale klimaindikatorer ved hjælp af WMO's og partnerorganisationernes operationelle overvågningssystemer og de seneste data og oplysninger om virkninger, risici og politik fra FN-agenturer. Den omhandler specifikke fysiske, socioøkonomiske og politiske aspekter, der imødekommer medlemmernes behov inden for klimaovervågning, klimaændringer og klimatjenester.

Rapporten gør også brug af de seneste resultater fra IPCC-rapporterne og Copernicus European State of the Climate (ESOTC).