Frivillige retningslinjer for udformning og effektiv gennemførelse af økosystembaserede tilgange til tilpasning til klimaændringer og reduktion af katastroferisici og supplerende oplysninger

Økosystembaserede tilgange til tilpasning til klimaændringer og reduktion af katastroferisici anvender biodiversitet og økosystemtjenester til at hjælpe folk med at tilpasse sig virkningerne af klimaændringer og reducere katastroferisici gennem bæredygtig forvaltning, bevarelse og genopretning af økosystemer. Den blev vedtaget af partskonferencen på dens fjortende møde.

De frivillige retningslinjer er beregnet til at blive brugt af parterne, andre regeringer, relevante organisationer og oprindelige folk og lokalsamfund, den private sektor og civilsamfundet som en fleksibel ramme for planlægning og gennemførelse af EbA og Eco-DRR. De frivillige retningslinjer kan også bidrage til et mål i de nationale retningslinjer for tilpasningsplaner under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer om at mindske sårbarheden over for virkningerne af klimaændringer ved at opbygge modstandsdygtighed og tilpasningsevne.

De frivillige retningslinjer indeholder detaljerede oplysninger om overvejelser vedrørende miljørisikovurdering og miljørisikovurdering, de respektive principper og garantier samt gennemførelsesspørgsmål (herunder mainstreaming, bevidstgørelse og kapacitetsopbygning).

En trinvis tilgang til udformning og gennemførelse af effektiv miljørisikovurdering og miljørisikovurdering præsenteres under hensyntagen til følgende trin:

• Forståelse af det socialøkologiske system
• Vurdering af sårbarheder og risici
• Identifikation af EbA- og Eco-DRR-muligheder
• Prioritering, vurdering og udvælgelse af EbA- og Eco-DRR-muligheder
• Projektudformning og -gennemførelse
• Overvågning og evaluering af EbA og Eco-DRR

I åbningskapitlet indeholder de frivillige retningslinjer oplysninger til politiske beslutningstagere om bl.a. begrebet biologisk mangfoldighed, biodiversitetens og økosystemernes rolle i tilpasningen til klimaændringer, fordelene ved biologisk mangfoldighed og de respektive forvaltningsmuligheder. I dette kapitel beskrives bl.a., hvordan EbA er forbundet med målene for bæredygtig udvikling, Aichimålene og farerne ved klimaændringer.

Desuden gives der oplysninger om, hvordan EbA kan integreres i tilpasningen til klimaændringer og katastroferisikoreduktion i forskellige sektorer, nemlig landbrugs-, humanitær-, infrastruktur-, skovbrugs- og vandsektoren.